Harmoni mellem opleveren og det oplevede

Om den tantriske meditation Antar Mauna (Indre Stilhed) og dens forfædre og søskende

af Swami Janakananda

„Når en sindsstemning opstår mod nogen eller for nogen,
hæft den ikke på personen det drejer sig om,
men forbliv hvilende i dig selv.”
(Vigyana Bhairava Tantra)

Yoga og Tantra

Formålet med yoga er at forberede til meditationen. Yoga har intet andet formål end at muliggøre den meditative tilstand.

Gennem yogaens metoder opstår imidlertid dens ‚bivirkninger’, som giver øget klarhed og energi, fjerner sygdom og depression og hvad der ellers måtte stå i vejen for at man kan forblive i og opleve den meditative tilstand. Hvis kroppen lider af sygdom og smerte eller hvis angst og bekymring optager sindet i en sådan grad at det er det eneste man kan identificere sig med, ja så må man finde veje til at komme ud over det.

Det sker gennem renselsesprocesser, f.eks. næseskylning (Neti) og tarmskylning (Shankprakshalan); gennem yogastillinger (Asana); åndedrætsøvelser (Pranayama); Mudra og Bandha („holdninger og låse"), som påvirker kroppens energifelt og dermed hele grundholdningen til en selv og ens omverden, ligesom de medvirker til at vække Chakrane (de psykiske centre); og endelig gennem Pratyahara, hvor man lærer at frigøre sig fra påvirkninger udefra, såvel som påvirkninger af fysisk, mental/følelsesmæssig eller psykisk art. Se mere om dette i en kort og grundlæggende introduktion til yogaens og meditationens otte dele.

Hindringerne for at kunne opnå yoga har Rishi Patanjali beskrevet i sin bog Yoga Sutras, som "sygdom, sløvhed, tvivl, ligegyldighed, dovenskab, grådighed, misopfattelse, manglende evne til at nå de finere tilstande, mangel på stabilitet."

Med Patanjali opstod en yogagren, som skulle komme til at præge opfattelsen og forventningerne til yoga. I lærde cirkler foretrak man nemlig denne mere teoretiske yoga af Patanjali med hans idealer om kontrol af sindet. Derfor har beskrivelsen af yoga i leksika og andre steder for det meste været knyttet til den gren som opstod efter ham kaldet Raja Yoga.

Han er i sine fire små bøger, som hver indeholder fra mellem 30 til 50 små vers, både inspirerende og genial, og enhver yogaskole med respekt for sig selv har naturligvis bogen med i sin uddannelse – sammen med de andre tekster fra traditionen. Men han har givet den intellektuelle veluddannede borger i øst og i vest en undskyldning for at tænke, filosofere og moralisere i stedet for at erkende og opleve virkningen af de egentlige yoga- og meditationsteknikker. Det bliver ved forestillingerne, og den ganske anderledes konkrete virkning af de praktiske øvelser udebliver.

Ligesom puritanismen dominerede i Europa, så også i Indien hvor Patanjalis stramme tolkning i de ‚lærdes’ øjne kom til at overskygge al anden yoga. Der opstod idealer så store at de fjernede yogaen fra mennesket.

Naturligvis indeholder Tantra og de tantriske meditationer elementer som beskrives i Raja Yoga, af den simple grund at Raja Yoga er en lille gren på traditionens træ der er vokset ud af Tantra.

Yoga er jo ikke bare tilgængeligt for de mennesker som ønsker at kontrollere livet og sig selv. Tantra-traditionen indeholder meget mere, som hjælper en at hengive sig til livets omskiftelighed, og samtidig være et med sig selv – at lære at leve helt og holdent.

I Tantra gik man videre ad den oprindelige vej, uforstyrret af tidernes modestrømninger og begrænsninger. Det sker endnu den dag i dag, i måden man forholder sig til livet og til opdagelsen eller generobringen af sig selv. Her lægges vægt ved konkrete og praktiske øvelser, ritualer og meditationer. Det er noget som du gør. Teori alene betragtes som et slags biprodukt, der opstår i kommunikationen med dem som endnu ikke kender til de finere tilstande. Det er den personlige og direkte kontakt mellem mennesker der gælder, når denne viden skal videregives.

Det helt grundlæggende i Tantra er at bruge oplevelsen som metode, snarere end at forsøge med kontrol og beherskelse, og det bygger dens øvelser, ritualer og meditationer på. Her er ikke tale om strenge forholdsregler, men om at være bevidst og medlevende i det man alligevel gør, tænker og føler. Hengivent og neutralt tillader man oplevelsen, uden at lade sig rive med i en reaktion eller i en kamp imod den – og uden at lade sig overvælde af påvirkninger eller opgivende at underkaste sig eller gøre sig afhængig af noget.

„Lige meget hvilken forestilling eller idé der dukker op,
så er fremgangsmåden, at forholde sig passiv overfor tanken,
at tillade den at gøre hvad den vil,
uden at komme under dens indflydelse,
eller at forsøge at hæmme den. ...

Opgiv helt og holdent alle forsøg på at styre eller forme tankerne ...”

(Evans-Wentz: Tibetan Yoga and Secret Doctrines)

―――

„Åh elskede, ret hverken din opmærksomhed mod nydelse eller smerte,
men mellem disse. ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

Man kan sige at man genopretter cellernes naturlige tilstand og frekvens i meditationen, man neutraliserer hæmninger og påvirkninger, der normalt fanger sindet og får en til at glemme sig selv og lægge identiteten fra sig i andet end det man egentlig er. Et tydeligt eksempel på dette er stress. Men også andet fysisk og psykisk besvær og sygdomme kan slippes ved at man vender tilbage til den oprindelige tilstand – som den var inden den blev udsat for de påvirkninger der forrykkede balancen i krop og sind.

I dit væsen findes et billede
af din egen sundhed,
din egen sande form.
Og det er lettere end du tror
at være
i den,
at vende tilbage
til den.

Ved at bruge af den tantriske yogas teknikker og meditationer, og derved indse, at det som sindet bliver fanget eller fascineret af, blot er oplevelser, fjernes netop de hindringer som Patanjali beskriver.

Det kan for eksempel dreje sig om stærke følelser som vrede eller sorg. Midt i tilstanden, midt i følelsen bliver man ved med at opleve og derfor kan man også tillade det man oplever at ske, man griber ikke ind for at stoppe tanken eller følelsen, men giver den lov til at udtrykke sig eller rase ud. Man forsøger ikke at undgå følelsen eller tilstanden, og man klynger sig ikke til den. Derfor bliver intet hængende bagefter i form af spændinger eller nag, og man kan fortsætte med at leve i nuet.

Et billede som måske kan illustrere dette: Som barn kunne jeg om sommeren efter en svømmetur i havet blive helt overvældet af at fryse. Jeg rystede og klaprede med tænderne, og det var knapt at jeg kunne tage tøjet på og knappe det efter jeg havde tørret vandet af mig. Denne tilstand kunne blive ved ganske længe, med mindre jeg på et eller andet tidspunkt gav op og tillod mig selv at være i tilstanden. Når jeg hengav mig til oplevelsen af tilstanden, ophørte al rysten og klapren med det samme, og jeg faldt til ro og genvandt varmen.

Meditationen

Meditationen lærer os og træner os i at være oplevende og kreative overfor ‚virkeligheden’, i stedet for at være bundne, forblindede, underkastede eller i reaktion.

I sindet findes små „kroge” sagde Sri Aurobindo, en yogi som levede i Pondicherry, i Indien, i forrige generation. På disse kroge passer bestemte tanker, som igen og igen dukker op i sindet og fastholdes af krogene. De holder os fangne i bestemte holdninger og forestillinger.

For at kunne frigøre os fra vanetanker og begrænsende ideer om os selv og vor omverden, fra tilstande som stress, uønskede svingninger i humøret og oplevelsen af for meget eller for lidt energi, må vi rette krogene ud. Tankerne vil da ikke mere hænge fast i sindet, vi kan give slip og lade dem passere.

Hvordan afskaffer man slaveriet under tankerne? Det er jo ikke kun de meninger som vi holder fast ved og forsvarer, men også de mere ubevidste automatiske tanker, som farver vor virkelighed. Tanker som dukker op af sig selv i enhver situation, som dømmer eller forklarer det vi står overfor. Kan vi se dem som blot tanker, eller tror vi på dem? Hvor mange gange har dit sind uden videre bedømt en situation, og du taget for givet at det var sandt hvad dit sind præsenterede dig for? Vidste du det? Eller gættede du dig til det? Automatisk stiller tanker, opfattelser og meninger sig i vejen for at vi kan bryde den grå rutine og tilpasse os hver ny situation.

Det kræver en speciel kunnen at sætte sig ud over sindets forføriske spil. Sindet er jo det redskab der præsenterer os for virkeligheden. Derfor findes der teknikker i den tantriske yogatradition som kan hjælpe os med at blive selvstændige i forhold til vort sinds indhold.

Den meditation som vi skal beskæftige os med her kaldes Antar Mauna. Ordret oversat fra sanskrit betyder det Indre Stilhed. En perle af en meditation, som jeg lærte af Swami Satyananda, da jeg levede hos ham nogle år sidst i 60erne.

Tantra – i buddhismen, i hinduismen og i sig selv

I de gamle skrifter fra den tantriske tradition i Kashmir, hvor visse siges at være over 4000 år gamle, finder man de første enkle instruktioner. Det er intense små sætninger eller vers (sutra) som afslører lidt om den tantriske yoga og meditation. De er del af en viden som ellers videregives i hemmelighed i mundtlig form fra lærer til elev – fra generation til generation, gennem tusinder af år.

Der findes forskellige skrifter som tidligt antyder denne viden om sindet, som den kommer til udtryk i meditationen: Vigyana Bhairava Tantra, Sochanda Tantra og Malini Vijaya Tantra, citeret her i artiklen under navnet Vigyana Bhairava Tantra.

Vigyana Bhairava Tantra fra Kashmir, har haft grundlæggende betydning for Swami Satyanandas undervisning i de tantriske meditationer. Uddrag af skriftet blev første gang publiceret i Vesten i 1955 i Gentry magasinet i en bearbejdet udgave af Paul Reps og siden indlemmet i bogen Zen Flesh Zen Bones. Sanskritteksten er nu oversat til hindi og engelsk af Swami Satyananda og Swami Satsangananda.

Ud af den tantriske tradition voksede f.eks. Yoga Nidra (dybdeafspændingen). Ligeledes voksede en meditation efterhånden frem, som i sin grundform består af syv led, nemlig Antar Mauna (Indre Stilhed). Udover grundformen findes mere avancerede varianter hvor læreren under meditationen til stadighed lader sig ‚smitte’ af elevens forvildelser, for så sammen med eleven at frigøre sig fra dem og vende tilbage til det væsentlige.

Følgende citat er fra Kularnava Tantra, (et noget senere skrift end de ovennævnte) om vigtigheden af direkte instruktion:

„Hverken de fire livstrin (Ashramas) ej heller filosofier eller videnskaber kan være et middel til frigørelsen; kun den indsigt som alle sastra [de tantriske skrifter] står for kan muliggøre det. Og denne indsigt kan modtages gennem guruens vejledning. Alle andre måder er vildledende, hæmmende; kendskabet til sandheden alene er livgivende.”

Allerede inden opkomsten af buddhismen findes spor af denne meditation i tantra-traditionen. Ja, endog inden Alexander den Store begyndte at bruge ordet hinduisme som et samlende begreb for måden som dem ved Indusfloden lever på.

Inden dele af tantra-traditionen blev integreret, først i hinduismen og siden i buddhismen har den været en uafhængig tradition og videnskab. De tantriske skrifter kaldes udadtil de ikke-vediske skrifter, Agamaerne, netop for at tilkendegive denne selvstændighed i forhold til den vediske tradition som hinduismen til store dele bygger på.

Her er et par eksempler på de ældgamle instruktioner:

„Det at påskønne ting og tanker
er det samme for den oplyste person som for den uoplyste person.
Den første har dog en storhed:
han forbliver i den subjektive tilstand, ikke fortabt i tingene. ”
(Vigyana Bhairava Tantra)

„I tilstande af stærk lyst, oplev uforstyrret. ”
(Vigyana Bhairava Tantra)

Da buddhismen kom til Japan, lagde det tantriske element som den havde med sig grunden til meditationen Za-Zen. I sin holdning og i al sin enkelthed er den beslægtet med Antar Mauna. Der er også mange lighedspunkter med den noget formelle buddhistiske meditation Vipassana. Navnet Vipassana bruges nu ogå om meditationer, som ikke mere står mål med den oprindelige. Den har især været brugt i Sydøstasien. Dens navn kan betyde, den som løsner bindingerne.

I Tibet blev en lignende metode udviklet fra de tantriske kilder med meditationen Maha Mudra. Da den blev præsenteret af Evans-Wentz i 30erne kaldte han den „den store frigørelses yoga”, eller „det store symbols yoga”. At Wentz og de lamaer han samarbejdede med har valgt den sidstnævnte noget abstrakte oversættelse af titlen, kræver at vi må overveje betydningen af ordet symbol, hvilket jeg dog skal undlade her. Wentz selv indrømmer i kommentaren til titlen at mudra betyder holdning eller indstilling.

Maha Mudra kan jeg også ud fra min egen baggrund oversætte med: den store holdning, i betydningen alle tiders holdning, den bedste holdning man kan have til livet.

Der er dog den fare med denne tibetanske variant, hvor inspirerende den end måtte være, at den har en lovlig stor filosofisk overbygning. Det kan let forlede en til forståelse af de begreber man ellers skulle frigøre sig fra, man filosoferer og bliver afhængig af sine egne forestillinger og blokerer på den måde for oplevelsen eller indsigten i meditationen. Det skyldes sikkert udelukkende at den mere direkte undervisning fra lærer til elev, som altid i Tantra, ikke må eller kan beskrives i skrift, den må modtages i undervisningssituationen. Men når Maha Mudra bruges rigtigt kan den ligesom Antar Mauna indeholde både den mest grundlæggende og den højeste form for indvielse.

Her skal gengives det trin hvor eleven må opgive alle sine forestillinger, ja, endog forestillinger som han eller hun har brugt livet igennem på religionens åndelige vej, indtil vedkommende nåede dette trin. Et lille udpluk fra Evans-Wentz's bog:

„... Også de forskellige begreber, da de er illusoriske, og ingen af dem virkelige, toner derfor bort.

For eksempel alt hvad der postuleres om helheden, om Sangsara og Nirvana [illusion og virkelighed] , opstår ikke ud af andet en mentale begreber.

Ændringer i ens tankestrøm [eller i ens sammensætning af ideer] fremkalder tilsvarende forandringer i ens opfattelse af den ydre verden.

Derfor skyldes de forskellige meninger om tingene blot forskellige mentale forestillinger...

I det hele taget, alle ting som opfattes mentalt er forestillinger.

Gudernes lykke i himmelverdenerne og menneskenes, er en forestilling...

Den fuldstændige virkeliggørelse, hvor man forsvinder ind i Nirvana, er også en mental forestilling i sindet.

Ulykke forårsaget af djævle og onde ånder er ligeledes en forestilling i sindet.

Guder og det at have lykken med sig er også forestillinger i sindet.”

Eller som det siges i de ældgamle skrifter fra Kashmir:

„Da trældom og frihed i sandhed er relative,
er disse ord kun for dem som står rædselsslagne overfor universet.
Dette univers er en genspejling af sindene:
på samme måde som du ser mange sole i vandoverfladen fra en sol,
se også trældom og frigørelse. ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

Langt hen ad vejen følges de tantriske meditationer ad. Det gælder de oprindelige tantriske meditationer som fandtes og findes i Indien og de tilsvarende meditationer som er blevet optaget i buddhismen som sådan og i den tibetanske og japanske buddhisme. Der er imidlertid en afgørende forskel - et valg, måske, for den som står udenfor og ser ind. Forskellen ligger i selve målet og dermed i indsigten som de grundlæggende forestillinger formidler. Det fælles er imidlertid, at der er tale om opmærksomhed, om evnen til at opleve.

I „Mahamudra” af Takpo Tashi Namagyal fra 1986, kan man læse:

„Saraha erklærer:
... Hvem som end overvejer Nirvanas beskaffenhed,
uden en spontan evne til at opleve,
vil ikke realisere det højeste.

Tilopa støtter denne stillingtagen:
Selvom man fortolker Den tantriske mystik,
Den transcendente visdom, Den hellige kanon, og De væsentlige ordsprog, eller følger de forskellige klassiske værker og De grundlæggende forestillingers doktriner så er det ikke sikkert at man vil kunne virkeliggøre Mahamudra i en klar bevidsthed.”

Februar 1969, fra tiden da jeg modtog den undervisning og træning som lagde grunden til den erfaring som artiklen bygger på.

Hvem besidder opmærksomheden?

Da jeg var barn oplevede jeg mig selv som barn, da jeg var teenager oplevede jeg mig selv som teenager, og på den måde har jeg gennem livet oplevet mig selv på de forskellige livstrin. Hvem er jeg?

Kroppen har ændret sig hele tiden. Hver gang jeg skulle have skiftet pas eller kørekort måtte der nye billeder til, de gamle fotoer lignede ikke mere.

Og personligheden, jo den har gennemlevet sine faser, ideer er blevet afløst af indsigt, håb af tilfredshed, som atter afløstes af skuffelser og frustration, håb og tilfredshed.

Det er som om livet er et stort hjul, og vi skøjter af sted ude på fælgen.

Fælgen er inddelt i livsafsnit hvor alt går let og er lagt til rette, blandet med perioder hvor vi bliver mødt med modstand og besvær. Det kan smerte, når vi må give afkald på tilvante vurderinger, fordi erfaring og modning siger os at de ikke holder – og vi kastes mellem handling og eftertanke.

Men bag personligheden? Er der ikke noget som lagres? Noget individuelt? En viden som bygges op? En viden som ikke bare er af intellektuel karakter, en modnen som trods alt bringer en i den retning man engang fornemmede at livet måske ville gå? En større velvilje måske, en større tolerance? Og et større mod til at stå ved det som er af værdi og skal forsvares, et mod til at skære igennem alle tomme efterligninger og automatiske handlemåder?

Er livet mon en stadig kredsen tættere mod hjulets nav, hvor et virkeligt overblik eksisterer – mod hullet i navet?

Og noget jeg også fik med fra meditationen: en evne til at søge som når længere end det at tænke og forstå, en evne til at opleve. Opleve hvad? Nej ikke meningen med livet. Den giver livet os, som Piet Hein siger, lige indtil den dag vi spørger om den. Men noget andet, en søgen efter det ‚sted ’, som egentlig ikke er et sted, men alle vegne, som vandet i havet og luften i rummet som vi lever i, en tilstand, en holdning, et symbol.

„Du kæreste, mediter på det at vide og ikke-vide,
på at eksistere og ikke eksistere.
Derefter lad dem begge ude af betragtning, så du kan være ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

I begyndelsen kommer en glimtvis oplevelse af det som efterhånden bliver til et kendt sted, en tilstand. Et sted at vende tilbage til igen og igen, for at være, for at hvile og genoprette den grundlæggende harmoni i krop og sind.

Derfra hvor jeg kigger ind i livet:

Livet forandres uafbrudt, men her forandres intet – her er stille, her opleves, her ER – stilheden på hvis baggrund livet udfolder sig.

„Denne bevidsthed er ånden,
som vejleder hver enkelt.
Vær denne. ”

(Vigyana Bhairava Tantra)

I alle verdens små og store filosofier, religioner, shamanisme osv. opleves det inderste i mennesker som noget, en identitet, en eksistens, et væsen, en sjæl, et selv, mens det endelige mål i buddhismen (i hvert fald i Theravada-grenen), er intet:

„Den vestlige forestilling, at det menneskelige sind lettere kan opfatte en ‚ting’ end en ‚ikke-ting’, er tydeligvis forkert, det må jeg fastslå ud fra min erfaring som professor i Siam [Thailand].”

Sådan udtrykker østrigeren (som levede det meste af sit liv i Indien og afsluttede det i USA) Swami Agehananda Bharati sig i sin selvbiografi The Ochre Robe, og han fortsætter:

„Når Hinduen hører udtrykket ‚ikke-selv’, tænker han øjeblikkeligt på det højeste, på altet, som selvet identificeres med.

Sådan er det ikke for Siameseren [Thailænderen] – for han har faktisk aldrig hørt om det altomfattende absolutte. For ham betyder Anatmavada simpelthen ‚doktrinen om ikke-selv’, og Atma (Selvet) henviser udelukkende til hans eget ego, hans særlige individualitet, som buddhismen afviser som indbildning.”

Og når C. G. Jung skal skrive forord til Evans-Wentz bog: Den Tibetanske Bog om den Store Frigørelse, så lyder han lidt vel naivt idealistisk, som den der udefra ser lidt angst på tingene, og ikke selv vover at erfare hvad det drejer sig om. Ikke desto mindre er Jung i overensstemmelse med buddhismen når han siger:

„ ... hvis man ikke er indstillet på at vende sig fra verden og forsvinde ind i det ubevidste for altid, så har undervisning alene ingen virkning, eller i hvert fald ikke den ønskede...”

Han glemmer dog, vil jeg hævde, den systematiske videnskabelige metode, som ligger i meditationen, hvor en gavnlig virkning sker gradvist, uanset hvad du ellers tænker, blot du er i stand til at følge metoden. Efter Jungs død er sådanne virkninger blevet målt og bekræftet i medicinske laboratorier verden over.

Hvad han tilsyneladende heller ikke ved, er at efterhånden som man får egne erfaringer kastes et nyt lys over tingene, og så ser det hele anderledes ud end de forventninger og den filosofi man havde inden man begyndte.

Alligevel er her tale om et grundlæggende valg, da Buddha mente at selve ideen om et selv (eller en sjæl) er en hindring for den totale frigørelse:

et valg mellem

ingenting, fuldstændig tomhed
intet selv, intet jeg...

eller

noget
(Raja Yoga bl.a.)
koncentration
fokusering
sjælen

og/eller

(Tantra)
hengivelse
oplevelse
væren
og alt det du alligevel er.

Uformelle samtaler foran ilden, dagene inden jeg (til venstre) modtog min indvielse som swami af Paramhansa Satyananda (til højre).

Oplevelserne og bevidstheden

Definitionen af yoga kan udtrykkes ved et symbol.

Det er et arketypisk symbol, som visse bevægelser, religioner og lande ganske vist har taget til sig som deres symbol (f.eks. Israel), men det er ikke begrænset af en bevægelse eller nation. To trekanter, en opadvendt og en nedadvendt, former dette symbol, den sekstakkede stjerne.

Man finder den i alle kulturer. På prærie- indianernes tøj er den ofte placeret midt på brystet.

I tantra-traditionen, findes den i forskellige symboler eller yantra, som i dette yantra for meditation – men også i yantraet for Anahata Chakra, det psykiske center som findes i højde med hjertet. Det er afbildet i begyndelsen af denne artikel.

Dette symbol udtrykker harmoni mellem opleveren og det oplevede. Og når denne harmoni opstår, så opleves en forening mellem disse to – enhed i alting.

Energien og bevidstheden

Man kan også tale om stilheden, den der oplever og om oplevelserne på en anden måde.

Man kan tale om energi. Alt består af energi, atomerne i væggen er energi, og min krop er energi, det som kommer ud af min mund, når jeg taler, er energi, tankerne er energi, følelserne, alting. Det er noget jeg oplever, energi.

De to trekanter danner en harmonisk form af ligevægt. Den trekant som peger nedad står for energien, den trekant som peger opad står for bevidstheden. Hvis trekanterne i denne forbindelse er placerede på nogen anden måde i forhold til hinanden, så er balancen ikke tilstede, så er der tale om for meget eller for lidt, om ufølsomhed, uvidenhed, selvforglemmelse, om mangel på kontakt med det væsentlige, om en falsk identitet...

Naturligvis har jeg oplevet når harmonien ikke er til stede, når jeg forsøger at kontrollere eller undertrykke mine tanker eller følelser, når jeg identificerer mig med dem, eller når jeg bliver overvældet så jeg glemmer mig selv. Men her er hverken tale om kontrol eller ikke-kontrol. Det drejer sig ikke om at gøre oprør eller at lade sig underkaste. Men at være til stede, midt i det der sker, indre som ydre. Det er en tantrisk definition på yoga.

„Når du er helt tilstede gennem en af dine sanser,
forbliv i denne tilstedeværelse."

(Vigyana Bhairava Tantra)

Dette trænes i meditationen Indre Stilhed, for det er i virkeligheden ikke noget man tænker på eller filosoferer over, det er noget man gør og det lærer man ved hjælp af teknikken. Antar Mauna (Indre Stilhed) er en helt nødvendig forudsætning for al anden videregående yoga og meditation, bl.a. de mere avancerede former af Kriya Yoga.

Det var i en tid da Swamiji selv underviste i det hele. Det som tiltalte mig, var et livssyn der i mangt og meget svarede overens med mit eget. Han var nøgtern, ja næsten ateistisk videnskabelig.

Idealisme og bevidsthed

„Spejlet er givet os Mennesker af Gud,
men Fanden har giet det dén Fejl:
at det aldrig kan vise, hvordan man ser ud,
naar man ikke ser i et Spejl."

(Et Gruk af Piet Hein)

Når mine elever lærer denne meditation så beder jeg dem om ikke at være idealister. Prøv ikke på at være anderledes end du er, når du sætter dig ned og mediterer, du behøver ikke at spille hellig, god eller ‚positiv’. Begynd meditationen sådan som du er. Det er lige meget for meditationen om du føler dig lykkelig, ulykkelig, træt eller fuld af energi. Eller om du er rastløs, oprevet eller sløv. Sæt dig ned og begynd meditationen der hvor du er, sådan som du har det.

Hvis du vil have noget ud af meditationen så lad være at have alle mulige forestillinger eller billeder mellem dig og det som dukker op af sig selv i din meditation. Du behøver hverken at have negative eller positive forestillinger om dig selv. Du er den indre stilhed, stilheden på hvis baggrund du oplever det der sker i dit sind. Oplev det uden at ville påvirke det, så det kan ske spontant og uden at blive hæmmet eller ændret af dine idealer eller forestillinger. Kun derigennem kan du lære det at kende som det er. Lad oplevelserne komme af sig selv uden at du blander dig det mindste. Forbliv den der oplever.

„Hvor end dit sind bevæger sig hen,
indadtil eller udadtil,
på netop dette sted, vær."

(Vigyana Bhairava Tantra)

Det var en konkret undervisning i øvelser og meditationer, og en træning i opmærksomhed – en åndelig holdning uden nogen form for tilbedelse eller manipulering af folks religiøse følelser.

Sammenfatning

Antar Mauna er en meditation, som begynder i den helhed hvor du befinder dig, i den verden som du oplever gennem dine sanser, på det sted og i de omgivelser hvor du i øjeblikket mediterer. Du træner din evne til at opleve. Fra sanserne bevæger du dig gradvist og uundgåeligt gennem de tilstande, vaner, tanker og følelser som din personlighed normalt indeholder. Du lærer at opleve personligheden uden straks at skulle være kritisk eller analyserende overfor den, uden at skulle hæmme den eller ændre på den. Du lærer den at kende. Så går du dybere, ind gennem forskellige dimensioner i dit indre univers, til det inderste i dit væsen, hvorfra du oplever alting.

„Godt eller ondt, jeg er seeren; om min tilstand er forstyrret eller samlet, jeg er seeren. Hvis jeg ændrer på kroppens stilling, er jeg seeren. Jeg er ikke den som koncentrerer mig, jeg er ikke den som mediterer. Nej, jeg er blot seeren af alt det som sker i mig. Jeg er upartisk, objektiv og klynger mig ikke til noget.

Antar Mauna må være praktisk og metodisk. Den bør gøres trin for trin. Først forholder vi os som vidner til sanseoplevelser som kommer udefra, så forholder vi os som vidner til spontane tankeprocesser som dukker op fra dybet af vore personligheder. Til sidst kommer vi til et trin hvor vi bliver vidne til en tilstand uden tanker.”

(Swami Satyananda)

Det er en meditation som bedst læres direkte fra lærer til elev, så sindet ikke finder på udflugter, så man hele tiden bliver ledt tilbage til sig selv, til den der oplever bag det hele. Den bygger på love eller tendenser i sindet som er fælles for alle mennesker.

Derfor er det måske ikke mærkeligt at vi også i Europa, til forskellige tider finder henvisninger og instruktioner som peger på en lignende indsigt, som den Indre Stilhed bygger på. De konkrete tilfælde vil vi beskæftige os med på et senere tidspunkt, ligesom vi også fremover vil afsløre nogle af Indre Stilheds hemmeligheder.

Den viden eller indsigt der vokser ud af meditationen, præger også hverdagen. Den repræsenterer kærnen i Tantra, den tantriske holdning. Du accepterer sådan som du er, sådan som du lever. Du behøver ikke at være en anden, for at realisere dig selv – eller for at leve. Du behøver ikke at ændre dig, du er allerede – dig selv.

„Du alene er tilskueren og som sådan har du faktisk altid været fri.
Det eneste som bandt dig var at du anså en anden for at være tilskueren.”

(Ashtavakra Gita)

Første indledende øvelse

Om Tat Sat