En yogaskole ser dagens lys

I anledning af Skandinavisk Yoga og Meditationsskoles sølvjubilæum (1970-1995, redigeret 2016) af Franz Jervidalo

– og –

Skolens Manifest


 

23_moola_mukti_by_sohan

I 1970 vendte Swami Janakananda hjem efter et længere ophold i Indien og grundlagde Skandinavisk Yoga og Meditationsskole.

Efter i mange år at have brugt yoga til øget kreativitet indenfor teater og malerkunst, og som et middel til at opdage mere om sig selv, blev Swami Janakananda inspireret af sin lærer Swami Satyananda til at dele sine erfaringer med andre.

I sommeren 1970 åbnede skolen i en lille butik i Viborggade på Østerbro i København. Den voksede sig hurtigt større, folk flyttede ind for at blive yogalærere eller for at leve et sted, hvor yogaen var del af hverdagen.
Samme efterår opstod tillige et frugtbart samarbejde med grundlæggeren af aftenskolen F.O., Knud Brander. Det resulterede i mange aftenskoleklasser rundt omkring i København.

butik_planche2016_kbhvn_stor-2Skolens lærere fik hurtigt så mange elever, at det allerede indenfor et år blev  nødvendigt at flytte til større lokaler. Valget faldt på en villa på Nordkrog ved Hellerup station, og i 1974, da denne også blev for trang, flyttede skolen til ejendommen på Købmagergade 65 i København. Skolen var da blevet til en selvejende institution.

I slutningen af halvfjerdserne oprettede skolens lærere deres eget oplysningsforbund. Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i Købmagergade har i dag 5 store undervisningslokaler, en butik, et oplysningskontor, en tegnestue - og en ashram som tjener som bolig for nogle af skolens lærere og for andre yoga aspiranter. Den fremstår som et aktivt center for yoga og meditation, med undervisning, foredrag, koncerter og kunstudstillinger. Konsekvensen og  kvaliteten i undervisningen beror på en omfattende yoga- og meditationslæreruddannelse på heltid.

Med tiden er afdelinger af Skandinavisk Yoga og Meditationsskole vokset frem i Sverige, Norge, Tyskland og Frankrig. Udover skolen i København findes der i Danmark afdelinger i Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Helsingør.

 

indkoersel_i_haabI 1972 åbnede Håå Internationale Retreat og Kursus Center for de første internatkurser. Her deles lærerne i skolen, både de fastboende i Håå og dem fra de andre skoler, f.eks i København, om at undervise. Centret er beliggende i Håå, Hamneda i Småland, 1½ times kørsel fra Helsingborg. Her afholdes dybtgående korte og lange yoga- og meditationsretreater året rundt - f.eks. det årlige Tremåneders Sadhana Retreat.

Gennem årene har Håå Retreat Center givet vidt forskellige mennesker fra Europa, USA og Australien, ja endog Indien med flere, mulighed for at opdage dybden i autentisk yoga og meditation, få overblik, indsigt og energi og derigennem lære mere om sig selv. Det er blevet et åndeligt kraftcenter, hvor der bygges bro mellem det indre og det ydre liv. Retreaterne er åbne for enhver som vil lære mangfoldigheden i tantrisk yoga og meditation at kende og give sig hen til den process og de vilkår som vi stiller til rådighed.

Udover den almindelige undervisning i yogaskolerne som opstod har skolens lærere i tidens løb undervist på sygehuse, store og små virksomheder, banker, ø-lejre, højskoler, sportsklubber, foreninger, fængsler, musikfestivaler, på Dansk Folkeferies feriecentre - ja, selv orkestrer inviterer os til at undervise. Gymnasier og andre undervisningssteder benytter skolens lærere som undervisere eller foredragsholdere; undervisningsinstitutioner, eller lærere og elever, besøger yogaskolen i Københavns centrum for at få en introduktion til yoga og en prøvelektion.

IMG_3074-1Yogalærerne har desuden medvirket ved konferencer, helsemesser og „krop, sind og ånd“ udstillinger i ind- og udland - lige siden 1970, hvor Swami Janakananda deltog i Poex-udstillingerne om meditativ kunst, yoga og meditation, i København og Århus.  Skandinavisk Yoga og Meditationsskole arrangerede bl.a. en yogakongres i Stockholm, i Kulturhuset på Sergels torg, 'Yoga Meditation 77', med deltagere fra hele verden. Yogier fra Indien og USA, yogainteresserede, yogalærere og -elever, kunstnere, psykologer, psykiatere, sociologer, pædagoger, musikere (hvor 'Birds of Beauty', med bl.a. Carsten Vogel og Kim Menzer, stillede op som husorkester til kongressen), filmfolk, filosoffer og terapeuter mødtes og fik inspiration, deltog i undervisning, koncerter, fællesmeditationer og foredrag.

Efterhånden som lærerne fik erfaring og blev færdiguddannede, valgte mange at blive i samarbejdet indenfor skolens rammer. Andre underviste og underviser selvstændigt forskellige steder i Nordeuropa.

20160722_101843

Tidsskriftet Bindu begyndte at udkomme på dansk i 1971. Forlaget Bindu udgav i perioden 1973-76 Lp’er og kassettebånd med instruktion i meditation og dybdeafspænding. Det blev igen fulgt op af udgivelser i firserne og halvfemserne. Den første engelske udgave af tidsskriftet Bindu, udkom i 1981. Til slut blev Bindu del af vore websider. Nu findes alle artikler, som vi offentliggør, i Læsesalen på dette site. Der kommer efterhånden flere nye tekster til, såvel som ældre.

30_cover_dk_150dpi

Swami Janakanandas bog „Yoga, tantra og meditation i min hverdag“ udkom første gang i 1975 og er nu udgivet i Danmark, Sverige, Norge, Finland, England, USA, Tyskland, og Frankrig, og på vej i Spanien og Rumænien. I mange af disse lande i stadig nye udgaver og genoptryk. De sidste nyredigerede og udvidede udgaver kom i USA og Tyskland i 2016. 

DSC_2913b

Meditativ kunst

I 1970 var Swami Janakananda en af pionerene i Poex-udstillingerne om meditativ kunst, yoga og meditation, i Den Frie Udstillingsbygning i København og i Kunsthuset i Århus. Siden da har mange kunstnere udstillet i skolens lokaler, ligesom andre kreative mennesker har haft deres gang i skolen og har deltaget i kurser, bl.a. filmfolk og professionelle musikere. Vi kan her nævne malerne Knud Hvidberg (initativtageren til Poex), Leif Madsen og indiske Sohan Qadri som inden sin død blev internationalt anerkendt. Vi ser 3 af hans billeder her på siden.

Film- og computerkunstneren Ronald Nameth har lavet flere film om skolen, om Tantra og om kunstnere og komponister, bl.a. en film for Sveriges Fjernsyn med forfatteren Ajit Mookerjee som også var en god ven af skolen - og med hvem vi arrangerede flere programmer i skolen i København og i Håå Retreat Center. Ajit Mookerjee har bl.a. skrevet bøgerne Yoga Art, Tantra Art og Tantra Asana. Foruden at give en stærk æstetisk tilfredsstillelse, viser disse bøger forskellige sider af Tantra og nuancerer billedet af denne tidløse kultur.

Under sølvjubilæumsåret åbnede vi dørene for en omfattende udstilling af Sohan Qadri med billeder fra alle hans livsperioder. En stor del af denne udstilling er siden efter kunstnerens ønske blevet permanent i skolens lokaler i Købmagergade. Se også Sohan Qadri's artikler Yogini - og - Du må lade dig sluge helt...

Han blev født i Punjab i Nordindien og voksede op med den tantriske tradition; men levede det meste af sit liv udenfor Indien, bl.a. i København.

Det er vor akt også fremover at lade kunstnere der er inspirerede af det meditative udstille på skolen.

#9870_57x76cm

Manifest

Skolens målsætning er:

  • at hæve yogaundervisningen op på et niveau som - frit af alt vedhæng og overtro - bygger på en grundig viden ud fra traditionens kilder, egen erfaring, menneskelig kontakt mellem lærer og elev, og den moderne psykologis og lægevidenskabs undersøgelser.
  • at kunne tilbyde en praktisk yoga, som spænder fra det fysiske og mentale velvære til den åndelige indsigt som bl.a. C.G. Jung efterlyser i vor kultur, hvor vi mennesker ikke bare lever på en overflade, men hvor vi har et kreativt og bevidst forhold til hele os selv og til livet omkring os.
  • at være en uafhængig skole hvor folk kan komme og gå som de vil uden anden tilknytning end den undervisning som de deltager i.
  • at tilbyde et ‘åndeligt værksted’, en ashram; et beskyttet, kreativt og inspirerende miljø, et sted der mennesker, under en kortere eller længere periode af sit liv, kan bo, leve og arbejde samtidig med at de laver yoga og mediterer i fællesskab og alene – og kan blive uddannet til yogalærere, hvis de vil.