At sidde nær sin skygge - Chaya Upasana

− Oplevelsen, og om at undgå det som hindrer den

− Indre virkemåder i meditation

af Swami Janakananda

---

Har du nogensinde kommet omkring et hjørne, eller gået ind ad en dør, og så uventet stået ansigt til ansigt med et spejl?

Et øjeblik har du en oplevelse af dig selv nærmest som en fremmed. Du ser dit ansigt på en ny måde inden du når at lægge det i de vante folder, så du igen ser hvad du forventer at se.

Oplevelsen er altid stærk. Men vi lever hellere på minderne og på det vi tror vi i forvejen ved. Når oplevelsen i et ubevogtet øjeblik alligevel når os, skyder vi skyndsomts noget mellem, vi vænner os til den. Den begrænses, som vi begrænser vore sanser.

At opleve personligheden er ikke at tænke noget om den − eller at tro at man kender den i forvejen.

Den spontane oplevelse og følelsen af at være til stede

Der er yogaøvelser, som f.eks. Hovedstand eller åndedrætsøvelsen Blæsebælgen som af og til har en særlig virkning på visse mennesker. Når du kommer ned fra Hovedstand og atter står på benene, eller når du holder vejret med rodlås og hagelås efter Blæsebælgen, kan der ske en tydelig ændring af din tilstand for et øjeblik. Hvis oplevelsen overvælder dig bliver du måske svimmel, eller du har en følelse af at du mister bevidstheden. Men hvis du er opmærksom, i det øjeblik den kommer, og ikke spænder imod ved maven eller i åndedrættet, så vil du opleve en ualmindelig stærk følelse af at være til stede.

Det er en følelse der ikke er begrænset til dig alene. Alt omkring dig, alle andre mennesker, rummet eller landskabet, ting som du tilfældigvis må rette din opmærksomhed imod opleves også som 100 % til stede. Det er en klar og åben tilstand, fri for enhver form for beruselse eller stillingtagen. Og når den er forbi, ja så indser du, at du til daglig ikke formår at bruge dine sanser på denne måde og opleve virkeligheden fuldt ud. Den kan følges af en følelse af dyb skuffelse over atter at være hyldet ind i et slør, og du spørger dig selv: Hvad kan jeg gøre ved det?

Forholdet mellem oplevelse og koncentration

Man kan også have en oplevelse af koncentration, af at rette sindet mod en ting og blive fuldt optaget af den. Synsfeltet snævres ind, og du opfatter kun dette ene − du koncentrerer dig.

En ting er at koncentrere sig, noget andet er at udvide opmærksomheden, så den omfatter hele situationen hvor du befinder dig − at blive ét med alt omkring dig i en sådan grad at du oplever dig selv som del af en helhed.

Denne form for opmærksomhed kan du bruge, hvor du end er og hvad du end gør, som en måde at komme til stede på. Den er også nyttig lige når du kommer ud af en afspænding eller meditation. Sid et øjeblik og bliv ét med dine omgivelser igen. Oplev det hele før du foretager dig noget som helst andet.

Under selve meditationen kan det at samle og det at sprede opmærksomheden understøtte hinanden. Du veksler mellem koncentration og en udvidet opmærksomhed. Det kan ske på den måde at du først samler al din interesse, energi og følelse om dit meditationsobjekt. Der bliver du et stykke tid. Men lige før du taber interessen, så udvider du dit opmærksomhedsfelt til det omfatter hele det indre rum, med alt hvad det måtte indeholde af ord, billeder, følelser og tilstande, det hele på en gang. Det er du ét med, det oplever du. Og så fokuserer du igen...

Vekslingen mellem disse to måder at opleve på fordyber tilstanden lidt hver gang du går fra den ene til den anden. Mangen en tantrisk meditation bygger på dette.

Hvordan forholder vi os overfor en oplevelse?

Overfor enhver oplevelse kan vi forholde os mere eller mindre åbne. Vi kan også med større eller mindre held holde noget på afstand. Eller bliver vi, overfor det meste, sløvede af hverdagens vaner?

"Jeg gik ad den samme gamle vej hver dag. Jeg bragte frugt til markedet, mit kvæg til engene, jeg færgede min båd over strømmen og alle vejene var mig velkendte.

En morgen var min kurv tung af varer. Folk var travle på markerne, græsgangene fyldte med kvæg; Jordens bryst svulmede frydefuldt af den modnende ris.

Pludselig føltes en skælven i luften, og himlen syntes at kysse mig på panden. Mit sind vågnede til liv, som morgenen der bryder frem af tågen.

Jeg glemte at følge de vandte spor. Jeg trådte nogle skridt ved siden af stien, og min velkendte verden syntes fremmed for mig, som en blomst jeg kun havde set i knop.

Min hverdags visdom var beskæmmet. Jeg for vild i tingenes eventyrland. Det var mit livs største lykke at jeg mistede sporet den morgen, og fandt min evige barndom."

(fra Lover’s Gift af Rabindranath Tagore)

Har du nogensinde set børn leve med i en børneteaterforestilling?

På Det lille Teater i København så jeg sommetider børn gå op på scenen til skuespillerne, eller i det mindste uforbeholdent give deres besyv med som deltagere i handlingen.

Hvordan lærer vi at forholde os til livet? Kan vi mellem venner og kolleger tillade os at opleve som børn?

I en europæisk universitetsby, hvor jeg var på gennemrejse, gik jeg en dag i biografen for at vænne mig til sproget igen og opleve en af landets film. Det var en slags kriminalfilm, eller måske snarere et psykologisk drama om menneskeskæbner. Det var en film som gav alle muligheder for indlevelse.

Bag mig sad et par unge studenter, som tydeligvis ikke vovede at lade sig rive med af filmen. De stod hele tiden af oplevelsen med en kritisk bemærkning, en ironisk kommentar eller en vittighed. For mig blev det naturligvis et spørgsmål om balance. Det lykkedes mig at opleve filmen, og samtidig hørte jeg disse menneskers angst for at give slip overfor denne meget stærke film. Underligt nok vovede de ikke at tillade sig den oplevelse, som de vel trods alt var kommet for.

Finder du sandheden når du presser dine forestillinger ned over det du oplever?

„ When the truth is found, don't you want somebody to love?”
(„Når du har fundet sandheden, vil du da ikke have nogen at holde af?”) Jefferson Airplane 1967.

Vi kan opleve på forskellig måde.

Enten forholder vi os oplevende over for livet, lever med, deltager inspirerede og skabende, finder opgaver, initiativ og vinder genklang.

Eller vi tager forbehold over for alt hvad vi kommer ud for, mennesker og begivenheder − et moralsk forbehold f.eks.: "Livet kan man ikke bare leve, der sker for meget umoralsk, det er bedre at mennesker lægger bånd på sig selv." Jeg taler her naturligvis om moral for moralens egen skyld, når den udspringer af angsten for at leve, af angsten for at slappe af og være lidt tolerante over for os selv og alle andre. Jeg synes da bestemt at vi skal tage hensyn til hinanden, selvom det måske kræver at vi er lidt mere opmærksomme og ikke bare følger vedtagne normer.

At identificere sig med det smagfulde og det æstetiske, det resulterer også i et forbehold. Når betingelserne ikke er gode nok, rolige nok eller smukke, ordentlige, sociale eller kunstneriske nok, så vover jeg ikke at opleve eller være mig selv, at føle mig til rette her og nu!

Man kan også tro så meget på ‚udviklingen‛ at man blander det at være, at være til og at leve, sammen med det at blive til noget, og at ‚komme videre‛. Hvorhen? Hver gang du foretager noget skal det være overstået, så du kan komme i gang med noget andet som også skal overstås − for enden af livet ligger døden.

Jeg hørte engang en historie om en lille pige der fik lov til at få en blomst med hjem fra en stor blomstermark. Hun sprang begejstret derind og fik øje på en smuk blomst, som hun straks skulle til at plukke. Men så fik hun øje på en anden, som hun syntes var endnu smukkere og større, så hun forlod den første. Og da hun nåede hen til den anden var der en tredje... Ved den anden ende af marken var der pludselig ikke flere blomster og det var blevet aften, så hun måtte gå tomhændet hjem.
Den modsatte historie er den om Klods-Hans af H.C. Andersen.

Inspirationen får du ud af det du laver nu, samvær kan du lære med dem du kender nu.

„Jamen vi lever i en krisetid, så derfor kan vi ikke foretage os noget.”
Sig mig, er det en undskyldning? Den ser i hvert fald ud til at kunne bruges til alle tider, gennem hele livet, gennem alle liv!

En øvelse:

Når du reagerer på noget, fordømmer nogen, når du tager et forbehold, så indrøm det overfor dig selv. Spørg dig selv hvorfor er jeg bange − og oplev din angst. Gør den tydelig for dig selv. Giv dig selv lov til at have den og føle den, så bliver du af med den.

Det at opleve i Jnana Yoga og Raja Yoga

Jnana Yoga, som er det underliggende tema bag den første del af denne artikel, beskæftiger sig med forholdet mellem to ting: det som opleves og den som oplever det − og det at kende personligheden.

For ikke at opgive det hele på forhånd når vi vil gøre op med sindets bindinger, kræver det at vi går langsomt og trinvist frem. Først må vi forstå den proces vi står overfor. Sindets rastløse overflade må få lov til at falde til ro, så de dybere tendenser kan komme op til udtryk. Det overaktive eller anspændte sind fastholder ofte en overdreven kontrol af tanker og følelser, en ubevidst angst for at en ukendt fare skulle lure på den anden side af afspændingen. Sindet må få mulighed for at kunne give slip og tillade de virkelige følelser og minder at komme frem og blive gennemlevet. Så kan vi genvinde evnen til at opleve og blive inspirerede.

Raja Yoga − om sindets beherskelse − taler om rigtig opfattelse, forståelse, og om forkert opfattelse, misforståelse. I forholdet til yoga og meditation kan man enten have alle mulige forventninger, for og imod, eller blot gå i gang med brugen af øvelserne og se hvilken erfaring de giver.

Det gælder også om at indse at sindet ikke er et isoleret fænomen, det hænger sammen med kroppen og dens funktioner, og med hele den psykiske tilstand og energi. Det betragtes derfor som en genvej, når vi begynder med yogaens øvelser før vi går dybere. I stedet for at vi behøver at slås med sindet, bringes kroppen i harmoni, og det virker tilbage på sindet. Langsomt pilles forsvarsværkerne ned indefra, efterhånden som spændingerne bliver frigjort og vi får mere energi. Redskaberne hertil er:

Hatha Yogaens forskellige kropslige renselsesprocesser; yogastillingerne; åndedrætsøvelserne; metoder til at møde og slippe påvirkninger; afspændingsøvelser og endelig koncentrationsmetoder.

Disse øvelser har vi i Tantra-traditionen betragtet om ikke som en forudsætning, så dog som en hjælp til at nærme os meditationen. Og meditationen er en proces hvor vi nærmer os uhindret indsigt og oplevelse. Det gøres ved at følge forskellige teknikker. Først og fremmest må vores iagttagelsesevne skærpes, og derefter gælder det om at få øje på alt det der skyder sig imellem. Det som vi bevidst eller ubevidst identificerer os med − og slippe det. Vi kan således være, og forblive, det vi egentlig er. Det kaldes skelneevne.

Når vi er begyndt på denne vej, vil det næste trin være, at vi mærker rigtigheden af det vi før kun forstod i teorien − vi mærker virkningen af øvelserne. Efterhånden opnår vi en virkelig evne til at spænde af og til koncentration.

„Det ikke at hænge fast i eller undertrykke nogen visioner er kaldt ‚At holde sindet i en tilstand som et lille barn der ser på billederne i et tempel‛." 
(Evans-Wentz: Tibetan Yoga and Secret Doctrines)

 Jo nærmere vi kommer den rene oplevelse af væren, ens egen og altings væren, jo mere styrkes vor indsigt, og vi forlader forståelsens og forestillingernes begrænsede måde at opfatte på. Vi bliver nu i højere grad i stand til klart at visualisere vore dybeste tanker og mål.

En større og virkelig ro i sindet afløser al vor stræben og utålmodige ambition - det giver overblik. Reaktionsperioder forsvinder, da der ikke længere er noget der holdes undertrykt, men vi lever ud fra vores eget væsen. Ved at stabilisere dette trin når vi efterhånden det næste, den indre lykkefølelse, som når ud over hvad man normalt forstår derved.

Selve lykkefølelsen er dog en begrænset tilstand i forhold til det at være et med livet. Kærlighed som man snakker om eller kræver eller skilter med er for så vidt også begrænset − over den eller sandere end den er oplevelsen af enhed. Hemmelig for enhver der bliver i bedømmelsens verden.

„Talent opfatter forskelle, Genialitet enhed.” (William Butler Yeats)

Den Frie Tilstand

Resultatet bliver at vi hviler i os selv i den frie tilstand (Kaivalya). Frigjorte fra den indoktrinering og lærdom som vi før skulle huske på og rette os efter, handler vi nu ud fra os selv, i harmoni. Vore handlinger indgår i stadig større sammenhænge.

Der er ingen at spørge - men vi kommunikerer. Der er ingen at skyde skylden på eller kritisere. Sindet er ikke længere det, vi afhængigt identificerer os med, det er vort redskab. Vi følger intuitionen, der er intet at spørge om, for vi oplever vågent den situation vi befinder os i. Fra dette udgangspunkt handler vi og løser de opgaver der melder sig − vi går ikke mere livet i møde, det gjorde vi før − vi lever med livet, i livet. Vi er.

Lad os nu forlade Raja Yoga og den frie tilstand, og vende tilbage til vores udgangspunkt. Jeg vil her komme med en udfordring. En opgave:

Kan du uforbeholdent acceptere der hvor du befinder dig nu, med respekt? Uanset hvilket trin du mener du er på, kan du opleve de betingelser du lever under netop nu – som dit udgangspunkt?

Uden denne accept kan du ikke udvide bevidstheden. At se tingene i øjnene uden at lade sig overvælde, at blive i en stærk eller besværlig situation til den er afsluttet, gør dig til mester af den. Måske hader du den tid du lever i, dit land, din kultur eller de som er anderledes. Måske er du mistænksom over for folk af din egen eller beslægtede professioner. Jamen, hvilke ønskeidealer berettiger dig til et sådant had? Hvordan tror du din underbevidsthed har det, når du ser fjender alle vegne? Med sådanne krav til verden og til livet, forventer du da selv at blive mødt med forståelse?

Hvis du kan acceptere din nuværende livssituation, så vil du gøre dig fri af mangen en depression og bekymring. Det vil give dig overblik og mod til virkelig at gøre noget værdifuldt, du behøver ingen retrætemuligheder.

Læg mærke til hver gang du afviser situationen, eller er utilfreds med dig selv. Fang den negative indstilling på fersk gerning. Indse at det blot er en vanetanke i dit sind, som angsten har påduttet dig. Der er ingen der siger at du skal være et med alt hvad der kommer gennem dit sind.

Prøv med en uafbrudt accept, en uforbeholden oplevelse, minut for minut.
Giv slip og lad det passere. Denne evne trænes i meditationen.

Spejlet og livet i en Ashram

At stå ansigt til ansigt med et problem og se det i øjnene vil langsomt slette ubevidst frygt.

Dette kræver ofte vejledning og hjælp. Den fås bedst ved uforbeholdent (eller så godt du kan) at acceptere et andet menneskes hele personlighed. Jeg mener et andet levende menneske som du ikke har travlt med at lave om på. Ja, jeg mener i denne forbindelse også en hel gruppe af mennesker som du går ind i et livsfællesskab med. Og med levende mener jeg ikke kun den ro og erfaring det andet menneske besidder, men vedkommendes særpræg og nykker og evne til at reagere på dine følelser.

Tillad dig selv at blive involveret; eller opleve en tilstand eller situation uden forbehold, så det eneste der sker dig er at du bliver mere bevidst. Og kan du acceptere en andens personlighed, så gør det samme overfor dig selv, accepter din egen personlighed på samme måde, stå ved den − så vil andre gøre det samme.

 

Når du vil leve i fællesskab med andre, f.eks. i en ashram, og gå ind i et forhold til en træner, så gælder det om ikke at komme med undskyldninger og udflugter, ikke at spille selvretfærdig eller føle dig såret i din værdighed og position.

Kast dig ud i det, du behøver ikke at være perfekt. Vær dig selv som du er! Det er det allerbedste og det aller letteste.

Den som samarbejder med dig om disse ting, giver dig måske ikke nogen speciel opmærksomhed, men lever blot naturligt i de samme omgivelser. Træneren er i virkeligheden den der tager risikoen og besværet i enhver situation, den som vover at handle uforbeholdent over for dig i tillid til at du ikke vælger misforståelsen, men at du lever med og ikke som en ‚fremmed‛ går skulende omkring og fortolker alt hvad der sker.

"Så tvivlen er der i aspiranten, den begynder at køre rundt i hovedet af sig selv, den må opløses; hvis der ikke sker noget her, så kan man ikke tale om at være en 'sadhaka' − hvis tvivlen bliver hængende i stedet for at man giver slip på den." (Sohan Qadri)

Det drejer sig jo heller ikke om et andet menneske, men om en hel situation, og om en gruppe af andre mennesker. Forskellige mennesker, nogle i samme situation som dig, andre mere erfarne. Det gælder her om, at du ikke utålmodigt føler dig udenfor og hele tiden tænker på at tage væk eller lave noget andet. Du begynder selv at tage initiativer, skabe dine egne betingelser og bruge dine evner − du tør leve naturligt sammen med andre og løse fælles opgaver. Du er del af helheden, du er opmærksom.

Det er ikke et spørgsmål om hvor lang tid det tager. Det beror på dig selv. Der er dem der er ‚dygtige‛ og hurtigt finder sig en position, og så en dag opdager man at de trods alt har gået og klynget sig til selvoptagne forestillinger og opbygget et forsvar af bedømmelse.

De mest dagligdags ting og den mest almindelige hændelse kan opleves stærkt og bringe følelserne i kog. I denne situation er bevidstheden følsom og åben. Yoga og meditation holder dig vågen, så det er ikke så let at gå sløvt omkring.

Men det er nu ikke det at man stikker af, eller at man opgiver sin meditation eller træning, det er det at man vover at vende tilbage til meditationen eller til situationen, som gør hele forskellen. Man kan ikke stikke af fra et uløst problem, det vil før eller senere dukke op igen under en eller anden form, og så er det som regel endnu sværere at løse. Det er ligesom med tanker. Lad dem komme op og indrøm dem. De tanker du undertrykker igen og igen sætter sig til sidst som næsten uløselige spændinger eller giver sig til kende i disharmoniske handlinger og konflikter.

Det er denne holdning, som du vender tilbage til: Se på alt hvad der sker dig som træning eller oplevelser, så er hele verden din vejleder.

Læsning, forestillinger og oplevelse;
inspiration eller begrænsning?

Nytter det at skrive om det at opleve? Det er jo trods alt noget der skal leves, ikke sandt? Lad mig citere mig selv: "Det er som en man der hellere vil læse en bog om kærlighed end besøge sin elskede."

Mange mennesker er utålmodige, det gælder også folk der bruger yoga og meditation. Utålmodighed får dem til at forestille sig en masse om det de endnu ikke har oplevet; og de forveksler disse fantasier med viden baseret på erfaring.

Virkningen af yoga og meditation bør undersøges ved en afbalanceret brug af disse metoder. Og denne undersøgelse bør gøres af en selv, understøttet af god og nøgtern vejledning. Det bør være en træning, hvor man lærer at skelne mellem det, som virkelig sker under meditationen, og det som måtte være blevet programmeret ind i sindet fra frygtsomme eller pralende folks taler, bøger og lærdomme.

På den anden side kan litteraturen være nødvendig. Hvad vi ikke erkender som muligheder, hvad vi ikke indser kan lade sig gøre, er vi mindre tilbøjelige til at opdage og udforske. Vi opdrages (ligegyldig hvor vi fødes, i Vest så vel som i Øst, ingen går fri her) til at opfatte virkeligheden ‚som den er‛! − og holde fast ved det. Alt som ikke hører med i det tillærte verdensbillede, hører vi intet om, ligegyldigt hvilket verdensbillede det måtte være. På forhånd får vi at vide, hvilke muligheder vi har. Hvis vi ønsker at bryde begrænsningerne og den almengyldige sandhed ned og udvide horisonten, så kommer denne mulighed ofte til os gennem litteraturen.

Som ganske ung læste jeg et par bøger som ansporede mig. Den ene antyder muligheder i livet af en anden art, end jeg havde erfaret hidtil, og den anden gav mig et perspektiv på mit liv og bekræftede tanker som jeg allerede havde haft.

Den tyske forfatter Stefan Andres roman: „Rejsen til Portiuncula” satte mig på sporet af den første påvirkning. Den handler om nogle unge mennesker der i forrige generation finder på at rejse bort til en øde egn i Syditalien, og der leve et enkelt og intenst liv i et lille hus. De vil prøve at nå til en oplevelse af livet ud fra dem selv, og uden den konstante påvirkning fra de nedarvede normer i det almindelige rastløse samfund. Deres handling var inspireret af den amerikanske filosof Henry David Thoreau, og dennes forsøg med ensomhed som er beskrevet i bogen „Walden – Livet i skovene”. Den handler om en periode i Thoreaus liv, hvor han i New Englands skove lærte sig at opleve stærkt og uden de sædvanlige påvirkninger.

Thoreau fik i den periode hvor han boede i skovenes ensomhed perspektiv på sit liv, ja, på livet som sådan, naturen og samfundet, økonomi, lyde, tøj, osv. – intet lod han vanen eller opdragelsen bestemme, alt blev oplevet som om det var helt nyt og han lige var ankommet til dette liv:

„Dette er en vidunderlig aften, hele kroppen er én sansende følelse, hvor fryden strømmer ind gennem alle porer. Jeg går og kommer med en forunderlig frihed i naturen, som en del af hende”

„Jeg tog ud i skovene fordi jeg ønskede at leve mit liv helt bevidst og stå ansigt til ansigt alene med det væsentlige, og se om jeg ikke kunne tage imod det som livet havde at lære mig, at jeg ikke den dag jeg skulle dø måtte sande at jeg ikke havde levet. Jeg ønskede ikke at give afkald, med mindre det var helt nødvendigt. Jeg ville lodde livets dyb og suge al livets marv...”

„En ung bekendt af mig som havde arvet nogle tønder land, fortalte mig at han syntes han burde leve ligesom mig, hvis han blot havde haft midlerne til det. Jeg vil ikke for nogen pris have at andre tilpasser sig min måde at leve på; og desuden, før han godt og vel har lært det, har jeg måske for min egen del fundet frem til en anden levevis, nej, jeg ønsker virkelig at verden må være fuld af så mange forskellige mennesker som muligt; blot synes jeg at hver og en omhyggeligt må udvælge sig og følge sin egen vej i livet, og ikke sin fars eller sin moders eller sin nabos i stedet. Ynglingen kan bygge eller plante eller sejle, men lad ham ikke blive hindret i at gøre det han fortæller mig at han har lyst til at gøre.”

„Da jeg skulle til at bygge min skorsten, lærte jeg mig at mure. Mine mursten havde været brugt før, så jeg måtte rense dem med en murske; på den måde lærte jeg mere end hvad man plejer om murstens og murskeers egenskaber”.

„Jeg forlod skovene af en lige så god grund som den der gjorde at jeg begav mig derud. Måske syntes det mig som om jeg havde endnu mange liv at leve, og derfor ikke havde mere tid tilovers til dette ene.” (fra H. D. Thoreau: „ Walden, or Life in the Woods”)

Thoreau blev en meget aktiv borger der med sine tanker om samfundet og menneskets rettigheder kom til at præge det amerikanske samfund, men han tog sig tid til at gøre det, han havde behov for at gøre. Det at forsvinde i skovene i et par år, gav ham netop den særlige selvstændighed at han gjorde en forskel, når han siden tog del i samfundslivet.

At et menneske i den grad kunne tage livet i sin egen hånd inspirerede mig stærkt. Ja, jeg gennemlevede sikkert også en fase af naturromantik, men denne litteratur, som også kom til at omfatte værker af mange andre som Søren Kierkegaard og Henrik Pontoppidan, og fra udlandet Max Frisch (f.eks. Jeg er ikke Stiller), fortalte mig først og fremmest at det var muligt at gøre et valg og blive sig selv og sit eget liv bevidst, at blive sin egen autoritet.

At man hverken behøvede at ligge under for paver, præster, politikere eller de lærere som man var blevet påtvunget som meningsdannere under opvæksten og ikke selv havde søgt, lærte jeg bl.a. fra litteraturen. At der fandtes en distance som gjorde det muligt for mennesker at være sig selv over for hinanden. At det høflige smil, genertheden, og den indre spænding som gjorde dig mindre end du egentlig var, det var slet ikke nødvendigt. At det tværtimod var bedre, også i forholdet til andre, at stå ved sig selv, at vise rene linjer uden fortrydelse.

At dette ikke var ligetil det vidste jeg alt om. Trangen til at stå ved sig selv havde været der hele tiden, om end den sommetider havde befundet sig under et dække af drømme.

Den anden påvirkning, Aksel Sandemose, lærte jeg tidligt at kende. En tegnelærer på Bagsværd Kostskole læste op af en uforglemmelig bog om „Ross Danes” barske og ligefremme nybyggerliv i Canada. Erindringen om den fik mig til flere år senere at vende tilbage til Sandemose, til „En flygtning krydser sit spor”. En bog om et menneskes kamp for at vælge sit eget livsindhold, og dermed frigøre sig fra samfundets og ‚Jantes‛ (købstadens) love. I Jante må ingen tage et personligt initiativ, ingen må stå frem fra almindeligheden og påstå at livet kan leves anderledes og inderligere. Ingen må tro at de har ret til at sige eller gøre noget selv, ud over det vedtagne, hvis de da ikke vil høre anklager som: „Du skal ikke tro at du er noget.”

Modsat hvad bibelen lærer gælder det, ifølge Janteloven, om at holde sit lys under en skæppe, også selvom der i gruppementalitetens og fællesskabets navn ikke sker det mindste som retfærdiggør et sådant krav. Når nogen derfor vover at være sig selv og vise sit lys, ja så træder ‚Janteloven‛s mekanismer straks i gang.

At blive gjort opmærksom på disse muligheder og perspektiver gennem litteraturen var for mig en naturnødvendighed. Og da jeg en dag hørte et foredrag om meditation og da jeg siden købte en bog om yoga, så vidste jeg, at selv dybereliggende begrænsninger som hæmmede min evne til at leve og opleve, kunne bevidstgøres og slippes. Jeg indså at hvis jeg ville mestre mit liv, så havde jeg her et redskab. Jeg begyndte at arbejde med yoga på egen hånd.

Jeg var siden så heldig at opleve yoga som et værktøj der kunne styrke evnen til at være levende og koncentrere mig - det skete i forbindelse med pantomimetræningen hos Danny Andersen og Gunvor Nolsøe. Og der var gudskelov ingen okkulte drømme eller forestillingsverdener at skulle leve op til, men ikke desto mindre havde de to timers yoga, som vi begyndte hver dags træning med, en virkning.

Da jeg gik videre med yoga og meditation på egen hånd, og da jeg senere stiftede bekendtskab med min lærer Swami Satyananda, og det jeg lærte af ham, blev jeg sikker i min sag:

Når du beskæftiger dig med yoga så undgå at lade dig overvælde af hvad folk siger og skriver om disse emner. Regn med dig selv.

Skær med en fin skalpel mellem din måde at opleve på, din indsigt og dit mål på den ene side − og på den anden side, dine fantasier og dine forventninger, om de så er udtrykt af andre eller af dig selv.

Læs mere om min baggrund og yoga, i Tid til at lære... tid til indsigt... tid til at undervise...

Forestillinger og erfaringer i meditationen

Hvis der i meditationen ikke er tale om ægte førstehåndsoplevede erfaringer, så bliver det man forventer let til idealer, for hvad man bør opnå. Sådanne forestillinger står i vejen for ens egen meditation. Når man ikke får de oplevelser man har hørt om, så glemmer man at følge teknikken, og meditationen bliver ødelagt af jagten på oplevelser og anstrengelser efter at kunne opnå andet end det, der naturligt sker af sig selv – det egentlige og ægte forbliver skjult.

Faktisk betyder det ikke noget om du har ‚oplevelser‛ eller ej under meditationen. De indre oplevelser er udtryk for, at sindet får lov til at afreagere, og det er naturligt. Selvom man kan opnå visse evner og kræfter, bliver man ikke lykkeligere af at identificere sig med det, som passerer gennem sindet. Efter oplevelserne kommer oplevelsen, roen og den virkelige identitet.

Opgave: Læg mærke til

• hver gang du har en mening om noget, som du egentlig ikke ved noget om.
• hver gang du regner med det du forestiller dig, fordi du anser det for sandsynligt, men ikke fordi du ved det.

Begynd med de små ting i det daglige: Ved du det - eller gætter du?

Og noget mere praktisk ...

Kan vi gennem yoga og meditation lære os at stå oplevende over for hvad som helst? Kan vi opnå en evne til at forholde os så åbne og modtagelige at hæmmende og fortrydende mekanismer ikke straks sætter ind når oplevelsen kommer til os:

Et minde - uden straks at fortælle sig selv noget om det, eller hive andre lignende minder frem. En ubehagelig følelse − altså ikke lukke af. En behagelig følelse, et begær − at overvinde angsten for ufortrødent at opleve det vi jo alligevel oplever, men uden at spænde og kæmpe imod.

„Lig som død.
Besat af raseri, forbliv i det.
Eller stir uden at blinke.
Eller sut på noget og bliv ét med det at sutte . ”
(Vigyana Bhairava Tantra)

Drømme hjælper os til i en omarbejdet eller symbolsk form at kunne opleve det, vi ikke formåede at opleve eller blive klar over i går. Derfor er drømme naturligvis en hjælp til at nå tilbage til det ubevidste og få det oplevet. Yogastillinger, åndedrætsøvelser, afspænding (Yoga Nidra) og meditation styrker evnen til at opleve uden at spænde, og disse metoder giver også klarere drømme.

Jeg taler her især om meditation og den meditative tilstand af ro og opmærksomhed, som befordrende for dette arbejde, en tilstand hvor hjernens aktivitet er sænket en smule (alfa aktivitet) så bliver der tid og plads for sindet til at udtrykke sig og se nye muligheder. Det er for svært og for uhensigtsmæssigt i den travle dagsbevidsthed at få øje på de næsten usynlige lukke- og hæmmemekanismer. En stor del af meditationen består i at lære sig, at ikke ville kontrollere det der kommer ind i sindet, men at lade det ske.

Hæmmer gør som sagt forestillinger og forventninger, men også analyse, fortolkning og retfærdiggørelse, bedømmelse. I det hele taget kommenterende snak, også i det indre.

Men frem for alt hæmmes oplevelsen af at vi identificerer os med den − derfor fremmes evnen til at have et frit sind gennem ikke-identifikation (de-identification), som vi træner i en meditation som Indre Stilhed.

Når sindet først har oplevet noget er det tilbøjeligt til at ville ‚genkende‛ oplevelsen. En sådan forventning kan derfor komme oplevelsen i forkøbet og lukke af. Hvordan kan vi undgå at ville forudse eller forvente noget som helst, og forblive åben overfor det der egentlig sker? Lær meditationen at kende − og følg teknikken hver gang på ny når du mediterer. Lad en hvilken som helst oplevelse komme og gå. Iagttag den, og vend derefter tilbage til teknikken.

Energiens tre funktioner

De tidløse symboler Sol og Måne beskriver to funktioner, som har været kendt til alle tider af yogierne, og som den moderne psykologi i vor tid er ved at forstå − det gælder de to hjernehalvdeles funktioner. Yoga forklarer hvordan to strømme slynger sig op langs rygsøjlen til hjernen. Det drejer sig om to sider af vort væsen. Den ene strøm repræsenterer kroppens energi og fysiske aktivitet, men også energien i nervesystem og hjerne. Den anden strøm står for tankesiden af vort væsen, sindet.

Vi vil her i forhold til emnet begrænse os til tre korte definitioner: Sol og Måne og balancen mellem dem. (Se mere om dette i min bog Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag, specielt under Swara Yoga og Kundalini Yoga).

Solen „ Pingala ” : at opleve − at åbne sig
at slippe forbehold
at opnå intuitiv erfaring
de musiske, skabende evner,
og evnen til at kommunikere et budskab,
at opfatte og være i helheden.

Månen „ Ida ” : at reflektere (genspejle) − at sætte
på plads i et i forvejen
tillært eller tilvænnet
tankesæt (kategorier)
at forstå, analysere,
sprog, matematik,
de receptive evner.

Den direkte vej hjem, „Sushumna”, den tredje funktion: Naturligvis behøves begge funktioner og begge hjernehalvdele, men hvad der også behøves i vort væsen er balancen eller kommunikationen mellem dem. Flere øvelser inden for yoga og meditation er med til at skabe eller opretholde denne balance. Her vil jeg tale om det allerinderste, og måske mest effektive: bevidstheden bag, den som oplever både Sol og Måne, og som oplever sig selv.

En dag vil videnskabsfolkene kunne måle tilstanden af balance mellem disse to funktioner. De vil da kunne konstatere, at i de øjeblikke hvor balancen er optimal, da tilføres hjernen og centralnervesystemet mere energi end der normalt er til stede under de to separate tilstande, som skiftevis dominerer dagen og natten igennem. Tilstanden hvor der er balance i hjernen finder sted hver gang den dominerende aktivitet i en af hjernehalvdelene gradvist skifter til den anden. Det sker dagen igennem, men tilstanden af balance kan fremkaldes og er især tydelig under meditationen og i Skumringstimen.

De-automatisering

Når du oplever sindet med dets indhold af tanker, følelser, fornemmelser og former; da er det vigtigt, at du indser at du er den der oplever det.

Med afspænding (Yoga Nidra) og meditation får du en træning i at falde til ro og lade det ske, som alligevel sker i dine tanker og følelser - du griber ikke ind eller fortolker noget. Under søvnen i dine drømme sker tingene på samme måde af sig selv. Du overlader sindet til at bearbejde sit indhold og blive færdigt med det. Alt hvad du gør i meditationen er bevidst at iagttage sindets aktivitet og slippe grebet om det et øjeblik; så opløses de automatiske reaktionsmønstre eller bindinger, som normalt fastholder os i bestemte tilstande og holdninger.

På den måde bliver du fri til selv at vælge din måde at tænke på, din stillingtagen og dine beslutninger. Du behøver ikke længere give tillærte eller tilvante svar på alt hvad der sker - og dermed kan en kreativ tilstand af allerhøjeste grad få lov at opstå.

De-automatisering er et begreb som bruges til at beskrive denne proces i sindet under meditationen: hvordan det er muligt at komme ud af onde cirkler som fastholder en i, eksempelvis, stress og depressioner.

Automatiske processer viser sig også i kroppen som spændinger og som vanereaktioner i nervesystemet. De kan de- eller af-automatiseres ved en regelmæssig og stabil brug af autentiske yogastillinger og åndedrætsøvelser.

Oplevelse kan ikke kræves

ej heller kan den fremtvinges ved anstrengt eller hektisk øvelse.

Lidt om meditationsteknik og om holdningen bag meditationen.

Jeg siger ikke at naturen er skøn
jeg er naturen
jeg er

Lad os se hvordan det vi har beskæftiget os med i artiklen finder anvendelse i meditationen.

Tålmodighed

Hold dig til stabilitet og nå fremgang.

Dine tanter og din indstilling til livet påvirker fremtiden.

Utålmodighed giver sig udslag i forventninger. Tålmodighed giver tid til at opleve virkeligheden som den er. Utålmodighed har travlt med at kritisere traditionen, at trække fra og lægge til. Tålmodighed gennemprøver den, fuldt ud.

Slå dig til ro og gå i dybden med én ting, så vil det også virke i dybden. Den kundskabshungrende snyder sig selv ved at rende fra det ene til det andet. Han søger det sensationelle eller det som er på mode, og hvorfor jage efter regler, som er alment gyldige? Så du kan falde i søvn igen? Vil du præges til at leve som en maskine, på bestemte i forvejen aftalte programmer? Eller vil du hellere erfare hvad der ligger bag?

Det kan ikke lade sig gøre ved at lære principper udenad og pænt stå til regnskab for din ‚viden’. Overfor hvem? Du bliver nødt til at regne med dig selv. Hvis du mediterer, er det dig der gør det og dig der udvikles, og så er det helt ligegyldigt hvad andre mener om den sag. Der findes ikke mange faste holdepunkter i livet. Hvorfor klynge sig til forbehold, når man kan gå med livet? Det ændrer sig fra dag til dag. Det gør meditationen også. Den opleves ikke ens hver dag. Somme tider går det let, sommetider svært, lad være at bedømme den, bare følg med. Du er den som oplever det.

„Godt eller ondt, jeg er seeren;
om min tilstand er forstyrret eller samlet, jeg er seeren.
Hvis jeg ændrer på kroppens stilling, er jeg seeren.
Jeg er ikke den som koncentrerer mig,
jeg er ikke den som mediterer.
Nej, jeg er blot seeren af alt det, som sker i mig.
Jeg er upartisk, objektiv og klynger mig ikke til noget.“
(Swami Satyananda)

Meditationen er personlig, og den kræver ikke resultater og oplevelser. Videnskaben kan forvilde sig ud i krav om præstationer. Også terapier kan forlede folk til at prale. Når man spørger efter virkninger er det let at glemme at hengive sig til det der sker lige nu.

Lad det ske

At opleve i meditationen vil sige at give slip på kontrollen, at give sindet lov til at tænke selv, at føle selv, at fornemme uden censur. Resultatet bliver at du kan samarbejde bedre med sindet, uden at skulle holde det i ave med spændinger og angst for det ukendte.

"Hvis det regner
lad det regne
Hvis det ikke regner
lad det ikke regne
Selv hvis det ikke regner,
må du gå med våde ærmer"

(Kinesisk digt)

 

Livet er ikke kun terapier og øvelser, det er også noget der sker af sig selv, det udfolder sig og fører frem mod en større modenhed. Vi får mest ud af det, når vi følger med. Opfat meditationens væsen ligesom livets, noget du giver dig hen til og ser ske.

Når folk begynder at meditere gör de det med et åbent sind, og på grund af denne friske åbenhed oplever de spontant meget, som de senere ikke kan forstå ikke kommer igen. I perioder kan meditationen blive til rutine. Det bliver den blandt andet fordi man glemmer at følge meditationen - metoden - i stedet sidder man og venter på at gamle oplevelser skal dukke op igen, eller man forventer at få oplevelser som andre har fortalt om. Nogle venter på den store åbenbaring.

Men en åbenbaring er nu engang noget der åbenbarer sig, det kommer af sig selv. Ved at opgive præstationen og kravet, har vi en større chance for at lære den dybe ro og indsigt at kende. Oplev det du oplever. Prøv ikke at skabe nogen speciel tilstand på forhånd. Forsæt dig ikke i en ‚meditativ’ trance. Gør ingenting udover det at følge teknikken. Hvad ser du når du lukker øjnene? Ingenting. Eller lys og synsindtryk fra omverdenen fra før du lukkede øjnene. Det er her meditationen begynder.

Det er klart at meditationen understøttes med yoga og åndedrætsøvelser, og i tilgift, så giver disse ting os et bedre helbred og en større følsomhed og koncentration.

Det hjælper altså ikke bare at have travlt, og være så ambitiøs at tro at alt kan nås gennem anstrengelse.

At være i sig selv hvilende, at opleve det der sker, som det er - er avanceret meditation. Prøv ikke at forstå dine tanker, oplev dem.

Når du rejser
når du kører
når du går eller løber
en tur
vov at opleve
uden kommentarer - som ih, hvor er det smukt
eller grimt
bare vær
der hvor du er.

Metoder der fremkalder den umiddelbare oplevelse

eller som gør dig opmærksom på når du forsøger at fortrænge den.

Tavshed

At forholde sig tavs over for omgivelserne i kortere eller længere tid, i bestemte perioder, det styrker evnen til at være til stede i dig selv og opleve andre. Den indre og ydre opmærksomhed skærpes i høj grad.

Tavshed opleves mest effektivt når du er sammen med andre, der også er tavse og samtidig lærer eller praktiserer meditation. Vi har på vort kursuscenter tavshedsperioder fra to og en halv dag op til tredive dage. Under de længste perioder slipper hjernen gradvist sine vanespændinger, ansigtet bliver blødere og sindet åbent for nye muligheder.

Men der er også en anden form for tavshed som er meget frugtbar: Når man begynder på den åndelige vej er det svært at forholde sig tavs. Man taler begejstret om dette eller hint. Man forsøger at overtale alle dem man kender til at gøre det samme som en selv. Man mødes med ligesindede i terapigrupper. Man har gruppediskussioner, forstår og analyserer alt fra udseende og kropsbevægelser til drømme. Man vurderer og søger efter sikkerhed:

Om at se

Oplev øjnenes tilstand under afspænding og mærk hvordan de spænder af i dybden!

Mærk, i det hele taget, hvornår dine øjne er spændte og hvornår de er afspændte?

Kan du undgå - også i overført betydning - at skeptisk knibe øjnene sammen og spænde dem, overfor hvad du end måtte møde? Øv dig bevidst i dette i de følgende to forsøg:

Læs en bog mens du bevidst og hele tiden spænder øjnene af, og du vil opdage at det er svært at tage afstand til tekstens indhold. Du kan næsten ikke lade være bare at opleve det du læser. Tør du det?

Når du sidder i meditationen Indre Stilhed (Antar Mauna) eller når som helst du med lukkede øjne oplever dine tanker, prøv da at spænde øjnene af på samme måde. Du vil efter kort tids brug af denne øvelse opleve grundlæggende ændringer i din evne til at opleve.

(Yogaens øjenøvelser kan hjælpe med til at styrke denne følsomhed,
om dette se min bog: „Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag”

Om at fastholde en oplevelse - og iagttage når sindet fortrænger den

De følgende teknikker: Tratak (intensiv koncentration), indre og ydre; Det psykiske symbol; bestemte praksis i Yoga Nidra og endelig den meditation som jeg lægger vægt på i denne artikel, den tantriske meditation Chaya Upasana, 'at møde eller at sidde nær sin skygge', sin form. Alle har de tilfælles at de virker styrkende på koncentrationen og evnen til oplevelse og opmærksomhed.

Tratak på et lys er en nødvendig øvelse som forberedelse til de andre øvelser som jeg har nævnt her.

Tratak

(Dette er blot en omtale af yoga-koncentrationsmetoden Tratak og ikke en fuldstændig gennemgang af teknikken, som forudsættes bekendt gennem personlig vejledning eller fra „Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag”, kapitel 10 eller Lp'en/Cd'en: Koncentration - Ydre Tratak - Indre Tratak).

Ydre Tratak, på et lys slutter med at du koncentrerer på lysaftrykket på nethinden, på pletten som du ser med lukkede øjne, og som er forårsaget af flammen du har set på. Når det er lykkedes dig med lukkede øjne at se den et stykke tid, så læg mærke til hvordan pletten forsvinder. Hvad sker der i sindet? Glemmer du den? Tænker du på noget andet? Er der noget som dækker den? Hvad sker der?

I Indre Tratak visualiserer du forskellige billeder for dit indre blik. Læg mærke til når det lykkes og når det ikke lykkes. Hvordan er din tilstand? Har du travlt? Eller er du spændt? Sidder du og presser efter at få resultater? Og når du endelig ser noget klart, bliver det stående et stykke tid? Eller forsvinder det hurtigt igen? Læg mærke til hvad der sker, lige når det sker.

Åndedrætsøvelser som Kapalbhati (Blæsebælgen der renser den forreste del af hjernen − se Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag side 56 under Hatha Yoga) og især Nadi Shodan (Vekselåndedrættet, i bogen side 43, 49 og 81), gjort regelmæssigt, styrker også koncentrationsevnen.

Det psykiske symbol

Her gælder i denne forbindelse det samme som med Indre Tratak, at fremkalde og fastholde dit personligt valgte symbol for det indre blik. Det psykiske symbol kan være noget helt centralt i arbejdet med dig selv. Det vil sige at du til stadighed vender tilbage til det. Hvornår dukker symbolet op? Hvornår dukker det ikke op selvom det burde? Kommer det lettere i visse perioder? Eller er der andet der spiller ind?
„Hvordan har Det psykiske symbol betydning i en videregående og individuel udforskning af yoga og meditation? ”

Dit psykiske symbol er omfattet af tavshed. Når ingen får noget at vide om det, bevarer det sin styrke. Du vælger det selv. Når det først er begyndt at dukke op i din meditation, så beholder du det livet igennem.

Yoga Nidra

I slutningen af den lille Yoga Nidra (se min bog kap. 9 eller Cd'en Oplev Yoga Nidra, stykke 1: Helheden i din natur), når du er blevet så afspændt at du følger instruktionerne uden anstrengelse, så bliver du bedt om at se dit eget ansigt i et spejl. Dukker dit ansigt tydeligt og pludseligt frem? Eller må du tænke på, hvordan det normalt ser ud når du ser dig i spejlet? Og hvis det dukker frem, hvordan forsvinder det?

Meditationen

Chaya Upasana

Chaya Upasana er en vigtig meditation i den tantriske tradition. Den hører til de metoder, der bringer dig tættere på den del af dit væsen, du normalt ikke er bevidst om, og som du normalt ikke kommer i kontakt med gennem at ‚tænke‛ eller ‚forstå‛. Den erfaring du får ligger uden for sprogets begrænsning, og den giver dig derfor en oplevelse som du ikke er ‚vant‛ til. På den måde virker den afslørende og frigørende. Den bringer dig tættere på oplevelsen af dig selv.

„Ved at lave denne øvelse regelmæssigt, vil skyggen blive gennemsigtig, og da vil du se to skygger. Den første, en ydre skal, vil gradvist forekomme mere gennemsigtig, og efterhånden vil du kunne se ansigtstræk dukke op på skyggen. Endelig vil disse træk være vendt mod dig og du vil indse at du ser på dig selv.” (Swami Rama)

Jeg lærte Chaya Upasana direkte fra Swami Satyananda mens jeg levede hos ham i Indien. Og det som jeg skriver i denne artikel om Chaya Upasana er baseret på hans undervisning. Jeg har imidlertid følt mig inspireret til også at citere Swami Rama og den måde han beskriver dette, i artiklen Meditation on the Shadow Man.

Kroppens form

Din krops form handler om dig. Det er din specielle form som ingen anden besidder. Formen, dit sind og dit livsforløb svarer til hinanden. Man kan for eksempel spå dig ved at tage din krops forskellige mål og sammenligne dem indbyrdes. Det er jeg blevet engang i mine unge dage i Indien. Min hovedskals omkreds ved hjernen i forhold til omkredsen på højkant fra under hagen op over hovedet, i forhold til skuldrenes bredde, i forhold til ryggens højde osv. Og det portræt jeg fik svarede nøje til min baggrund i fortiden, og også til for en stor del hvad som siden er hændt. At vort udseende og vor krops form, så vidt den er naturligt udviklet, svarer til vort sind og vor personlighed, det er vel egentlig ganske logisk.

Skyggen

Skyggen bruges på en måde i samme retning, til at komme omkring de forestillinger jeg normalt identificerer mig med, for eksempel om personligheden. Sådanne forestillinger står i vejen for en dybere indsigt. At skyggen kan være en port til underbevidstheden, er der ikke noget nyt i for den inder, der har været indsat i en Tantra-tradition, som for det meste har været holdt hemmelig.

Vor egen kultur besidder også et kendskab til dette eller i hvert fald anelser i den retning. Tænk for eksempel på H. C. Andersens eventyr Skyggen, og hvad skyggen står for der. Eller hvordan Carl Jung brugte begrebet i sin psykologi, hvor ‚skyggen‛ i hans forestillingsverden er en del af det ubevidste, som indeholder undertrykt svaghed, defekter og instinkter.

Chaya Upasana betyder at være nær ved eller sidde tæt på sin skygge (med åbenhed og respekt). Den afstedkommer tre ting hos den der bruger den og når i dybden med den:

Udover dette siges Chaya Upasana at give særlige evner, som kort fortalt kan beskrives som en særlig stærk evne til at ‚se‛ ud over sindets normale begrænsninger, man kan sige i form af en højt udviklet intuition.

„ For den som har mestret dette, vil denne skygge kunne fremkaldes for at afgøre om det vil være det rette tidspunkt for at afholde eller udføre visse vigtige begivenheder eller handlinger. ‚Skyggemanden‛ vil afsløre elementernes (tattvas) tilstand i ens krop, og det vil igen afsløre hemmeligheder om ens liv [med andre ord, ting der normalt er ubevidste bliver gjort bevidste]. Skrifterne siger at hvis denne øvelse udføres trofast i tolv år, så vil skyggen være med én både dag og nat og give dyb indsigt i både den vågne-, i drømme- og i søvntilstanden.” (Swami Rama)

Chaya Upasana er en avanceret meditation, som en begynder måske ikke kan værdsætte. Men på den anden side kan en uerfaren med et spontant åbent sind nå så dybt, at det her er på sin plads endnu engang at tilråde erfaring med de ovennævnte teknikker før du giver dig ud i en systematisk brug af denne metode.

Metoden

På en solrig dag med helt blå himmel skal du midt på formiddagen eller midt på eftermiddagen sætte dig ud i solskinnet.

Tag så vidt muligt alt tøj af overkroppen, så det bliver din krops form og ikke tøjets form som ses. Hvis du har langt hår så bind det i nakken, så det ikke viser sig på din skygge.

Sid i en meditations- stilling med ryggen til solen, så du har din skygge foran dig. Tidspunktet på dagen for din øvelse bestemmes af din skygges størrelse, den må ikke være for lang og unaturlig, og ikke for kort så den forsvinder ind under kroppen, men helst have en størrelse, som svarer til din krops størrelse.

Luk dine øjne og sid helt stille. Bliv siddende sådan til du er faldet fuldstændig til ro.

Begynd med at opleve din krop indefra, med lukkede øjne. Lad dit sind omfatte hele kroppen på en gang. Oplev den som en helhed, mens den sidder helt stille. Din bevidsthed har nu kroppens størrelse og fylder hver en celle ud.

Når du når til en oplevelse af enhed mellem bevidsthed og krop, så saml opmærksomheden ved halscentret, Vishuddhi Chakra, og oplev dit åndedræt dér. Gør dette indtil du når en tilstand af dyb ro. Gør det uden at røre det mindste på kroppen, og med lukkede øjne. Oplev hvordan dit åndedræt strømmer ind og ud gennem halsen.

Når du er faldet til ro, så åbn nu øjnene og se uden at blinke, og uden at flytte kroppen det mindste og uden at forstyrre åndedrættet, direkte på skyggens halscenter. Fasthold blikket uafbrudt ved dette punkt i fire til fem minutter, mens du sidder helt stille og bevarer den ro du opnåede i første del af meditationen.

Derefter luk øjnene og forhold dig fuldstændig rolig, uden forventninger og krav. Dine øjne forbliver afspændte.

Ganske snart vil din skygge dukke op for dit indre blik. Skyggens aftryk på nethinden viser sig som en gylden form. Det er nu vigtigt at du absolut intet andet gør end at forholde dig i fuldstændig ro. Bliv ved at se på denne form – til den forsvinder. Det kan være forskelligt fra gang til gang.

Nu kommer det øjeblik som kræver, at du bevarer den afspændte ro og samtidig forbliver yderst opmærksom. Under et kort tidsforløb vil du se din krops gyldne form forsvinde gradvist fra dit indre blik. Fasthold formen så længe du kan, og se samtidig hvad der fortrænger den. Hvilke former skyder sig ind over den? Eller bliver kanten udvisket og går i opløsning? Ændrer den gyldne baggrund inde i formen sig, så den bliver til en anden farve, som til sidst falder i med omgivelserne? Hvilke farver ser du i dette korte tidsrum? Hvilken farve dominerer især mens din gyldne form forsvinder?

Når den er helt forsvundet, så slap af og gør derefter klar til endnu en runde...

Du kan eventuelt forlænge den første runde ved at genkalde den gyldne krop på denne måde:

Når formen er forsvundet, og du har oplevet hvad der skete i det øjeblik den forsvandt, og når du er sikker på at den ikke mere dukker op, så læg forsigtigt dine håndflader hen over øjenhulerne så de ikke presser mod øjnene, men sådan at intet lys trænger ind. Hold dem der et kort stykke tid. Når du tager dem væk igen, så hold øjnene lukkede.

Dette vil sandsynligvis få formen til at dukke op igen et stykke tid, inden du atter ser den forsvinde.

Det er også muligt at formen, den gyldne form, vil udvide sig og udfylde hele dit indre synsfelt så alt bliver til lys. Oplev lyset indtil noget dækker det.

Dette renser og stabiliserer sindet, og efter lang tids praksis vil du bedre blive i stand til at fastholde formen for dit indre blik. Så bliv ét med den. Identificér dig med den helt og holdent.

Når du føler at du behersker den metode, som er blevet beskrevet ovenfor, så lav også følgende variation:

Efter at du er blevet færdig med at se på skyggen på jorden, så i stedet for at lukke øjnene, hold dem åbne og bøj hovedet tilbage.

Se op i himlen, uafbrudt, til formen dukker op deroppe i det blå.

Denne metode kræver at du sidder sådan at du ikke bliver blændet af solen, at der ikke findes en sky på himlen, at intet andet kommer mellem dig og det blå himmelrum.

OM TAT SAT

---

Denne artikel er skrevet i 1980 og redigeret af forfatteren og med flere nye illustrationer i 2008 og 2016.

Fotografierne af børnene i begyndelsen af artiklen er taget af Hamsananda, Harbergen, Tyskland.

Resten af fotografierne er taget af Swami Janakananda. Emaljebilledet i afsnittet den Frie Tilstand er af Swami Janakananda.

Billedet af en fresco er fra Teotihuacán i Mexico. Chakra-manden ses afbildet alle mulige steder i forskellige bøger, både i sorthvid og farve, dette er fra Sir John Woodroffe's bog „The serpent Power” (Ganesh & Co.) udgivet første gang i 1918 og må formodes at være originalen. Nadierne her krydser hinanden mellem chakrane, det burde imidlertid være sådan at de krydser hinanden i chakrane, sådan som det læres i Laya Yoga og i Prana Vidya, det er ikke altid sådan at kunstneren som illustrerer også er yogi.