Nada Yoga – ydre og indre

Samlet og redigeret af Swami Janakananda. Baseret på tekster af blandt andre Sankaracharya, Swami Sivananda, Kabir og Goraknath, men frem for alt på Swami Satyanandas undervisning og Swami Janakanandas egne erfaringer. Revideret i 2009 og 2016.

Nada Yoga handler om lyde. Det er en viden om lydenes kvalitet og påvirkningskraft. Der er lyde som er grove og lyde som er fine. De allerfineste hører vi i det indre.

I denne artikel skal vi undersøge den ældgamle viden om Nada Yoga og give en detaljeret vejledning i hvordan man kan bruge denne stærke form for meditation.

I 1969 besøgte jeg sammen med Swami Satyananda en ashram i Bhagalpur i Bihar i Indien. Her havde en yogi slået sig ned og specialiseret sig i Nada Yoga. Jeg husker de store malerier der, af mediterende figurer med regnbueauraer omkring sig. De forskellige farver illustrerede forskellige bevidsthedstrin og deres tilsvarende indre Nada (lyde).

Grunden til at denne yogi (som i øvrigt havde samme lærer som Maharishi Mahesh Yogi, grundlæggeren af Transcendental Meditation) havde oprettet en ashram netop her, var stedets særlige karakter. Området havde tidligere tilhørt militæret. Soldaterne havde gravet dybe underjordiske gange og tunneler, som strakte sig helt ind til den nærmeste by. I forbindelse med disse gange dybt nede i jorden var der huler eller opholdsrum, og det var dem yogien var interesseret i. Her kunne man sidde og meditere uden at høre en lyd fra det støjende Indien. Til gengæld kunne man så koncentrere på de indre lyde.

I den totale stilhed dernede oplevede jeg, hvordan disse lyde stod ekstra klart frem. Sådanne ideelle forhold kan det være svært at finde. Men det kan vi kompensere for med bestemte øvelser og stillinger. Det skal vi komme ind på i denne artikel.

Den ydre Nada Yoga - under musikkens indflydelse

Da jeg for nogle år siden optog Oplev Yoga Nidra, bad jeg musikeren og komponisten Roop Verma om at lave baggrundsmusikken til den lange af de to dybdeafspændinger på CD'en. Jeg vidste at han besad en viden om den gamle indiske musik, om hvordan toner og sammensætning af toner, om hvordan sådanne ydre lyde, påvirker os. Det var ved at gå i glemmebogen. Han lærte sig dette, delvis hos sin første lærer Swami Shyam, og delvis gennem studier af gamle tekster om Nada Yogaen i den indiske musik.

Som den første i vor generation indspillede han, i forbindelse med produktionen af afspændingen Oplev Yoga Nidra, bl.a. temaer og harmonier som stemmer overens med og berører vore forskellige chakra eller psykiske centre.

I denne artikel skal vi især beskæftige os med de indre lyde. Dem som opleves på Nada Yoga-meditationens dybe trin. Vi skal imidlertid først høre Roop Verma fortælle os lidt om udviklingen af den Indiske musik og dens spaltning væk fra en oprindelig enhed og kraft.

Et år, da Roop Verma kom for at spille på vort Tremåneders Sadhana Retreat, spurgte jeg ham om der ikke var forskellige måder at fremføre indisk musik på. Jeg havde undret mig over at visse i dag kendte musikere i Indien ikke synes at have nogen fornemmelse for meditation. Jeg mener at opleve at der er en stor forskel mellem dem der, på den ene side ‚fremfører’ eller ‚optræder’ med deres musik og, på den anden side, folk som fløjtespilleren Pannalal Ghosh og sangeren Kumar Gandharva der i deres musik udstråler en sådan grad af hengivelse, at det hensætter tilhøreren i en dybere tilstand. Roop gav mig svaret i en introduktion til den musik som han skulle spille for os:

„Indtil for omkring tusind år siden var der ikke noget der hed ‚koncert’ i den indiske tradition, man fremførte ikke musik eller dans eller sang som en forestilling.

Musikken var begrænset til templerne, hvor den blev brugt i forbindelse med ceremonier og ritualer. Den bestod ikke af underholdningsmusik, men var, hvad jeg vil kalde, meget kraftfulde lydformler. Det er som med forskellige elementer, du blander dem og opnår en bestemt virkning. På denne måde blev disse lydformler brugt i fortiden til at skabe fred og ro i urolige sind og trætte kroppe. De skulle ændre og transformere dem der lyttede.

Det havde en terapeutisk virkning: at fjerne besvær og helbrede sygdom. Men formålet var også at samle opmærksomheden hos de folk der kom til templet og skabe en tilstand af fordybelse og koncentration. Når vi hviler i os selv og kan samle os om det vi gør, så får vore liv en anden mening. Når vore sind derimod er splittede, så påvirker det også den måde vi oplever på. Så for at opnå denne koncentration tjente musikken som et redskab.

Fra begyndelsen af det 11. århundrede, ser vi en ændring i den indiske historie. Mange fremmede trængte ind i landet, besatte det og gjorde det til en del af deres imperier. Det var Perserne og Mogulerne, blot for at nævne nogle. De holdt så meget af musik og kunst, at de inviterede musikerne til hoffet for at påskønne og hædre dem.

Derfor skete der noget meget betydningsfuldt på den tid. Musikerne og den musik som hidtil var blevet spillet i templerne, blev nu gjort tilgængelig for alle, fra kongen til almindelige folk. Folk som ellers ikke kom i templerne kunne nu nyde musikken.

Det havde imidlertid én uheldig virkning. Tidligere havde kunstneren eller musikeren ikke behøvet at hævde sig. I templet er musikken del af en ceremoni. Der er en guddom, der sidder en gud, og du behøver ikke at bevise noget som helst, for angiveligt så ved Gud alting – om al musikken, og om alle variationerne, alle rytmerne.

Men kongen ved det ikke. Du må overbevise kongen. Så her kom egoet ind i billedet. Efterhånden som kunsten udviklede sig voksede egoerne. De blev mere intellektuelle. En mængde musik kom nu fra den venstre hjernehalvdel, og musikken fik en anden form.

Når de indre følelser ændrer sig, gør kunsten det også. Udtrykket ændrer sig.

Fra det tidspunkt er der to retninger indenfor musikken. Én retning blev underholdningsgrenen, eller hvad jeg kalder deshi. Det er omtalt i skrifterne. Den anden retning kaldes margi (marga betyder en vej), der hvor vi bruger musikken til at udvikle os selv.

Jeg havde æren af at studere i begge skoler...”

Man kan sige at den indiske musik, foruden folkemusikken, i dag indeholder musik til hengivelse (sange som Kirtan og Bhajan); men også en esoterisk musik som er knyttet til Nada Yoga og som behersker en viden om lydes påvirkning; og endelig den klassiske koncertmusik. Disse tre kan dog meget vel overlappe hverandre, og der er ingen tvivl om at musik som sådan, og den Indiske musik i særdeleshed, kan påvirke os mennesker. Derfor inddrages den ofte i definitionen af den ydre Nada Yoga.

Her skal tilføjes at de indiske musikere, i hvert fald tidligere, måtte lære sig yoga, den indre Nada Yoga og bestemte åndedrætsøvelser, for at styrke og udvikle deres musikalske sans. Her præsenterer vi en sådan øvelse: Bhramari – Humlebien.

Ragaerne og Nada Yoga

I forskellige bevidsthedstilstande tiltrækkes sindet af forskellige svingninger af Nada. Disse former for Nada er i musikken kendt som Ragaer, toner eller kombinationer af toner. Det virker som om at visse sammensætninger af lyde (Nada) er ubehagelige på et tidspunkt af døgnet, hvorimod de er behagelige på andre tidspunkter.

Swami Satyananda fortæller at han specielt holder af Indiens midnatsmusik, Malkoerne, Durga- eller Jogia-Ragaerne. Aftenragaen, som Bhimpalasi, er også afholdt af mange. Indiens morgenmusik (Bhairavi eller Bhairava Raga) appellerer til nogle, men ikke til alle. For det meste foretrækker piger og drenge i den følsomme alder Bhairavi. Dette viser, at sindet til forskellige tider reagerer forskelligt på de samme slags lydbølger.

„Rådyret fanges af blide lyde.
Kobraen fortrylles af skøn musik.
Raga Punnagavarrali tiltrækker kobraen.
Nada fanger sindet.
Sindet opnår Laya med sød Nada.
Derfor kan du let kontrollere sindet
Ved at praktisere Nada Yoga.”
(Swami Sivananda)

Musik kan være en behagelig, interessant og inspirerende åndelig praksis i sig selv - men som vi har hørt fra Roop Verma, kan den også være en del af selve Nada Yogaen. Gennem musikken kan sindet indstilles på de fineste vibrationer, og derved forberedes til Nadaens transcendente lyd.

„Nada findes i dit indre.
Det er en musik uden strenge som spilles i kroppen.
Den gennemtrænger det indre og det ydre
og leder dig væk fra illusion.”
(Kabir)

Den indre Nada Yoga – opløser sindets hæmninger

Den som ønsker at opnå fuldkommenhed i yoga, må lytte intenst til Nada alene, efter at have sluppet alle tanker og med et roligt sind.”
(Sankaracharya, Yoga-taravali)

Denne artikel bygger hovedsagelig på det, jeg lærte under mit ophold hos Swami Satyananda i Indien, på hans undervisning og foredrag, og på foredrag og udlægninger han siden har givet ved besøg i Skandinavisk Yoga og Meditationsskole i København.

I 1974 deltog jeg i en konference i Ellested på Fyn hvor læger, psykologer, forfattere og undertegnede m.fl. var blevet indbudt af undervisningsministeriet for at udveksle erfaringer om begrebet psykosomatik (forholdet mellem krop og sind). Her kom jeg i samtale med en ung forsker som jeg fortalte, at der i yoga findes metoder, hvor man ikke nødvendigvis skal ‚lide’ for at frigøre sig fra gamle påvirkninger eller spændinger, hvor man ikke altid behøver at konfrontere sine traumer, men hvor man ganske enkelt kan opløse disse. Her tænkte jeg på Laya Yoga, og især på Nada Yoga som hører indunder førnævnte.

Den unge forsker var umiddelbart interesseret, selvom det jeg sagde må have lydt ret chokerende i hans ører. For trods forskningens påståede uafhængighed af religionen, findes også her en grundlæggende forestilling om, at det skal gøre ondt før det kan gøre godt.

Laya Yoga

Musik hjælper os til at spænde af og skabe stemning, men Nada Yoga meditationen på de indre lyde går dybere og mere præcist ind på vore tilstande, og virker stærkt frigørende ved at opløse sindets allerdybeste blokeringer og hæmninger. Enhver meditationspraksis eller teknik, som opløser sindets hæmninger og bringer dets aktivitet til ophør kaldes Laya Yoga.

Fortidens store mestre i Hatha Yoga, som Gheranda Rishi (forfatter til Gheranda Samhita, en bog som findes på Engelsk i forskellige oversættelser) mente at Hatha Yoga også kan være en del af Laya Yoga. F.eks. kan åndedrætsøvelser bruges til at opnå en tilstand fri af mentale spændinger. Selv under Antar Mauna (Indre Stilhed) meditationen er man i stand til at lede sindet til en tilstand af fuldstændig hvile.

Nada Yoga er en vigtig metode i Tantra, og den indre Nada Yoga indgår til stadighed i undervisningen på Skandinavisk Yoga og Meditationsskoles retreater.

Nada – en definition

Ordet Nada stammer fra sanskritroden Nad. Nad betyder at strømme. Den etymologiske betydning af Nada er en proces eller en strøm af bevidsthed. Almindeligvis betyder ordet Nada lyd.

Forskellige Nadastadier

I Tantra tænker man sig at lyd forekommer i fire dimensioner – fire stadier af lyd i forhold til frekvens, finhed og styrke.

1. Den grove (alm. hørbare, materielle) lyd

2. Den mentale lyd

3. Den visualiserede lyd

4. Den transcendente lyd

Andre tantriske meditationer

Vi kan sammenligne de forskellige Nadastadier med andre tantriske meditationer, hvor vi begynder i sanserne for at tilfredsstille sindet og skabe tryghed til at gå dybere. (Se også: Harmoni mellem opleveren og det oplevede )

Vi kan også begynde i det rent fysiske: Fra først at have oplevet kroppen og dens muskler og organer går vi til åndedrættet som opleves uden at vi griber ind. På den måde udløses gradvist en tydelig afspændt tilstand.

Med et mantra, en lydstavelse som vi gentager mentalt, transcenderer vi sindet og når frem til de indre lyde og symboler; billeder som vi ser for det indre blik, og som, afhængig af deres natur, repræsenterer bestemte bevidsthedsniveauer.

Gennem et indre eller psykisk symbol sætter vi os ud over normalt ubevidste tilstande og når tættere på vort væsens kærne og tilstanden af ren væren.

Almindelig lyd er den groveste manifestation af lyd. Vi er opmærksomme på de grove lyde og vi hører dem hver dag. Det er de vibrationer som rammer vore trommehinder fra rummet omkring os, fra vore omgivelser.

Efter at have forladt de grove og gennem sanserne oplevede lyde kan vi blive bevidste om de mentale lyde. Det er lyde som vi hører i sindet. Deres frekvens og styrke er afhængig af den tilstand som vi befinder os i, både i krop og sind. I en afspændt tilstand er de lette at opfatte. Men lydene bliver også tydelige når vi er udmattede, ophidsede, eller efter intens og langvarig fysisk aktivitet.

Når vi fordyber os yderligere, når vi ind til den astrale lyd, den lyd der findes i det indre rum og som fremtræder i synlige former. Bestemte former svarer til bestemte lyde og bestemte tilstande. Lyde eller former som vi f.eks. oplever i vore drømme, hører til på dette plan, og lyde som er knyttet til bestemte meditationssymboler.

Se også Om lyd og form.

Bagom de visuelle lyde findes den transcendente eller overbevidste lyd. Den transcendente lyd og den transcendente bevidsthed er det samme. I Nada Yoga opfattes den altomfattende bevidsthed i form af lyd.

Det håndgribelige eller grove univers, det vi oplever gennem vore sanser, og i sindet, kan på denne måde føres tilbage til kilden, til lyden, til Nada.

For Nada yogien gælder det om at få kontakt med de lyde som findes i de andre dimensioner: de mentale og psykiske. Derved udvides sindets evner.

Lad os gå mere i detaljer og se på de fire stadier hver for sig. På sanskrit kaldes de for: Para, Pashyanti, Madhyama og Vaikhari. Vi begynder med den højeste:

Para Nada

Den transcendente lyd som har den højeste frekvenshastighed kaldes Para Nada. Para betyder højest eller fjernest, i denne sammenhæng transcendent, og Para Nada, den transcendente lyd som ligger uden for sanseorganernes rækkevidde. Lyden høres i andre dimensioner, på andre bevidsthedstrin.

I musik har hver tone et bestemt antal vibrationer pr. sekund. Tonernes karakter kan variere i længde, styrke, højde og klang (overtonestruktur). Nøjagtig viden om dette kan fås ved hjælp af en frekvensanalysator som kan splitte en tone op i antallet af vibrationer pr. sekund og vise dens amplitude (styrke) og dens overtonestrukturer.

I indisk musik kaldes vibrationerne Andolana.

Vi kender også højfrekvenstoner i det daglige liv, som hundefløjter og de lyde som flagermusene udstøder, og toner der kan frembringes ad elektronisk vej.

Øret kan ikke opfatte lyde som vibrerer over en vis hastighed. Efter at en vis frekvens er nået, så bliver lyden uhørlig og kan kun opfattes subjektivt, dvs. som en indre lyd. Vi er os ikke alle vibrationer i kosmos bevidst.

Også under et vist niveau begrænses vi af høresansen. De bølger som elektroencefalografen (EEG) registrerer ved at måle hjernens bioelektriske impulser er begrænset til et ganske lille antal sinusbølger, mellem 1 og 60 Hz. Disse ‚bølger’ hører egentlig til i toneskalaens område. Men det menneskelige øre kan ikke opfatte lyde under ca. 16 Hz – skønt sådanne toners struktur er i overensstemmelse med resten af toneskalaen.

De meget lave bastoner f.eks. kan dog mærkes direkte på kroppen som vibrationer, selvom de ikke er hørlige.

Nada Yogierne er nået frem til den erkendelse at Para eller den transcendente lyd har den allerhøjeste svingningsfrekvens. Paras intense svingning gør den uhørlig. Forskellige tekster siger, at Para-lyden ingen svingninger har. Det er en lyd uden bevægelse eller frekvens. Det er en stille lyd. Vi kan ikke opfatte en lyd som ingen svingning har. Når en lyd når sin maksimale højde, så når den til stilheden og det er Para Nada. Den er fuldstændig ensartet i sin form. Men der findes en bevidsthedstilstand som er i overensstemmelse med denne stilhed. Nada Yogien opnår denne tilstand ved at blive ét med Para Nada.

I Upanishaderne siges mantraet OM at være manifestationen af Para. Men ikke det hørlige OM som vi fremsiger. Det er ikke Para, fordi det er genstand for vor hørelse, forståelse og logik. Derfor kan det ikke kaldes transcendent. Para er på en gang stille og uendelig. Den har en form og dens natur er Jyoti (lys). Den er anderledes end de lyde, man sædvanligvis opfatter eller hører.

Upanishaderne beskriver Para Lyden tydeligt: „Det er OM, den lyd er OM".

„Nada er lyd.
OM er Nada Brahman.
Veda er Nada Brahman.
Lyd er vibration:
Navn er uadskilleligt fra form.
Formen kan forsvinde,
men navnet eller lyden forbliver.
Verden er fremstået af Nada eller OM.
I Pralaya forenes alle lyde i OM.
Lydvibrationer er grove eller fine.
Akasas [rummets] kvalitet er lyd.
Akasa er uendeligt
Så du kan fylde dit øre med den uendelige lyd.”

(Swami Sivananda)

Pashyanti

Det andet stadie af lyden har færre svingninger og er grovere end Para, den kaldes Pashyanti.

Pashyanti på sanskrit betyder: „det, der kan ses eller forestilles”. De gamle skrifter hævder, at lyd også kan ses. Hvordan ser man en lyd? Har du nogensinde hørt musik i drømme? Denne særlige dimension af lyd som optræder i drømme kaldes Pashyanti. Den kan kaldes en mental lyd. Det er hverken bevidst eller halvbevidst. Det er en underbevidst lyd der er knyttet til en egenskab ved dit sind, og ikke til dine taleorganer – tunge, hals eller mund. Den høres ikke med det fysiske øre, men med det indre øre.

Når jeg højt siger „Ram, Ram, Ram, Ram” kaldes det Vaikhari, men når jeg lukker øjnene og munden og går ind og mentalt gentager lyden „Ram, Ram, Ram, Ram”, mens jeg ser dens farve og form med det indre øje, kaldes det Pashyanti. Når ordet eller lyden høres i en sfære, hvor man ikke er sig de ydre omgivelser bevidst, kaldes det Pashyanti.

Når enhver ydre lyd er forsvundet og man hører en fuldstændig ny lyd, ulig de almindelige lyde, så er det Pashyanti Nada.

Madhyama

En lyd, der har færre svingninger end Para og Pashyanti, men som er finere end Vaikharilyden, kaldes Madhyama.

Madhyama er en lyd som næsten ikke kan høres. Almindeligvis, når to objekter slår mod hinanden frembringes en grov lyd. Men Madhyama er ikke en lyd, hvor to ting fysiskt slår mod hinanden. Madhyama derimod frembringer vibrationer, som når man hvisker. Det er en mellemlyd.

Ordet Madhyama betyder „ind imellem” eller „i midten”. Så denne mellemlyd kan kaldes hvisken eller som lyden af hvisken.

Vaikhari

Det fjerde og groveste stadie af Nada er Vaikhari.

Vaikharilyden er hørlig og kan frembringes fysisk. Vaikhari er den talte lyd. Den frembringes f.eks. ved gnidning eller ved at slå to ting mod hinanden.
Dens vibrationer er begrænset til et bestemt område.

Para har sjælens kvalitet. Pashyanti har sindets kvalitet. Madhyama har taleorganernes finere kvalitet, og Vaikhari har den grove kvalitet af de samme fysiske organer.

Universet og Nada

Ifølge Nada yogierne og de tekster, der omhandler Nada Yoga, er den oprindelige og den transcendente lyd det frø, hvorfra hele skabelsen er vokset.

En Nada yogi oplever det makrokosmiske univers som en projektion af lydvibrationer – at hele verden har udviklet sig af lyd alene.

Bibelen siger: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud”. Dette ord kaldes på sanskrit Nada eller Shabda.

Sufier i Indien kalder det Surat. Surat-Shabda-Yoga er et andet navn for Nada Yoga-sadhana. Visse muslimske mystikere mener ligeledes, at verden blev udviklet af lyd og form.

Australiens oprindelige beboere, Aboriginierne, som nok er den ældste kultur på jorden, fortæller hvordan forfædrene fik verden til at opstå gennem sang.

Nada yogierne hævder at de fem elementer, de fem handlesanser, de fem erkendesanser, det firefoldige sind og de tre gunaer har udviklet sig fra en evig lyd. Det betyder at det materielle, det mentale, det psykiske og det intellektuelle univers alle er udsprunget af Nada-Brahma, lyd-altet. Det er sådan Nada yogien oplever sin virkelighed. Den manifesterer sig i form af vibrationer, hvoraf de højeste enten slet ikke vibrerer eller vibrerer ved så højt et svingningsstadie, at det ligger uden for de menneskelige sansers rækkevidde.

Den evige eller oprindelige Nadas vibration er den allerhøjeste. Når en genstand vibrerer med en ufattelig hastighed, så bliver den stille. Det betyder at det højeste punkt af hastighed og vibration er stilhed. Denne evige vibration synes at være det kreative princip bag al materie.

Upanishaderne (især Nada-Bindu-Upanishaderne og Hamsa-Upanishaderne) og Vedaerne beskriver, at i begyndelsen var intet. Der var absolut intet, der var ikke-væren i altet – der var kun lyd. Lyden var uendelig, lyden var den eneste eksisterende virkelighed. Ud af denne lyd fremstod universet, og derfor bygger universets fundamentale struktur på Nada eller lydvibrationer.

Musik er et resultat af Nada.

Mantra i dets reneste form er en manifestation af Nada.

Energiens (Prana) bevægelser i kroppen er et udtryk for Nada.

Nada Yoga-meditation

Alle ægte meditationsformer har visse fælles virkninger.

Nogle former er stærkere, andre svagere, nogle med vægt på én ting, andre med vægt på en anden.

Metoden i Nada-Yoga-Sadhana består i at nå frem til den oprindelige, den fineste, inderste lyd, Shabda, eller det indre ord.

Man kunne karakterisere Nada Yoga som en slags vibrerende støvsuger, der opløser spændinger og blokeringer, selv i de fineste bevidsthedslag.

For at nå frem til den overbevidste eller transcendente og ikke-empiriske lyd, må processen begynde med oplevelsen af de grovere lyde.

Nada centret

I hvilket center opleves den transcendente Nada? Her findes forskellige traditioner:

Bhaktaerne
Bhaktaerne (dem der frigør sig gennem hengivelse, Bhakti Yoga) placerer deres Ishta, deres personlige symbol, i Anahat Chakra ved hjertet. Yogierne bruger intuitionens center, Ajna Chakra, midt i hovedet. Dem der følger Vedanta- læren samler deres opmærksomhed om Hiranya Garbha, det lysende eller gyldne æg i Sahasrara Chakra, øverst i hovedet.

Bindu
I Nada Yoga-traditionen har yogierne fundet frem til at lydens center er Bindu.  Det er centret i hjernen, hvor en vedvarende lydvibration finder sted. For at kunne opleve Nada-lyden, må Bindu lokaliseres. Brahminerne i Indien har en hårdusk hængende der hvor Bindu findes, øverst på baghovedet.

Før man ad teoriens vej begiver sig ind i denne videnskab, er det bedre at begynde med at undersøge dette på en praktisk måde og stedfæste eller opdage Nada-lydens mentale, astrale og psykiske natur.

Forskellige teknikker og hjælpemidler inden for Nada Yoga kan bruges til at hjælpe aspiranten med at trænge gennem de forskellige psykiske eller ikke-fysiske lyde, så bevidstheden kan bringes i harmoni med den virkelige Nada.

Japa Yoga – Nada Yoga i Bhakti Yoga

Vaikhari
Når en Bhakti-yogi bruger et Mantra, så gentages ( Japa) det først højt (Vaikhari). Her har hun eller han samlet opmærksomheden om lyden af mantraet som den frembringes af stemmebåndende.

Upanshu
Når Bhakti-yogien har varmet op med denne praksis, eller når han eller hun har udviklet en dybere og klarere bevidsthed om mantraets lyd, så intensiverer Bhaktaen sin oplevelse af mantraet ved at hviske det, eller rettere mantraet formes med læberne, uden at frembringe en hørlig lyd. Bhaktaen tilstræber at blive ét med det hviskede mantra.

Når det er lykkedes, og Bhaktaen indser at mantraet nu opleves mentalt, så ophører læbernes bevægelser.

Manasika
Nu fremsiges eller synges det samme mantra i hovedet eller snarere i hjertet. Og sindet begynder at smelte sammen med rytmen og vibrationen af mantraet. Bhakti-yogien oplever mantraet som om sindet i virkeligheden synger det, så alle kan høre det. Men det sker kun i det indre.

Ajapa Japa
Så går det op for Bhaktaen at han eller hun ikke frembringer mantraet, men hører de mentale og fine toner, som om de findes der af sig selv (Ajapa Japa).

Mantra-Nada-Yoga
Når mantraet begynder at virke, får det opmærksomheden til at slippe alt det ydre (Pratyahara) og gå ind mod de dybere bevidsthedslag. Mantraet ændres da til Nada, en konstant lyd, som sker af sig selv. På dette bevidsthedsplan vil aspiranten synes at det er hørligt, men det vil være umærkeligt for andre. Det er Mantra-Nada-Yoga for Bhakti-yogier.

Praktisk indførelse i Nada Yoga

Forholdsregler

Der er visse forholdsregler man må tage stilling til, da en intens Nada Yoga praksis kan fremkalde en måske forstyrrende tilstedeværelse af visse lyde.

Ved udførelsen af Nada Yoga udvikles de indre lyde gradvist, men man behøver ikke at høre dem på andre tidspunkter af dagen. Lad os antage, at Nada Yoga er blevet praktiseret om natten og man opdager forskellige lyde. Næste morgen indfinder man sig enten på kontoret eller i klassen og begynder at høre en lyd af klokker. Vedkommende ønsker at undgå det, og prøver, men hører stadig denne lyd. Det kan også være at det er som om bier summer i ørerne.

Hvis disse symptomer viser sig, så må man tage stilling til hvad der kan gøres. Er diæten i orden? Hvis ikke, så må den lægges om. Ønsker man at fortsætte, men er irriteret eller ophidset over lydene? Så må man gøre noget for at ændre sin holdning, eller (hvis det ikke lykkes og man ønsker at lydene skal ophøre), opgive Nada Yoga-vejen.

Det er dog sjældent at det sker, hvis overhovedet. Tværtimod har en hel del mennesker fået lindring fra tinnitus efter at have brugt Nada Yoga sammen med åndedrætsøvelsen Bhramari og Yoga Nidra afspændingen. Alligevel må vi skrive følgende forholdsregler.

En Siddhi
Nada Yogien kan høre en stemme i vågen tilstand, hvis han er på et fremskredent trin. Det lyder for ham som om nogen hvisker i hans ører. Det er en slags‚ Siddhi, en psykisk eller usædvanlig evne, sådan som her, at kunne høre lyden af en ukendt stemme.

Dette skal dog ikke forveksles med en gruppe mennesker i Indien, som kaldes Karnapischachee, det betyder „ånden i ørerne”. Karnapischacheerne bliver ofte rådspurgt af folk i vanskeligheder. De holder så en slags klokke i hånden og ringer med den tæt til deres ører i nogen tid, indtil de hører en stemme. Hvad der end høres eller hviskes i deres ører fortælles til personen som spørger. En yogaudøver bør ikke bruge en sådan metode til at opnå denne præstation, da den ofte fører til døvhed, og intet har at gøre med de mål som Nada Yogaen sætter.

I vor tid er mange mennesker kommet ud for høreskader som kan sammenlignes med Karnapischacheernes rockmusikere f.eks., eller folk der arbejder i støjende miljøer. Disse skader har naturligvis intet med Nada Yoga at gøre.

Ligeledes findes der mange mennesker der spontant hører lyde som ringen for ørerne. Nogle af disse lyde kan skyldes høreskader, mens andre er i slægt med de lyde man hører i Nada Yoga. Yogien kan jo ikke tage patent på disse fænomener, yogien har blot opdaget dem og ved hvordan man kan bruge dem til gavn for sig selv, men lydene er der i forvejen.

Holdningen gør ofte forskellen
Hvis et menneske søger læge, fordi han eller hun lider af forstyrrende lyde, og ikke kender til de positive sider af dette fænomen, og hvis lægen ikke kan hjælpe, så måske det kan nytte at ændre sin holdning til lydene og begynde at praktisere Nada Yoga under en kyndig lærers vejledning.

Det sker ofte at ting vi ønsker at være fri af, ikke forsvinder når vi kæmper imod dem. Det gælder f.eks. smerter. Hvis vi derimod går dem i møde, og tillader os selv at opleve dem, så kan vi slippe dem. I Tantra Yoga traditionen kaldes metoden Pratyahara. Den er allerede forklaret her i begyndelsen af læsesalen og beskrives mere udførligt i min bog Yoga, Tantra og Meditation i min hverdag.

Denne måde at bruge pratyahara på svarer overens med en konklusion som videnskaben er nået frem til m.h.t. støj i omgivelserne: Hvis man betragter lyde som skadelige og irriteres over dem, skades man mere end hvis man til en vis grad kan acceptere dem.

Med hjælp af Nada Yoga er det sandsynligt at man kan udnytte hvad man engang betragtede som forstyrrende lyde til sin egen fordel; se På bølgelængde med sig selv.

Teresa fra Avila (Teresa de Jesus) fandt ikke vejledning om de indre lyde i den europæiske kultur hun voksede op i. Hun var derfor ikke helt på det rene med hvordan hun kunne bruge dem i sit åndelige liv. Hun beskriver dem så tydeligt som nogen Nada Yogi i sin bog Sjælens Slot:

„Det suser ligesom mange, store floder med vandfald; og en flok småfugle som synes at kvidre; og lyden kommer ikke fra ørene, men fra øverst i hovedet, der hvor man siger, at den højere del af sjælen har sit sæde.”

En Nada yogis kost

En Nada yogis kost bør være let fordøjelig. Enhver slags føde der bringer et hurtigt energitilskud til hjernen er uhensigtsmæssig. Føde og drikke som forårsager overspændthed eller højt blodtryk bør undgås. Man bør sørge for at få den nødvendige ernæring til at opretholde kroppens normale funktioner.

Forberedende øvelser til Nada Yoga Sadhana

Nada yogien gør brug af bestemte Mudra (holdninger) og Bandha (låse) og nogle få Pranayama (åndedrætsøvelser).

Her følger en kort beskrivelse af Mula Bandha som kendes af de fleste der praktiserer Hatha Yoga; derefter en Mudra som er nyttig til at vække Nada-lyden, Vajroli Mudra. Vajroli Mudra kendes også af mange Hatha Yoga-aspiranter, men her forklares den måske på en anden måde.

I mange bøger om Hatha Yoga ser vi, at man i Mula Bandha skal koncentrere på anus, på endetarmsmusklen. Det er i og for sig korrekt. Men i overensstemmelse med Tantra og med en mere avanceret Yoga er Mula Bandha først og fremmest en sammentrækning af mellemkødet. Sammentrækningen af endetarmsmusklen er Mula Bandha, som den beskrives for begyndere i Hatha Yoga. I Tantra Yoga er Mula Bandha sammentrækningen af mellemkødet, Kundalinis ‚sæde’ også kendt som Muladhara Chakra. Det er området mellem endetarmen og kønsdelene som skal trækkes sammen.

Vajroli Mudra hører også ind under Hatha Yoga. Der findes forskellige Vajroli-former, som vi ikke skal gå i detaljer med her. Sammentrækning af kønsdelenes og urinvejenes muskler hedder Vajroli Mudra. Den påvirker to vigtige nervestrømme på en sådan måde at energi bliver frigjort eller omdannet til varme.

Muladhara Chakra er det egentlige udgangspunkt for Nada. Når dette center er ‚opvarmet’ opleves lyden af aspiranten. Men den oprindelige lyd spaltes i forskellige frekvenser i de chakraer eller psykiske centre, som findes rygsøjlen og i hovedet. Med stemmen udtrykkes de ved forskellige Bija Mantras, kernestavelserne: Lam, Vam, Ram, Yam, Ham og Om. De begynder i Muladhara og slutter i Ajna Chakra.

Chakraerne er centrale områder for kontakten mellem bevidstheden og den psykiske energi i rygsøjlen og i kroppen. Til at symbolisere dem anvendes lotus-blomster – fire-bladede, seks-bladede, ti-bladede, tolv-bladede, seksten-bladede, to-bladede og tusind-bladede. Bladene står for antallet af underordnede energistrømme, Nadier, til og fra hvert chakra og deres tilsvarende frekvensområder som angives af underordnede mantraer (lydstavelser) skrevet på hvert enkelt blad. Se illustration af Muladhara Chakra ovenover.

Åndedrætsøvelser kan tydeliggøre eller fremkalde Nada. For yogaaspiranter og musikere er Bhramari (Humlebien) som nævnt væsentlig.

Når Mula Bandha, Vajroli Mudra og Yoni Mudra (se øvelse 3 i det følgende) er lært, udføres de mens man holder vejret og retter opmærksomheden mod Bindu, det psykiske center på toppen af baghovedet. Her begynder den egentlige Nada Yoga-koncentration.

Stillingerne i Nada Yoga

 1. Nada Yoga Stillingen er den mest anvendelige stilling for begyndere. Tag en nogenlunde stor og hård pude, placer den på gulvet og sid overskrævs på den, så mellemkødet bliver presset. Sid sådan at fødderne rører gulvet med hele fodsålen og knæene peger opad, så albuerne kan støtte på dem. Ryggen holdes ret.

Stop så en tommelfinger i hvert øre og hvil samtidigt hovedet i hænderne.

2. Sid i Siddhasana – Den perfekte stilling – med en skammel foran til at hvile albuerne på. Denne stilling kan bruges af dem som kan sidde i den uden at bevæge sig i længere tid.

Siddhasana udføres ved at sætte en hæl op i skridtet, så den presser mod mellemkødet (hos mænd) eller mod skedeåbningen (hos kvinder), resten af foden ligger langs låret. Derefter lægges den anden fod ovenpå den første, så hælen presser mod skambenet ovenover kønsdelene. De to hæle må være placeret lige over hinanden, uden at de derfor rører hinanden. Til sidst skubbes den øverste fods tæer ned mellem lår og lægmuskel. På denne måde låses stillingen. Nogle få mennesker er også i stand til nedefra at trække den nederste fods tæer op mellem lægmuskel og lår.

3. For de lidt mere viderekomne anbefales Yoni Mudra – som at være i moderskødet. Sid i Siddhasana. Ånd ind og luk ørerne med tommelfingrene. Læg pegefingrene over øjenlågene, så de holdes lukkede uden at øjnene bliver presset. Luk næseborene med de midterste fingre, en fra hver side, og munden med ring- og lillefingrene, ved at lægge dem over henholdsvis overlæbe og under underlæbe. Derefter lav Aswini Mudra og Vajroli Mudra, og hold vejret.

Variation: Lav ovenstående, men uden at lukke for mund og næse. Bliv til gengæld siddende længere og træk vejret naturligt.

Nogle har foreslået at nøjes med at praktisere Shanmukhi Mudra i stedet. Det er Yoni Mudra uden Aswini Mudra og Vajroli Mudra. Det er imidlertid en mindre effektiv praksis som man vil kunne forstå udfra ovennævnte forklaringer.

4. For den helt viderekomne Nada Yoga-aspirant, der har oplevet at kunne følge lydene med tilstoppede ører: Sid i Siddhasana med hænderne hvilende på knæene og pegefinger i kontakt med tommelfinger, ved roden eller mod spidsen, og de 3 andre fingre strakte og samlede. Det kaldes Chinmudra.

På dette tidspunkt behøver man ikke at stoppe ørerne til, hvis der er nogenlunde stille omkring en.

„Tag bad midt i lyden,
som i den vedblivende lyd af et vandfald.
Eller stop fingrene i ørene,
og lyt til lydenes lyd.”
(Vigyana Bhairava Tantra)

Når man sidder i stillingen i Nada Yoga

Luk ørerne med dine fingre. Lyt indadtil op mod Bindu øverst på baghovedet.

Når du koncentrerer på Bindu, efter at have stoppet ørerne til, er det her at lyden manifesterer sig fra det transcendentale plan til det næste plan og du oplever det som en astral lyd.

Nu hører du måske lyden af en humlebi. Det kan være lyden fra et musikinstrument, måske en harpe eller en fløjte, en guitars rytme, fugle der kvidrer ved solnedgang, cikader eller græshopper. Det kan endog være visionen af en stjerneklar nattehimmel, hvor der råder en fuldstændig stilhed.

Bliv ved at lytte et stykke tid til den lyd som først dukker op.

Den lyd, som du først hører, er begyndelsen - den ene ende af en tråd. Hold fast ved den så godt og inderligt du kan. Når du kommer tæt på den, så vil du kunne fornemme at andre lyde dukker op i baggrunden.

Mens du oplever den lyd, du har valgt at lytte til, vil den blive klarere. Du vil komme nærmere lyden mentalt og psykisk, og føle det som om du bliver ét med den. Når det er sket, opdager du, at andre lyde er dukket op i baggrunden, og du vælger en af dem, som du derefter koncentrerer på.

På denne måde kan du fortsætte med en fjerde, en femte, en sjette lyd, en syvende, ottende, en niende indre lyd. Forskellige lyde kan dukke op. De kan også lyde som en flod der strømmer gennem landskabet, en susen fra havet tæt ved eller i det fjerne, en klokke der ringer eller kimer.

Hvis det er vanskeligt at opdage en lyd ved Bindu, så lad sindet søge ved Sahasrara eller Ajna eller ved højre og venstre trommehinde. Eller oplev et rum i dit indre, som om du hører den der, midt i dit hoved, eller søg den ved centret mellem øjenbrynene – bliv ved indtil du er sikker på at du hører en lyd.

Metoden til at opdage lyden er enkel. I stedet for at forestille dig en lyd, så saml din opmærksomhed om at lytte, og du vil snart opdage den første lyd. En indre Nada-lyd bør følges indtil den bliver klar og tydelig. Så snart den er tydelig, høres eller føles en anden finere eller svagere lyd eller tone i baggrunden som du lytter til til den bliver fremherskende.

Sommetider er det en finere lyd af den samme slags som du hører, f.eks. en fløjte, men finere, lettere, som du opdager bag den første; sommetider er det som om du lytter på en anden måde eller i en anden retning og en helt anden slags lyd dukker op f.eks. kimen af klokker.

Når du opdager en ny lyd, så opgiv den du lige har lyttet til og følg den nye. Lyd efter lyd bliver ved at dukke op, som fra bunden af et ocean.

Nada Yoga Sadhanaen udvikler sig og når til den ubrudte lyd der er kendt i Yoga som Anahata Nada – lyden som bliver ved. Den har ingen begyndelse og ingen slutning.

På højdepunktet af din praksis, din Sadhanas højeste tilstand, vil du måske føle at hele kroppen og sindet, hele personligheden, ikke er andet end hurtige vibrationer, en bevægelse af hurtige lyd-vibrationer og du oplever dig selv som lyd.

Denne Nada Yoga er en stor Sadhana, en stor åndelig metode, en proces som fortsætter indtil bevidstheden føles fri af sindets påvirkninger. I Indien har mange mennesker bragt den til fuldkommenhed.

Tidspunktet for udførelsen

Man kan meditere på Nada Yoga-lydene når som helst man har tid; men for at opnå et tydeligt resultat bør en begynder nok udføre Nada Yoga mellem midnat og kl. 2 om morgenen.

Ved midnatstid er der få forstyrrende lyde i omgivelserne, og lysets fravær i atmosfæren har også stor betydning. At gøre det på dette tidspunkt hjælper til at vende sindet indad.

Eller stå op klokken to eller tre om natten, tag bad, og sæt dig til rette. Du vil finde det ganske anderledes på dette tidspunkt, og du vil helt sikkert kunne høre noget. Når du én gang er kommet på sporet af lyden og fået kontakt med den, så er det let at komme videre derfra.

Naturligvis er der adspredelser der forstyrrer i begyndelsen. Sindet påvirkes af hæmninger, vaner, tilbøjeligheder og drifter. Men selvom der er mange forstyrrelser i det indre, så er udøvelsen af denne Sadhana, denne åndelige praksis, for det meste meget givende.

Traditionelle beskrivelser

Nada i forskellige bevidsthedslag

De lyde som høres er virkelige nok. De er symboler på sindets og bevidsthedens indhold. Sindet hviler ved disse symboler og går ved deres hjælp hurtigt videre til en finere tilstand. Lydene er oplevelser fra dybere bevidsthedslag, de er ikke indbildte. De kan forstås som vibrationer i forskellige områder af ens eksistens.

I tilværelsens forskellige dimensioner høres forskellige lyde. Først er der de fysiske lyde, og når bevidstheden bliver finere indstillet og transcenderer det fysiske plan, opleves de fine lyde som opstår ved Pranaens (vitalenergiens) bevægelser i den fysiske krop.

Hele det menneskelige bevidsthedsområde kan opdeles i tre, eller underopdeles i fem, dele.

Det bevidste område udgøres af Anna Maya Kosha og Prana Maya Kosha, to ‚kroppe’ som henholdsvis består af den fysiske materie, ‚fødens’ dimension, og af Prana, energiens dimension.

Personlighedens andet område udgøres af Manomaya og Vigyanamaya Kosha hovedsageligt mentalt og astralt stof - det bevidste sind og drømmenes dimension.

Det tredje område af bevidstheden er Ananda Maya Kosha som er en ‚krop’, en dimension, et ‚slør’ – Kosha –en tilstand fuld af fryd.

Ved udførelsen af Nada Yoga fremstår lydene i kontakten mellem sindet og de forskellige områder af bevidstheden.

Bevidstheden kan f.eks. være ét med den fysiske krop og når man lukker ørerne, så kan man høre lyde eller vibrationer der kommer fra hjertet, lungerne, hjernen, blodcirkulationen og de forskellige stofskifteprocesser der foregår i kroppen.

Hvis bevidstheden opholder sig ved Prana Maya Kosha – vitalenergikroppen – og er blevet ét med den, så vil Nada høres som en fløjte sammen med mange andre lyde.

Hvis sindet er nået så dybt som Ananda Maya Kosha, så vil de andre lyde forsvinde og i deres sted vil resultatet af Nada Yoga være opnået.

Til trods for denne beskrivelse, er det svært at sige hvilken Nada der hører til et bestemt område.

I Indien illustreres dette med symbolske historier.

Rishi Narada

Den individuelle bevidsthed som vedbliver at stige opefter og opdage de transcendente toner er i indisk mytologi symboliseret ved Rishi Narada. Uden at fornægte Rishi Naradas historiske eksistens må den esoteriske betydning af Narada forstås.

Narada formodes at være en Rishi som har en Veena (et strengeinstrument) i sine hænder. Ifølge de traditionelle Nada Yoga-skoler, tilhører den indre lyd fra en Murli (fløjte) eller en Veena den bevidsthedssfære hvor Dwait Bhava eller bevidsthedens dualitet ophører at eksistere.

Nada Yoga i Bhagavata

Nada Yoga er illustreret i indernes store bog der kaldes Bhagavata Purana (Bhagavata er ikke det samme navn som Bhagavad Gita). Krishnas livshistorie fortælles i form af en allegori.

Bhagavata omtaler:

„Krishna forlod sin plads ved midnat og gik ind i junglen. Fuldmånens lys skinnede i den første vintermåned. Han begyndte at spille på sin fløjte.

Fløjtens ekko spredtes i den rolige og uforstyrrede atmosfære. Musikken bevægede sig fra junglen og blev hørt af Gopierne [landsbypiger, hyrdepiger] .

Da de hørte lyden af fløjten, forlod de øjeblikkeligt deres huse og deres mænd, og glemte alt om, hvad der foregik.

De løb uden tøven til det sted, hvorfra fløjtens Nada strømmede. De begyndte at danse rundt om fløjtespilleren. Efter et stykke tid opdagede de hver især, at de dansede med Krishna selv”.

Hvis historien virker fantastisk, når den tages for pålydende, er det fordi det der ligger bag egentlig kun forstås af yogier.

Nada Yogier betragter Krishna som et højere bevidsthedsplan, hvis Nada strømmer i den dybeste tilstand af Nada Sadhana. Når fløjtens toner opstår, forlader sanserne deres respektive objekter for nydelse og oplevelse – de trækker sig tilbage til det sted, hvorfra fløjtens lyd eller Nada strømmer. Der danser sanserne rundt om Nada. På det stadie slipper sanserne fuldstændig deres forbindelse med de ydre objekter, og yogien vil sige: „Dharana (evnen til at ‚se’ og opleve i det indre) har fundet sted og Dhyana (meditationen) er ved at gry”.

Ordet Krishna på sanskrit betyder det som drager eller det som tiltrækker. Det er afledt af roden „Karshan”. Således betyder ordet Krishna: den der drager, den der trækker tilbage (isolerer sig) eller den der tiltrækker. Det betyder også bonde. Og ordet Gopi betyder sædvanligvis: datter af en kohyrde-familie. På sanskrit betyder „go”: sanser, ko, fattig, det ydmyge og hele det synlige univers. Symbolsk betyder Gopi: sanser.

Hvem er så mændene der er gift med disse sanser – disse Gopier? Man kan sige at øjnenes mænd er formerne, og ørernes mænd er de grove lyde.

Når fløjtens musik høres trækker høresansen sig tilbage fra den ydre, hørlige lyd og blander sig med den indre Nada.

Denne proces er Pratyahara.

Nada Yoga og Kabir

En berømt Nada Yogi og poet Kabir (se ham citeret tidligere her i artiklen og i Kabir – fire digte) siger:

„Hvem er det, der spiller på fløjte midt på himmelen?

Hvor Ganges og Jamuna flyder sammen bliver der spillet på fløjte,
og sammenløbet af de tre floder –
Ganges, Jamuna og Saraswati – sker i Trikuti.

Ja, dette er mødestedet for Ganges og Jamuna.
Lyden strømmer fra nord.
Gopierne hører lyden af fløjten og se!
Alle bliver de tryllebundne af Nada”.

Himmelen = symbol for Bindu, centret på toppen af baghovedet, ofte symboliseres Bindu ved en stjerneklar nattehimmel.
Ganges, Jamuna og Saraswati = Nadierne (energistrømme): Ida, Pingala og Sushumna.
Trikuti = Centret mellem de to øjenbryn.
Gopi, se ovenfor.

Den ypperste oplevelse i Nada Yoga er en lyd der er højere end fløjtens. Musikken på det højeste bevidsthedsplan er ikke en fløjte, Veena, klappen, og det er heller ikke lyden af messinginstrumenter der bliver slået mod hinanden, ej heller noget andet musikinstrument. Den ligner hverken Østens eller Vestens klassiske musik. Det højeste bevidsthedsplans musik er „Anahada Nada”.

Anahada Nada og Anahata Nada

Hvad er Anahada Nada? Det har man til den dag i dag ikke været i stand til at blive enige om. Nogle siger, at det er den kosmiske lyd af OM. Andre siger, at den er som Bhramari – en lyd, der er uophørlig og ubrudt som lyden af en bi. Nogle siger, at det er hjerteslaget, "dunk, dunk, dunk", som kaldes "Anahada Nada".

Nogle kalder den Anahada og andre kalder den Anahata. Disse to ord udtrykker to forskellige meninger.

Anahat betyder „an” + „aahata”. „An-” betyder „ikke” eller „ingen”, „aahata” betyder „det som slår, hamrer eller banker”. Derfor betyder Anahata „ikke banke eller slå to ting mod hinanden”. Når en lyd frembringes, sker det ved et anslag, men Anahata er en lyd som er frembragt uden et anslag. Den er spontan og automatisk.

Visse lærde siger, at Nada er Anahada. „Un-” eller „An-” betyder „ingen” og „Hada” betyder „grænse” eller „forbindelse”. Anahada betyder „grænseløs”, „uden begyndelse og ende” eller „ubeskrivelig”. Det er en lyd der ikke kan sættes nogen begrænsninger for. Det kan være en hvilken som helst lyd.

Nada Yoga og Yogi Goraknath

Yogi Goraknath, discipel af Yogi Matsyendranath, var mere udviklet og havde en større indsigt end selv hans egen Guru. Han beskriver Nada Yoga på denne måde:

„Oh Sadhu (aspirant): Udfør Japa [gentagelse af et mantra] med ‚So-Ham’. Den Japa skal ikke gøres af sindet. Den skal opleves i åndedrættet, således, at selv når du er optaget af dine daglige aktiviteter, er du bevidst om dit døgns 21.600 åndedræt. Når din underbevidsthed eller din indre bevidsthed bliver forenet med dit åndedræt under døgnets 24 timer, 21.600 rytmer, opleves med en hastighed på 15 til 19 runder pr. minut (hvilket vil sige mindst 900 åndedræt pr. time), så manifesterer Anahata Nada sig”.

Han siger endvidere:

„Der vil komme lys i rygmarven. ‚Sol’-energien [den som er forbundet med den højre hjernehalvdel] i Pingala-Nadi [ eller Surya Nadi ] vil blive vækket. Du vil føle en ubeskrivelig, vibrerende lyd fra hver pore i din krop, og den vil være som OM eller Soham”.

Nada Yoga i Indien

I Indien eksisterer der forskellige Nada Yoga skoler. Man kan for eksempel nævne dem der er opstået efter Maharshi Mehidas, Radha Swami og Kabir.

Indvielsen i Nada Yoga i Indien videregives personligt ligesom indvielsen i brugen af Mantra og i den store Kriya Yoga. Men Nada Yoga Sadhana forbliver stadig ufuldstændig forklaret, både i praksis og i teori. Hatha Yoga, Dhyana Yoga, Raja Yoga og andre yogagrene er fuldstændigt og nøjagtigt beskrevet, ind i de mindste detaljer. Måske skyldes det at den læres direkte fra lærer til elev.

„Sindet eksisterer så længe der er lyd, men med lydens ophør opstår en tilstand af væren hævet over sindet.

Lyden opgår i Akshara (det uforgængelige) og den lydløse tilstand er det højeste sæde.

Sindet som sammen med Pranaen får dets Karmiske tilbøjeligheder destrueret ved en ubrudt koncentration på Nada bliver opslugt i den Uplettede. Det er der ingen tvivl om.”

(Nada-Bindu Upanishad)