Hvorfor holde vejret?

- rapport fra en yogalærerklasse

redigeret af Mira

---

„Når vejrtrækningen er uregelmæssig, så er sindet uroligt, men når vejrtrækningen er stille, er sindet også stille og yogien får stilhedens kraft. Derfor skal man holde vejret.“
(Hatha Yoga Pradipika)

De blokerede ikke i hjernen

I begyndelsen af 80erne deltog skolens yogalærere i et forskningsprojekt, ledet af den tyske læge Dr. Thomas Schmidt ved Universitetsklinikken i Köln. De undersøgte virkningerne af yogaens åndedrætsøvelser, bl.a. blev puls, blodtryk og hjernens aktivitet (EEG) målt.

Mens yogalærerne udførte det Psykiske åndedræt (Ujjayi Pranayama) viste deres EEG alfa-bølger, som kendetegner en afspændt tilstand. Men forskerne ville også undersøge hvordan de reagerede på forstyrrelser.

Hamsananda, som deltog i forsøget, fortæller: „Jeg sad i Lotusstillingen og lavede Ujjayi, da en af forskerne uden varsel slog hårdt i et bord af metal. Det gav et ordentligt brag. Men det gjorde mig ikke noget.“ Forskerne var vant til at det er let at få forsøgspersoner til at reagere så de forlader den afspændte tilstand, men til deres overraskelse viste yogalærerne ingen forandringer i EEGet.

Mens de målte en anden lærer, lød forskerne meget ophidsede. De snakkede indbyrdes om, at der var noget helt galt med personens EEG, men heller ikke da blev alfa-aktiviteten brudt.

Forskerne konkluderede: ”Når yogalærerne holdt vejret kunne alfa-aktiviteten ikke blokeres”.

Nervesystemet og vejrtrækningen

„Professor Dr. Thomas Schmidt, en tysk læge, samarbejdede i mange år med os på Håå Internationale Retreatcenter, bl.a. med forskning på deltagerne.
Han var ekspert i hjertekarsygdomme og i sammenhænge mellem sindets tanke- og følelsesaktivitet, og hvordan kroppen reagerer derpå (psykosomatik). Han bekræftede overfor mig, at enhver ændring i åndedrættet, dets rytme og hastighed, direkte indvirker på nervesystemet og derigennem på organerne og sindet.

Før professor Schmidt fik kendskab til yogaens åndedrætsøvelser, konkluderede han, at hvis man kunne påvirke åndedrættet bevidst, ville man kunne skabe et meget virksomt terapeutisk system. Gennem sin forskning lærte han, at et sådant system allerede findes. Det har været brugt og gennemprøvet i tusinder af år i yogaen. Yogierne har haft som målsætning at gøre os bevidste om pranaen, så vi kan bruge den til helbredelse og til at opnå en ekstraordinær koncentration og klarhed. På denne måde blev de forskellige åndedrætsøvelser udviklet, hver med deres særlige virkning.“ (Fra Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag af Swami Janakananda)

Vaner i nervesystemet

Når vi befinder os i en almindelig vågen tilstand så reagerer vi i høj grad automatisk på det vi oplever omkring os. Vores tilvante billede af omgivelserne dominerer, og vi regner med at alt bliver ved med at være som vi allerede kender det.

Når vi derimod er i den meditative eller afspændte tilstand, som kendetegnes af alfa-bølger i EEGet, så er dette billede af virkeligheden meget svagere. Nu reagerer vi ikke længere automatisk på tanker og indtryk. Vi kan se på det hele med nye øjne og gennemskue de filtre, som livet normalt opleves igennem. Man kan kalde dette en direkte oplevelse.

Når man laver åndedrætsøvelser eller mediterer regelmæssigt svækkes disse automatiske reaktioner og vaner i nervesystemet. Sindet bliver mere kreativt og fleksibelt - det bliver lettere at se tingene fra en ny synsvinkel. Man kommunikerer klarere og kan bedre samarbejde med andre. Vi kalder alfa-tillstanden for „den åbne tilstand“.

At holde vejret

Det man i yogaen i daglig tale kalder åndedrætsøvelser hedder på sanskrit Pranayama. Prana betyder kroppens vitale eller psykiske energi og yama at beherske eller mestre denne. Det er enestående for yogaens åndedrætsøvelser, uanset om man ånder langsomt og dybt eller hurtigt og kraftigt, at man også holder vejret.

I yogaskrifterne beskrives pranayama som forskellige måder at holde vejret. I et af de mest kendte, Yoga Sutra af Patanjali, står: „Pranayama er at stoppe indånding og udånding“ og „Dermed opløses det som dækker for lyset og sindet er parat til koncentration“.

I visse øvelser ånder man helt ind og holder vejret, og i andre ånder man helt ud og holder vejret.

Spontant

I dyb meditation eller afspænding kan åndedrættet efterhånden blive svagere og til sidst stoppe af sig selv - et stykke tid. Det beskrives som den højeste form for pranayama.

Yoga eller ej, det virker

I England har en russisk læge for nylig vakt en vis opsigt. Han har opdaget at man kan hjælpe astmapatienter ved at lade dem holde vejret ude i længere tid ad gangen, og ellers ånde gennem næsen så meget som muligt. Desværre har han travlt med at sige, at det ikke er yoga det han gør. Hvordan skulle han ellers kunne udnytte sine trængende medmennesker med de priser, han tager for en metode, som han først forsøgte at holde hemmelig, men som er en gammel kendt yogametode? I yogaen findes tillige en erfaring som ikke kun satser på hurtige virkninger. Man lægger vægt ved de langsigtede effekter på nervesystemet og angiver derfor nøjagtigt de forholdsregler man skal iagttage, før, under og efter øvelserne.

I artiklen: Træk vejret gennem næsen! har vi valgt ét eksempel ud af mange som viser denne virkning, og det endda kun ved at holde vejret inde. Eksemplet skal ses i forbindelsen med artiklen om nitrogenoxid .

Yogaen indeholder desuden andre øvelser som kan bruges mod astma.

Sri Yukteswar

Et helt andet bidrag til hvorfor man skal holde vejret kommer fra yogien Swami Sri Yukteswar (1855-1936). Han havde sin ashram i Puri i Indien. Første gang han bliver omtalt i Vesten er af forfatteren Evans Wentz - og siden af sin discipel Swami Yogananda, da denne på Sri Yukteswars opfordring rejser til USA i trediverne. Her blev Yogananda især kendt for sin bog „En Yogis Selvbiografi“, som bl.a. handler om Kriya Yoga.

Vi skal her citere fra en anden bog „The Holy Science“ som Sri Yukteswar skrev i slutningen af sit liv. Det interessante er at han hævder, at det at holde vejret skaber en sådan ro i det autonome nervesystem, at de indre og vitale organer får en hvile som de ellers aldrig får, hverken under søvnen eller i vågen tilstand!

Vekselåndedrættet

Åndedrætsøvelsen Nadi Shodana Pranayama, eller vekselåndedrættet som den også kaldes, beskæftiger vi os med i de to artikler, som vi linker til her: Rigelig med ilt under Nadi Shodana - og - Nadi Shodanas indflydelse på hjernen.

I traditionen betegnes Nadi Shodana, som den der renser energiens strømme ( Nadi strømme, Prana vitalenergien og Shodana at rense), så de kan flyde uden blokeringer. Gennem en regelmæssig praksis kan yogien dermed beherske og styre energien, og vække og hæve den med viljens kraft.

Når den slumrende energi vækkes kommer alle menneskets evner til udtryk, symbolsk siger man i Tantra at Shakti eller Kundalini stiger op gennem alle rygsøjlens chakra, som vækkes på vejen, for at forenes med Siva i Sahasrara Chakra øverst i hovedet.

„Derved fyldes sindet af lyksalighed.
Sandelig, den som udøver Pranayama er lykkelig.“
(Gheranda Samhita)