Kriya Yoga - til dybet af din natur

af Swami Janakananda

---

„Udvælgelsen mod stabilitet og en uafbrudt pulsering af energistrømme fører til størst mulig ophobning af energi og den største grad af orden.” (Energy Flow in Biology by H. J. Morowitz)

Mind over matter siger man på engelsk – at sindet hersker over materien – at tanker kan påvirke både ens omgivelser og en selv, på godt og ondt. Det er vel en almindelig opfattelse at det forholder sig på den måde. Indenfor lægevidenskaben taler man om forholdet mellem psyke og soma, mellem krop og sind, hvor helbredet i høj grad er afhængig af ens forestillinger og humør.

Men kan man bevidst herske over sindstilstande, tanker, følelser og reaktioner – kræfter som mennesket normalt ligger under for? Kan man lære at styre sindet, så man bedre kan påvirke krop, begivenheder, samliv med andre osv.? Og i så fald hvordan?

Hvordan sætte sig ud over vaner og hæmninger? Det forbliver ofte en anstrengelse, et spørgsmål om viljestyrke, man må beslutte sig og tvinge sig selv til at gøre det, f.eks. at holde op med at ryge. Indenfor yoga findes en gren som kaldes Raja Yoga. Her stilles idealer op om at kunne kontrollere sindet, sammenkædet med strenge krav om ret livsførelse. Kan man i den forbindelse undgå at havne i skyldfølelser, neuroser og intolerance, isoleret fra andre mennesker? Og i så fald findes der andre muligheder i den tantriske yogatradition?

Kan man overhovedet regne med sindet og dermed sin personlighed, som det inderste og styrende i ens liv? Har personligheden det nødvendige overblik? Eller er den ikke netop bygget op af vane-meninger og forestillinger som den klamrer sig til? En konformitet som langt fra er fri, men som er årsag til modløshed og handlingslammelse, ja endog til sygdom, og som gør at vi hensynsløst dominerer eller ligger under for hinanden. Indenfor videnskaben f.eks. bliver mange forskningsresultater ikke offentliggjort af hensyn til karrieren og fordi man skal tækkes en overordnet.

Når vi taler om frigørelse handler det så ikke netop om at kunne frigøre sig fra de ‚programmer‛ som styrer vore liv, så vi kan træffe virkelige valg og handle med en konsekvens der når ud over vore tilvante forestillinger om os selv og om verden?

Det er ikke nok at indse at ens forestillinger og reaktioner er begrænsede. Det er ikke nok at fremkalde og gennemleve gamle tanke- og følelsesmønstre; det gør at man blot bliver mere selvoptaget og binder sig endnu stærkere til kun personlighedens dimension.

Gennem sindet hersker du måske over materien, hvis du vel at mærke har et stærkt sind, og/eller hvis du kan bruge almindelige suggestioner eller visualiseringer. Men det er bedre at frigøre sig for gamle programmer end at forsøge at omprogrammere sindet. Sindet vil intet hellere end at give dig tusind alibier: følelser, tanker, håb og tro på alt muligt andet end dig selv. Du bilder dig selv ind at du kan manipulere med sindet og forbliver på den måde involveret.

Noget andet er imidlertid at kunne sætte sig ud over omverdenens og sin egen begrænsning i form af forventninger om godt og ondt – at kunne sætte sig ud over den grundlæggende angst som binder mennesker i vaner og bestemte forestillinger og at kunne handle umiddelbart og frit. Hertil kræves både mod og energi – og en ændret grundtilstand der hæver en over sindets og personlighedens begrænsninger.

„Kriya Yoga er et ritus, en ceremoni, en metode, en sadhana. Det er en metode til at forfine ens kræfter så den individuelle bevidsthed kan gennemtrænge dybet af ens natur.” (Swami Satyananda)

Ikke målet, men vejen er dit liv

Den åndelige dimension har ikke direkte med sindet at gøre, den når videre. Man kan ikke bruge sindet til at erkende sig selv med, da sindet kun er et instrument i tid og rum for selvet.

„Kend dig selv” stod der ved indgangen til oraklet i Delphi i oldtidens Grækenland. Denne erkendelse er formodentlig lige så gammel i Europa som den er i Indien, gentaget af Heraklit som levede noget før år 500 f. Kr. Han var mystiker snarere end filosof, der var for ham ikke tale om blot at tænke, men at erfare. Han beskriver to former for oplevelse: den ene i kontakt med det evige, det i sig selv hvilende og uforanderlige, det værende. Dette er altså ikke noget som først opleves efter døden. Nej, det er en mulig erfaring bag om eller sideløbende med den anden oplevelse: det liv vi lever i stadig omveksling, et hvirvlende jag af fænomener uden nogen bestandighed, en forandring, som han beskriver med det kendte citat:

„Alt flyder, det samme menneske kan ikke bade to gange i den samme flod”.

Ved at skue verden fra det evige, derimod, bliver du ikke revet med af illusionerne, men ser mere end det der ligger lige for, du opfatter enheden i alting, og ud fra denne erfaring kan du hengive dig til livet med tilfredshed – snarere end begærligt hele tiden at jagte videre mod det næste.

Et par generationer senere stiller Sokrates kravet til sin samtid: „Kend dig selv,” og med selvet menes ikke personligheden og sindet, men snarere sjælen.

Dette er grunden til at Sokrates med sin forstilte uvidenhed og borende spørgsmål i Platons dialoger river grundlaget væk under sine samtidiges skråsikre meninger og forestillinger. Han taler om at kende hele sig selv, og ikke blot sindets og personlighedens mange tanker.

For den, som ikke uden videre kan gøre et spring ud i det man forventer, er ukendt – til trods for at det jo er en selv og ingen anden – men som vil gå vejen trinvist, findes redskaber til at gennemgå en uundgåelig frigørelsesproces midt i hverdagen – midt i et liv som man så kan leve mere og mere fuldt ud og mere og mere i overensstemmelse med sig selv.

Meditationen...

Kan jeg lære at iagttage mit sind, mine tanker og mine følelser med alt hvad der river og slider i mig, og når jeg gør dette bevidst, kan jeg da sætte mig ud over disse oplevelser – og forblive mig selv? Er det ligetil eller behøves der mere? Ja, en almindelig dagligdags bevidsthed klarer det ikke, den vil hænge fast i alt det, som personligheden identificerer sig med, det den opfatter som muligt og umuligt. Her kræves en anden bevidsthedstilstand som hviler i sig selv – symboliseret ved Ørnen – den opnår vi i meditationen.

Men bevidsthed og følsomhed kan være af større eller mindre intensitet. Når man udvider bevidstheden må energien og styrken følge med. Et højere energiniveau - symboliseret ved Slangen – understøtter bevidsthedens udvidelse og giver den nødvendige styrke til at nå ud over både materien og sindet. Det bliver lettere at bevare overblikket og at opleve helheden, i stedet for at hænge fast i enkelte følelser og tanker. I første del af denne artikelserie om Kriya Yoga, Kriya Yoga – En bro mellem den indre og den ydre verden, beskæftigede vi os med ørnen og slangen, to grundlæggende funktioner eller principper bag livet, bag frigørelsen og den åndelige vækst.

Den tantriske Kriya Yoga indeholder stort set tre grupper af redskaber, som alle er kædet sammen i et meditationsritual af uundgåelig virkning. De består af:

... og det daglige

Det åbner unægtelig for nogle store perspektiver. Du kan f.eks. stoppe en begrænsende sinds- og kropstilstand gennem at ændre på dit energiniveau. Men her vil jeg give et dagligdags eksempel fra mit arbejdsværelse.

Når undervisningen tager det meste af min tid kommer mit skrivebord let til at bugne af arbejde som venter på at blive gjort, administration, breve der skal skrives, artikler der skal gøres færdige, ting der skal ryddes op i. For at komme til bunds i de mange forskellige opgaver behøver jeg "normalt" at holde mig i gang med viljens kraft. Jeg beslutter mig at gøre det jeg skal fra den ene opgave til den anden, og møjsommeligt graver jeg mig igennem opgaverne.

Efter Kriya Yoga derimod, kan jeg hæve mig over betænkeligheder og modvillige holdninger, mit energiniveau er ændret så jeg kommer ud over disse bindinger og får overblik. Den første den bedste opgave jeg får øje på gør jeg færdig spontant, og derefter... ja, så falder mit øje på noget andet, som så bliver gjort. Jeg spørger ikke mig selv: Hvad skal jeg nu gøre, og hvordan? Jeg går i gang med det og derigennem vokser lysten og inspirationen yderligere. Ofte er det det, som haster mest jeg ser først og går i gang med, uden at jeg behøver at tvinge mig selv eller stresse. Spontant går jeg videre til næste opgave når den foregående er løst.

Kreativ spontanitet

Impulshandlinger og indskydelser hos den uvidende, hos den utrænede og udisciplinerede forveksles ofte med spontanitet. De er imidlertid tilfældige og bygger ofte på selvoptagne ønsker og vanehandlinger eller lidt for faste meninger – de er uden kontakt med helheden. Kreativ spontanitet derimod er fuldt bevidst; den som formår at hengive sig til den bevidst spontane handling følger inspirationen og ved hvad han eller hun gør.

Intuitionen består ikke af ubevidste indfald eller drømme, ikke af ønsker eller idealer. Intuitionen bliver mulig gennem (tavs) opmærksomhed, en opmærksomhed der aflæser signaler i den indre og den ydre helhed, uden at sindet får en chance for at forklare sig og begrunde: hvorfor?

Intuition af denne art i hverdagen skaber handlinger så utroligt rationelt at de passer ind i helheden uden hensyn til sædvane og forventninger. Intuitionen forklarer sig ikke, men vejleder den som formår at hengive sig i den bevidst spontane handling – den du selv står til ansvar for uanset hvad der sker, uanset hvordan du bliver forstået.

Hvorfra stammer Kriya Yogaen?

Jeg har tidligere beskæftiget mig med yogaens oprindelse, uden egentlig at give et endegyldigt svar på hvorfra den kommer i en fjern fortid, men gennem at påvise brugen af yoga i forskellige tidligere kulturer overalt på kloden. Og i den første del af denne artikelserie har jeg antydet lidt af dette i form af en ‚historie‛ med særlig henvisning til Kriya Yoga. I det følgende afsnit vil jeg beskæftige mig med Kriya Yoga i forhold til den ‚nyere‛ indiske historie, og samtidig konstatere at der findes beslægtede metoder i Kina og i Tibet.

I de tre seneste årtusinder har Indien været eksportør af åndelig viden og religion, hvor buddhismen jo nok er det største der er sket på overfladen. Buddha selv var jo ikke buddhist, men en hindu som ville reformere hinduismen. Det inspirerede da også en tid og Indien oplevede en blomstringstid under kong Ashok. Men så forsvandt buddhismen som en folkelig religion fra Indien, man kan sige at den flyttede udenlands, hvor den fik en altafgørende betydning i mange lande i det østlige Asien.

Under overfladen i disse lande findes yoga eller meditation, som fritstående mystisk tradition. På et tidligere tidspunkt blev dele af denne tantriske tradition gjort til del af de lokale religioner, i hinduismen i Indien, i den tibetanske buddhisme, i taoismen i Kina og i Zen i Japan og til en vis grad i buddhismen som sådan i hele området. Om yoga har været i brug i Kina ligeså længe som i Indien skal jeg lade være usagt, men noget tyder på det, ligesom den jo tidligere var del af andre kulturer på jorden, som nævnt Olmek/Maya og Zapotek kulturerne i Mexico, men også Tumaco og Qimbaya kulturerne i Colombia og i Kelternes gamle kultur (se også min bog Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag).

Brugen af Kriya Yoga fra indisk middelalder til vore dage

I slutningen af tresserne udkom en bog i vesten som hed En Yogis selvbiografi - en på den tid ualmindeligt inspirerende bog for den som søgte mod de østerlandske lærdomme. Men samtidig så fantastisk i visse afsnit at det måske har fået andre til at stå helt af. Selv havde jeg glæde af at læse den, da den satte mig på sporet af Kriya Yoga. Og jeg søgte en lærer der kunne undervise mig i denne form for meditation. Denne lærer viste sig at være Swami Satyananda, som dukkede op i København og holdt et par foredrag på Nationalmuseet. I lokalet havde han lagt nogle undseelige brochurer om et kursus som han afholdt i Indien blandt andet med Kriya Yoga. Det blev for mig begyndelsen til et langt og udbytterigt venskab. Da jeg havde lært Kriya Yoga på nævnte kursus blev jeg dernede og underkastede mig en dybtgående træning i hans ashram – i første omgang blev resultatet at han fik mig til at undervise i det han havde lært mig.

Men undervejs blev et par idealer pillet ud af mig til fordel for en tydeligere virkelighedsoplevelse. Denne træning var absolut ikke baseret på bøger eller dogmer, men på en direkte kontakt mellem mennesker i det daglige. Og drømme blev erstattet af ægte oplevelser.

Ifølge Swami Satyananda kommer Kriya Yoga i dag fra en gruppe af swamier, som har holdt den hemmelig og brugt den fra generation til generation. I første omgang, siger han, kan man spore den tilbage til Sri Shankaracharya i det ottende århundrede efter Kristi fødsel. Sri Shankaracharya var foruden at være et oplyst menneske en stor fornyer og organisator og man tilskriver ham grundlæggelsen af swami-ordenen.

Før den tid fortaber det sig i det anonyme hvem der har brugt og videreført denne esoteriske viden til os. I de forløbne århundreder, siden Sri Shankaracharya, gav swamierne ikke denne viden fra sig til udenforstående, den var udelukkende forbeholdt dem selv, de indviede. Som Swami Satyananda sagde til mig engang:

„Vi bruger den for vores egen skyld, på den åndelige vej og for bedre at kunne hjælpe andre, men den har ikke været tilgængelig for andre end os swamier. Jeg lærte den af min guru Swami Sivananda, da jeg levede (i 12 år) hos ham i Rishikesh.”

Det fik mig til at spørge:

„Men hvorfor er der så ingen af de andre kendte swamier som også kommer fra Swami Sivananda, f eks. Swami Vishnudevananda i Canada, Swami Chidananda i Rishikesh og Swami Satchidananda i USA, som underviser i dette? Stort set underviser de jo ikke i andet end Raja Yoga, Mantra Yoga og Hatha Yoga?”

Jeg vidste jo at Swami Satyananda også før og efter sit lange ophold hos Swami Sivananda havde været i kontakt med tantrikere og der lært en del af det han drog frem og afslørede for verden. Og vist er Kriya Yoga en tantrisk meditation. Swamiji gav mig et svar som først overraskede mig, men som jeg ud fra den erfaring jeg har fået i de forløbne 25 år må indrømme lyder sandsynligt:

„Dengang i 1950erne” sagde han, „var det ikke alle, der var interesseret i en dyberegående yoga, så jeg var en af de få som lærte det direkte fra Swami Sivananda, de andre havde ikke den motivation.”

En anden beskrivelse af Kriya Yogaens ophav

Swami Yogananda skriver i sin selvbiografi at Kriya Yoga til stadighed bliver givet til hver ny generation af en nærmest udødelig yogi ved navn Babaji. Nu er der et utal af mennesker i Indien der kaldes Babaji, da navnet Baba betyder mand, og Babaji ærede mand ligesom det kan betyde bedstefar. Ligeledes har en del yogier brugt dette navn, især efter at det blev kendt gennem Yoganandas „amerikanske roman skrevet af en ghost writer” som Swami Satyananda sagde engang da jeg nævnte den for ham. Han indså at jeg levede på drømme inspireret af denne bog og at disse drømme forhindrede mig i at være til stede og opleve tingene og det indre liv, uden forventninger og idealer. Alligevel må jeg sige at bogen engang var en vældig igangsætter for mig. Den hjalp mig at komme videre fra den almindelige yoga, som jeg på det tidspunkt havde kendt i årevis, til den mere avancerede yoga og tantriske meditation. Så vist var det en inspiration.

At en person som Babaji kan leve i flere tusind år, både i en fysisk krop og på det astrale plan og der skabe muligheder for sine disciples åndelige udvikling, er måske en kende for stærkt for mange. Især hvis man oplever livet ud fra en "normal" begrænset virkelighedsopfattelse. Min lærers advarsel dengang var derfor berettiget: Jeg skulle ikke leve på sådanne forestillinger, om de så er sande eller ej, men selv handle og komme videre med mit liv.

Og det skønt yogalitteraturen beskriver såkaldte siddhaer, mennesker som har nået stor åndelig kraft og derfor også visse evner (siddhier), evner som er forskellige fra individ til individ. En af disse evner er at kunne genskabe sin krop fra tid til anden. Her vil jeg citere den nylig afdøde Dr. Swami Gitananda fra Pondicherry. Han giver en kommentar til yogaskrifternes beskrivelse af mange forskellige sådanne evner:

„Evnen til at dematerialisere kroppen eller at lave en ny krop.
Der findes mange historier om siddhaer som er flere hundrede år gamle. En populær historie der bliver ved at cirkulere i Indien den dag i dag, beretter om en siddha, som er mange tusind år gammel, som selv bestemmer hvornår han vil dematerialisere og materialisere sin krop, ofte med det resultat at han ser yngre ud efter den sidste materialisering. En siddha er i stand til at genskabe en fysisk krop af hvilket som helst køn, tilstand eller forfatning som måtte kræves for en højere åndelig opgave. Disse kroppe er‚ virkelige kroppe’ og ikke ektoplasmiske ufuldstændige former som er frembragte af et okkult eller psykisk medie. Disse former er ikke ‚ tryllet frem’ af ydre kræfter, men snarere underkastet en indre vilje.”

Babaji skulle så tage kontakt med enkelte personer i hver generation som var parat til at modtage Kriya Yogaen fra ham. Lahiri Mahasaya er en af disse yogier, læreren til Yoganandas lærer Sri Yukteswar. Ligeledes skulle Babaji i det ottende århundrede have kontaktet Sri Shankaracharya, som jo igen gav Kriya Yoga videre til sine efterfølgere så det blev en del af swami-institutionen.

Siden dengang er Kriya Yoga udelukkende blevet videregivet af dem, som selv har lært det i den levende tradition og som har modtaget indvielsen i swami-ordenen.

Hvordan kan Kriya Yoga bevares for eftertiden?

Når en kultur står på sit højeste, så er der tale om at menneskene besidder et samlet verdensbillede. Ikke tro på noget separat, ikke lærdom om noget andet, ikke teknik eller magi om noget tredje, men en samlet virkelighed hvor alle disse ting indgår, sådan er det og dermed færdig. Når kulturen forfalder, når det går ned ad bakke og en ny begyndelse ses i horisonten, så er det andre regler der gælder, tingene falder fra hinanden og deles op i kunst, i religion, i videnskab, i filosofi, i medicin og psykologi eller hos de alternative i terapi, i healing, i tro eller længsel efter noget som ikke er her, uden-jordiske væsener, andre planer etc.

Men mennesket skal ikke være sønderdelt, menneskets vækst og modning går mod at være et helt menneske.

Tradition er ofte overleveret af bare vane, fra tid til anden skifter man sin tro ud. Hvad vi kan ane er, at vi her i Norden har haft Vanerne, derefter Aserne (= dem der kom fra Asien), så katolicismen, så reformationen, så oplysningstiden, så videnskaben, så ateismen og endelig det politiske og økonomiske verdensbillede.

Hvordan er det med yoga og de dybere åndelige værdier, den åndelige søgen og den ægte tradition? Ja, der har altid været mystikere (= indviede), enten de virker i offentlighed og giver noget af værdi til deres samfund, eller de virker i det skjulte, for at enkelte mennesker kan bevare kontakten med det åndelige, så traditionen ikke dør på vejen mod de tider hvor mennesker atter vil forstå at drage nytte af den.

I Tibet for eksempel sendte familierne tidligere mindst en søn til klostret for at blive munk og bevare den åndelige tradition; nu om dage er det kun hver tyvende familie som gør det. Hvornår døde gløden ud, hvornår glemte man en virkelighed med kraft og lys, hvornår bliver det pligt og vane? Og kan man overhovedet sammenligne mystikken med bevægelser der bliver til religioner og hovedsagelig bygger deres tro på ydre autoriteter, som det i allerhøjeste grad er sket i Tibet?

Hvem kan skelne mellem en virkelig levende helhed, og det sønderdelte – som består af lærdom, programmering, udenadslære og ‚tro‛ som noget man skilter med eller taler om og har pligt til?

Jo, mystikken ændrer sig ikke fra tid til anden, som trosbilleder og mytologier gør. Den mystiske oplevelse forbliver den samme fra kultur til kultur, fra tidsalder til tidsalder overalt på jorden. Den er baseret på søgen, på metoder og på ægte erfaring.

Ritual eller meditation?

Hvis man spørger forskellige mennesker hvad Tantra er, så vil den indiske pundit (= lærd) sige at Tantra er kilden til al viden om Mantra, til lydes og stavelsers påvirkning af sindet og derigennem vor virkelighed. Andre yogier vil beskrive Tantra som ritualernes yoga. Atter andre vil tale om Yantra, bestemte former til at fremkalde og kanalisere kosmisk energi og om Chakra (omtalt i Kriya Yoga – En bro mellem den indre og den ydre verden). Så er der dem som er lidt mere overfladiske og sensationelt indstillede, de vil sige at Tantra kun indeholder sex; og vist indeholder Tantra sex, men det er kun en lille del af traditionen. Men på grund af forskellige menneskers og tiders, bl.a. vor tids, neurotiske forhold til sex, så forstørres denne 64. del op til at fylde hele horisonten. Lige meget hvor værdifulde de seksuelle ritualer måtte være (se min bog Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag side 76 til 81), så er de blot én mulighed blandt mange. Den findes for de mennesker som ønsker at gøre brug af den. Og frem for alt, hvis man spørger mig, så indeholder Tantra: yoga og meditation, når det er mere end bare lidt gymnastik til husbehov.

Hypnose eller en indre højere virkelighed

Ritualer er vigtige i alle religioner og hemmelige selskaber, men er de nødvendige for den åndeligt søgende? Det sker at yogier som på et tidspunkt var meget aktive i deres sadhana (i deres praksis og deres arbejde med sig selv), siden søger tilbage til ritualerne i deres tradition. Da jeg var yngre anså jeg ritualer at være af to slags, den ene for at holde fårene i folden, at inspirere til at fastholde og forstærke det religiøse verdensbillede, og den anden udelukkende med det formål at åbne sindet og udvide bevidstheden. Nu er jeg ikke så sikker på forskellen, hvis jeg skal vise den yderste respekt for mine medmennesker og deres oplevelse af virkeligheden.

Og selv om jeg for min egen del ikke ønsker at alle mulige forskellige ritualer skal dominere mit liv, og selv om jeg ikke kan se formålet med dem i mit liv, så må jeg anerkende deres betydning i følgende lille beretning: Da Vietnam-krigen var færdig og soldaterne vendte hjem til USA, fulgte mange tragedier i dens kølvand. Veteranerne var brudt ned fysisk og psykisk og uhyggeligt mange forvandt aldrig de men de havde fået af krigen. Men en gruppe frigjorde sig helt og holdent fra efterveerne på en ældgammel måde. Det var hjemvendte indianere som jo også måtte tjenestegøre som soldater. Da de kom tilbage, så deltog de i de traditionelle danse og ritualer for hjemvendte krigere, som man har brugt i århundreder, og på den måde afsluttede de det kapitel i deres liv i overensstemmelse med himmel og med jord.

Ritual og meditation!

Kriya Yoga er et ritual af bestemte og til tider hemmeligholdte yogaøvelser for krop og sind, og samtidigt er det en af verdens mest harmoniske og virkningsfulde meditationer.

Naturligvis kan man lave lidt yoga blot som en daglig øvelse og få en virkning af det. Hovedstand f.eks. virker uanset hvilke forestillinger du har eller hvordan du er indstillet. Og det gælder også for alle andre øvelser og meditationer i denne tradition. Og alligevel synes den harmoni der opstår i krop og sind at skabe videre vyer på livet for den der bruger dem.

De russiske kommunister studerede allerede i 30'erne yogaens åndedrætsøvelser, og blev ved at have interesse for yogaens virkninger, bl.a. i forbindelse med kosmonauterne i deres rumfartsprogram. Men de konstaterede også at det ikke var så let at fastholde de mennesker der brugte yogaen (i denne sammenhæng især åndedrætsøvelser) i et fastlåst verdensbillede der byggede på snævre materialistiske dogmer. Ud af denne forskning opstod med andre ord en angst hos magthaverne for at folk skulle opdage de åndelige perspektiver.

Den som kender til Kriya Yoga, og som kun behandler den som en sammensætning af avancerede yoga- og meditationsøvelser, kan få uendeligt meget mere ud af det, både i retning af kraft og i retning af dyb harmoni, hvis han eller hun forstår at bruge disse vidunderlige meditationer som et ritual.

Men man må forstå begrebet ritual i tantrisk betydning. Det er ikke ritualer beregnet til at holde folk indenfor konventionelle borgerlige eller religiøse rammer, men en handling man gør for at udvide og frigøre bevidstheden. Ordet Tan-tra angiver dette: Tanoti betyder at udvide og trayate at frigøre.

Ritualet må bruges, som et tantrisk ritual udføres, på en sådan måde at det uafbrudt beskæftiger hele dit væsen, indbefattet både krop og sind, men også det man når frem til i slutningen af meditationen, det der når ud over krop og sind, sjælen om man vil – selvet.

_

Emnet er ikke udtømt her, og bliver det vel heller ikke i denne artikelserie, da Kriya Yoga først og fremmest er en praktisk sag - noget man gør og oplever. Alligevel vil jeg fortsætte serien med emner som: Forudsætninger for indlæringen og brugen af Kriya Yoga. Balancen mellem det indre og det ydre. Mere om: hvad er Kriya Yoga? Indvielsen og lærerens rolle og baggrund. Yoga som videnskab og som mystisk åndelig tradition.

>>> Next: Tid til at lære… tid til indsigt… tid til at undervise…