Den afspændte tilstand og videnskaben

af Robert Nilsson

Når trafikken i vore byer er på sit højeste dannes der køer og propper. På andre tider af dagen er trafikken mindre aktiv og flyder derfor bedre. På samme måde er det med kroppen og sindet, når hjernens elektriske aktiviteten sænkes så oplever vi en mindre stresset og mindre blokeret tilstand end den vi normalt befinder os i med vore daglige gøremål.

Tidligere delte man vore bevidsthedstilstande op i tre hovedområder: dagsbevidsthed, drøm og søvn. Men indenfor de sidste ca. 30 år har videnskaben fået et mere nuanceret syn på vore tilstande.

I slutningen af 60'erne fik en læge i USA, Dr. Keith Wallace, sin doktordisputats antaget under titlen Meditation som den fjerde bevidsthedstilstand. Derefter fulgte mange forskellige værker og undersøgelser om ændrede bevidsthedstilstande i det hele taget. Et af hovedværkerne fra 1969 er stadig anbefalelsesværdig læsning: Altered States of Consciousness, en samling artikler fra forskere over hele verden, redigeret af Professor Charles T. Tart.

Den afspændte hjerne

Den afspændte tilstand fik snart en videnskabelig betegnelse, som er praktisk, men også begrænsende, man kaldte den Alfa-tilstanden. Ved at klistre små runde sølvskiver, såkaldte elektroder, forskellige steder på hovedbunden kunne man måle hjernens aktivitet. Elektroderne blev forbundet til en maskine, en Elektroencephalograf (EEG). Her sad en række penne, som forbundet til hver sin elektrode på hovedet tegnede en streg på en bane papir, som blev trukket forbi nedenunder. Hver gang der kom en impuls gennem elektroderne gav pennene et udslag, så stregen på papiret kom til at se ud som en bølgelinje, heraf ordet hjernebølger. I dag er man gået over til at registrere det hele på computere, så bølgerne kan analyseres og spilles op på en skærm.

Foruden Elektroencephalografen (EEG), er der andre måder at måle den afspændte og noget dybere meditative tilstand.

Hudmodstand, for eksempel, måles i håndfladen mellem to elektroder. Når du er afspændt, så er din håndflade tør og du har en høj hudmodstand. Hvis du imidlertid bliver den mindste smule provokeret, så vil hudmodstanden falde i løbet af et par sekunder som følge af en ganske svag svedafsondring i håndfladen. Hudmodstand bruges til at måle reaktioner i det autonome nervesystem. Det kan måle når stress eller angstniveauet øges eller formindskes. En lignende metode bruges i løgnedetektorer.

Muskel spændingen falder når du slapper af, ligesom en spænding formindskes, når du holder en muskel strakt  mens du sidder i en yogastilling. Muskelspændingen måles også gennem elektroder som placeres på den aktuelle muskel.

Pulsen falder under afspænding eller meditation. Det gør åndedræts åndedrætsrytmen også.

Hvad vil det sige at være afspændt

„Nogle mennesker mener at de ikke kan spænde af - for ikke at sige koncentrere sig. Det kan de måske heller ikke uden videre og med viljens kraft.

Andre mener derimod, at man bare skal sætte sig hen i en stol, smække benene op på en skammel og lukke øjnene. De kan dog ikke altid vise et resultat, hvis man f.eks. måler deres blodtryk under eller efter deres såkaldte afspænding.

Alligevel vil jeg påstå, at alle kan opnå dyb afspænding gennem rigtig og systematisk vejledning. Og kan man først spænde af, ja, så kan man også forbedre sin koncentration."

(Citat fra Den lille bog om Yoga Nidra der følger med Cd'en Oplev Yoga Nidra)

Man kan godt have erfaring med disse ting og alligevel snyde sig selv og tro at man er afspændt, selvom man ikke er det. Jeg har selv oplevet dage, hvor jeg mente, at jeg godt kunne springe min yogapraksis over. Når jeg så alligevel tog mig tid til at lave yoga, mærkede jeg en tydelig forskel på tilstanden bagefter. Det er vigtigt, at man ikke stirrer sig blind på sine forestillinger om hvordan man har det. Ligesom man heller ikke skal forsøge at ville opnå en bestemt oplevelse - man følger bare teknikken.

Afspændingsrefleksen

Det er nemt nok at hidse sig op eller blive stresset. Den måde kroppen reagerer på under en sådan tilstand kaldes for kamp- eller flugt-refleksen: i en farefuld situation forbereder kroppen sig til kamp eller flugt. Blodtrykket stiger og blodtilstrømningen til hjerne og muskler øges på bekostning af de indre organer. Ofte er denne automatiske reaktion helt ude af proportion med de påvirkninger som har udløst den. Et mindre problem i dagligdagen kan være nok til at opbygge en stresset tilstand.

Dr. Herbert Benson fra Beth Israel Hospital School i Boston har gennem sin forskning på forhøjet blodtryk indset betydningen af ordentlig afspænding. Han indførte med sin første bog begrebet afspændingsrefleksen (som også var bogens titel). Modsat kamp- eller flugt-refleksen, så er afspændings-refleksen ikke noget der altid kommer af sig selv når man behøver det.

„Blot at sidde stille eller f.eks. se TV er ikke nok til at frembringe disse fysiologiske ændringer. Man må bruge en afspændingsteknik, som kan bryde den strøm af tanker vi går rundt med til daglig, og nedsætte aktiviteten i det sympatiske nervesystem" (dr H. Benson).

Med afspændingsteknik taler vi om noget, der kan give en bedre afspænding end du opnår ved at gå tur eller sove. Med en afspændingsteknik lærer du at komme ind i en hvile, der er dybere end søvn, mens du forbliver bevidst og oplever hvad der sker. Du lærer den afspændte tilstand at kende.

„Fordelene synes at komme fra afspændingens fysiologi snarere end fra ren suggestion" (dr P.M. Lehrer).

Afspændingsteknikken virker i sig selv, man behøver blot at ligge stille og hengive sig til instruktionerne.

Gennem meditation og opmærksomhedstræning bliver du tillige i stand til at gennemskue når kamp-eller-flugt-refleksen er ved at udløses, og dermed bedre selv vælge, hvordan du vil reagere.

Hvad får man ud af at spænde af?

„ Velvære naturligvis", er svaret hvis man spørger dem der kender til at bruge en god afspænding, „og kreativitet". Den moderne forskning er dog interesseret i mere end det. Den vil se om der er langtrækkende og dybe fysiologiske virkninger.

Siden Wallaces afhandling i 1960'erne, er der foretaget megen forskning af den afspændte tilststands påvirkning på krop og sind. I 1986, offentliggjorde New York Times en artikel af Daniel Goleman, som viste at forskernes vidnesbyrd til fordel for afspænding som terapi i behandlingen af mange sygdomme var betydeligt stærkere end det havde været de de foregående år.

Immunforsvaret styrkes med afspænding

Det er blevet videnskabeligt dokumenteret at afspændingsteknikker, sommetider suppleret med andre yogateknikker og meditation, kan bruges som et alternativ, eller som et supplement, til traditionel behandling af folk der lider af diabetes, højt blodtryk, stress, søvnproblemer, kroniske smerter, reumatisme, angst, kræft, astma, psoriasis, alkoholisme, epilepsi mm.

Noget af det mest interessante for de fleste af os er måske, at afspænding styrker immunforsvaret. Det kan derfor være med til at holde sygdom på afstand ved at gøre folk mindre modtagelige for virus. Virkningsgraden afhænger naturligvis af om man bruger afspændingen regelmæssigt.

Eksempler fra forskningen:

- Ved Marylebone Health Centre har man været i stand til at skære ned på medicinen med 40% ved bl.a. at bruge yoga, meditation og afspænding. 1)

- En amerikansk jagerpilot, som i 6 år havde haft for højt blodtryk, gennemgik forskellige behandlinger (medicin, diæt, fysisk træning) uden resultat. Efter et 6-ugers program med yoga-afspænding var hans blodtryk normalt, og han fik igen fuld flyvestatus. Og som forskerne påpegede, så havde afspænding også den fordel i forhold til medicin, at den ikke har nogle bivirkninger, noget som kan være farligt for en pilot. 2)

Der er mange rapporter om afspændings virkning ved for højt blodtryk - yoga virker i øvrigt også godt ved for lavt blodtryk, fordi øvelserne normaliserer blodtrykket:

-„Efter ca. ti lektioner er patienten i stand til at kontrollere sin stress og sit høje blodtryk." 3)

- Fra en undersøgelse på HIV-positive: „Disse resultater viser at stress kontrol [med afspænding og meditation] som mindsker både påvirkningen på nervesystemet og angst ville være en passende del af behandlingen ved HIV." 4)

- Ud af 149 diabetikere kunne 104 skære ned i medicineringen efter 40 dages træning med yoga og afspænding. 5)

- Elve epileptikere som var resistente mod epileptisk medicin (den virkede ikke) mediterede 20 min. hver dag. Efter et år kunne man måle en tydelig nedgang i antallet af epileptiske anfald, og anfaldene blev desuden kortere. 6)

- For 73 patienter med fremskreden kræft, der havde mediteret 20 gange, viste 10% en kraftig nedgang i tumorens vækst og yderligere 10% havde en mindre tydelig nedgang. 50% oplevede en klar forbedring af deres livskvalitet. 7)

- 51 patienter med kronisk smerte, som ikke blev bedre med traditionel medicinsk behandling, deltog i et 10 ugers meditations- og afspændingsprogram. 50% af patienterne fik en smertemindskning på 50% eller mere, og for yderligere 15% af patienterne var mindskningen på 33% eller mere. 8)

- Ni patienter med astma deltog i et internatkursus med yoga og afspænding. Efter én uge var de mere afspændte generelt, og havde lettere ved at trække vejret, da de muskler som styrer ind- og udåndingen var mere afspændte. 9)

Til dette kan tillægges: På på vore Tremåneders Sadhana Retreater har vi oplevet, at elever blev kurerede for, eller fik kontrol over, deres astma. Adskillige er taget hjem efter kurserne helt uden symptomer.

Den oprindelige Yoga Nidra i forhold til de afspændingsmetoder der bygger på suggestioner

I forbindelse med et større forskningsprojekt på universitetskliniken i Køln i begyndelsen af 1980'erne, blev en gruppe lærere ved Skandinavisk Yoga og Meditationsskole målt under Yoga Nidra. En forsker der var mere bekendt med andre og mere suggestive former for afspænding, hvor man f.eks. forestiller sig at man er afspændt, stod for denne måling.

Forskerne i Køln fandt at Yoga Nidra havde en mere gennemgribende effekt end ovennævnte afspændinger som var baserede på suggestioner eller hypnose. Alfa-bølgerne dækkede hele hjernen, hvorimod de kun forekom her og der i de andre afspændinger. Alfa-bølgerne var ydermere konstante gennem hele afspændingen, mens de kom og gik under de andre afspændinger. Balancen mellem EEG i de to hjernehalvdele var bedre i Yoga Nidra, dvs. at de to hjernehalvdele kommunikerer bedre. Disse resultater blev bekræftet igen i 1997 ved den undersøgelse du kan læse om i Billeder af hjernens aktivitet under Yoga Nidra.

Se også Kortlægning af hjernens aktivitet efter Kriya Yoga

Under Yoga Nidra bliver man end ikke bedt om at slappe af. Ordet afspænding forekommer slet ikke i instruktionerne. Man oplever sin krop, dens forskellige dele, sit åndedræt, forskellige tilstande som tyngde og lethed, varme og kulde, og forskellige mentale billeder og symboler. Og det er denne meget systematiske og fastlagte aktivitet som udløser afspændingen.

Læs mere om dette  i Tantra og Yoga Nidra - om viden og metoder i Tantra, som ligger bag de tantriske ritualer og gør Yoga Nidra så enestående effektiv. Om Nyasa, Chakra, bevidsthed og beslutningen i Yoga Nidra - af Swami Janakananda

1) Holistic GPs cut prescribing costs to 40% of average. Pulse 1989 Nov 25.

2) Treatment of essential hypertension with yoga relaxation therapy in a USAF aviator: a case. Brownstein AH. Dembert ML.

3) In training for relaxation. Hodgkinson L.

4) Effects of a behavioral stressmanagement program on anxiety, mood, selfesteem, and
T-cell count in HIV positive men. Taylor DN.

5) A study of response pattern of non-insulin dependent diabetics to yoga therapy. Jain SC. Uppal A. Bhatnagar SO. Talukdar B.

6) Meditation improves clinicoelectroencephalographic measures in drug-resistant epileptics. Deepak KK. Manchanda SK. Maheshwari MC.

7) What can cancer patients expect from intensive meditation? Meares A.

8) An outpatient program in behavioral medicine for chronic pain patients. Kabat-Zinn J.

9) Study of pulmonary and autonomic functions of asthma patients after yoga training. Khanam AA. Sachdeva U. Guleria R. Deepak KK.