Kraften i sangen, musikken og dansen

af Swami Ma Sita Savitri

Ananda er en tilstand af lykke hvor man ikke klynger sig til forestillinger, men bare vover at være og opleve det uventede. (Swami Janakananda)

Ritualistisk eller åndelig dans og sang bliver brugt i mange kulturer og traditioner, som en vej til velbefindende og til en åben bevidsthedstilstand.

På Håå Retreat Center inkluderer vi sang og dans i vores kurser, en eller to gange om ugen. Det er en lille, men vigtig del af kursusprocessen.

Vore elever har vidt forskellige baggrunde og holdninger. Religiøse, ikke-religiøse, sangere, ikke-sangere, dansere, ikke-dansere, følelsesmæssige, ej-følelsesmæssige, hengivne, ikke-hengivne. Derfor vælger vi musik, sange og danse fra forskellige traditioner.

Vi introducerer Kirtan (at synge mantra) fra Indien, Dikhr fra sufismen, sange fra de nordamerikanske indianere, fra regnskoven i Afrika og fra Maurerne på New Zealand. De danse vi bruger kommer hovedsageligt fra Sufi-traditionen. Det er en rig tradition af bevægelser, lyde og sange der bruges til kommunikation, konfrontation, såvel som til selvopdagelse.

Dans er udtryk for hengivelsen til den indre bevidsthed. (Swami Satyananda)

Der sker noget med en gruppe mennesker når de sammen bruger disse metoder. Det er til fordel for det enkelte menneske, for gruppen - og for selve kursusprocessen. Generelt giver det en let stemning, det løser op, det er sjovt, det er opløftende og alle kan være med. Vi hverken synger eller danser for at præstere noget, men for at være sammen.

At synge kan røre ved ens energi så man bliver bevidst om sine følelser, og får dem kanaliseret - man føler at noget falder på plads i krop og sind.

Man kan også danse mens man synger kirtan, hvis man har lyst. Fri dans kan man kalde det. I Sufi-dansene derimod følger man fastlagte bevægelser og bevægelsesmønstre.

Når jeg selv har været med til Kirtan og Sufi, som deltager på kurserne, har jeg åbnet op på en måde jeg ikke tidligere har oplevet. Her er et enkelt eksempel:

En aften, på det første 14-dages kursus jeg var med på, sang vi en Sufi-dikhr mens vi fulgte en bestemt bevægelse i ca. 20 minutter.

Midt i processen var det som om en knude blev løst i mit hjerte. En følelse jeg ikke kunne fæste ved noget specielt - en ustandselig tårestrøm. Det var som en renselse.

Næste gang jeg var med til den samme metode var som deltager på et tremåneders-retreat. Da vi sad stille bagefter, oplevede jeg for første gang i mit liv en tilstand af ubeskrivelig lykke, Ananda.

Yogaen, åndedrætsøvelserne, sangen, dansen og meditationerne gjorde denne harmoniske oplevelse mulig. Tremåneders Sadhana Retreatet gav mig bedre tid end de kortere kurser til at lære metoderne at kende og opnå den balance der lå til grund for oplevelsen og hengivelsen i sangen og dansen.

Du har ikke noget mål når du begynder at synge, du hengiver dig, synger med liv og sjæl og det der sker, sker af sig selv. Resultatet beror ikke på om du synger „godt", eller på ordenes betydning. Lyden fra et mantra eller dikhr har en bestemt vibration, musikken har en speciel rytme og melodi - alt sammen spiller det en rolle.

Bagefter, når musikken er slut og alle sidder stille i meditationen, fortsætter vibrationerne ofte som meget tydelige og klare nada-lyde.

Der er dem som lægger vægt på sangens mening når de synger - men i sidste instans transcenderer man sindet og ordenes betydning. Et mantra har egentlig ingen „mening" men virker gennem sin vibration.

En kvinde som deltog på et tremånedersretreat for nogle år siden fortalte mig, at efter to intense dage med bevægelse og sang midt i kurset var hun blevet fri for en kronisk smerte hun havde lidt af i mange år på grund af et trafikuheld.

Efter at hendes krop og sind gennem yoga og meditation var blevet renset for hæmninger og spændinger - trænet til at modtage og kanalisere de oplevelser der måtte komme, blev sangen og bevægelsen her den udløsende faktor som gjorde at hun kunne slippe smerten (eller holdningen der bandt smerten).

Jo længere man går tilbage i historien jo mere bevidste ser mennesker ud til at have været om den iboende kraft i vibrationer, sang, musik og lyde. I oldtidens kulturer f.eks. i Kina og Indien var musikvidenskab en vigtig videnskab. Man vidste hvordan lyde og musik påvirker materien, hele menneskets væsen og til og med samfundet - og også at det er en hjælp på vejen til åndelig opvågnen.

Man anså enhver blokering, enhver sygdom, fysisk eller mental for at være et vibratorisk eller musikalsk problem. De syge havde mistet deres indre harmoni og dermed kontakten med universet. Man fremkaldte bestemte lyde eller spillede musik for at helbrede og igen komme i harmoni med den „universelle vibration".

Hos naturfolkene lagde (lægger) man ofte større vægt på at helbrede med sange og danse end f.eks. med urtemedicin.

Da jeg selv begyndte at lede Kirtan-klasserne, indså jeg at her gjaldt de samme principper som når man deltager som elev. Jo mere man giver slip, jo mere tilfredsstillende bliver resultatet. Men som lærer må man også være opmærksom på gruppens fælles tilstand. Først følger man stemningen som den er, og så ændres den gennem musikken.

Når energien strømmer frit stopper vi og mediterer. Det lyder måske som om man behøver at tænke, planlægge eller gøre noget - men nej, slet ikke. Det sker af sig selv.

Når vi ser os selv i tid og rum er det tydeligt at vi er adskilte individer.

Men når vi transcenderer tid og rum, så vil det måske vise sig at vi i vores helhed danner en fælles strøm af livsenergi. (Sir James Jeans)

Inden vi begynder på en Kirtanaften er rummet ofte fyldt med forventning, generthed, spænding, nervøsitet osv., specielt hvis det er første gang for en gruppe. Men lidt efter lidt ændrer stemningen sig. En følelse af afspænding, velvære og glæde tager over. Til slut, når vi sidder og mediterer, er sindet i ro, der er enhed og fred, energien strømmer frit. Der er Nada-lyd, der er klarhed, opmærksomhed, der er væren.

At være med til Kirtan og dans øger bevidstheden om hvem du er, og kan sammen med meditation åbne døren til din inderste identitet.

Dette er helt
hint er helt
hel fremstår af hel
hel taget ud af hel forbliver hel
(Upanishaderne)