Indre Stilhed meditation

Metoderne

Når jeg ikke er opmærksom, så reagerer jeg automatisk på det jeg oplever. Af bare vane spænder jeg, lader mig rive med af en stemning eller indtager en afvisende holdning.

Men hjælper det at være kritisk eller slås med sig selv? Meditationen begynder med at du lærer at opleve dig selv og dine omgivelser på en ny måde. Det virker afspændende. Du lærer at komme overens med dit sind, at være ved dine tanker og følelser, og at tænke kreativt.
Et grundigt kendskab til sindet giver selvtillid og åbenhed overfor andre.

Meditation

Indre Stilhed er en meditation som kommer fra den tantriske videnskab; den læres i syv trin. Øvelser og vejledning udvikler sig gradvist til en sammenhængende oplevelse, der bliver til din egen meditation.

Indre Stilhed giver mere ro i sindet. Det er en grundlæggende teknik som du kan bruge til at mestre dit liv og få overskud til det du vil - en metode som giver dig mulighed for at acceptere livet og vokse med det. Hvad vil det sige at være et helt menneske med en samlet personlighed og at leve og handle ud fra den du virkelig er? Effektiv mental træning, styrkelse af opmærksomheden og oplevelse af sand identitet er noget af indholdet i meditationens forskellige trin.

Yoga Nidra

(meditativ dybdeafspænding) virker præcist på krop og sind. Det er den ældste og mest omfattende afspænding i verden. Trin for trin går den fra de groveste spændinger til de fineste. En del af Yoga Nidra påvirker musklerne, en anden blodkarrene og dermed blodtrykket, andre dele påvirker nerverne og spænder sindet af.

Nogle mennesker oplever at de bliver veloplagte. Andre sanser tingene klarere, eller slipper af med deres søvnløshed. Yoga Nidra bygger på dyb viden: Du behøver ikke at spænde for at holde oplevelser og minder borte fra bevidstheden, spændingerne kan frigøres og slippes på en harmonisk måde.

Afspænding

Den dybdevirkning som du oplever under Yoga Nidra gør den til mere end en afspænding, den bliver til en oplevelse af den meditative tilstand. Og du får mulighed for at trænge igennem til de slumrende dele af hjernen med en ny og frisk beslutning. For hvad hjælper det at ville noget hvis underbevidstheden stritter imod?

Indre Stilhed og Yoga Nidra kan føre dig til en virkelig indsigt.

Det betyder ikke noget om du har lært andre meditationsmetoder. Disse to teknikker har noget at give enhver der arbejder med personlig udvikling og kendskabet til sig selv, eller som blot vil lære at spænde af.

Yogaen begynder med at frigøre dine spændinger. Under meditationen luger du ud mellem deres årsager. Når du ophører med at opfatte en situation, en tilstand eller forestilling som vedvarende eller altafgørende, når du forbliver dig selv overfor den, så kan den ikke længere fastholde dig.