Yogini

af Sohan Qadri

---

„At åbne og lukke himlens porte,
− kan du spille en kvindes rolle?”
(Tao)

Yogini, „Kvinden − i et med selvet”.

.

I denne abstrakte sammenhæng står kvinden for Shakti − og Selvet for Shiva. I fællesskab repræsenterer de det kvindelige og det mandlige princip, energiens polaritet i den kreative ekstase.

I fysisk henseende er yoginien yogiens kvindelige partner i den tantriske seksuelle yoga, som er et af de fem ritualer kendt som Pancha-Makara eller Chakra Puja.

I den tibetanske Tantra er hun kendt som Dakini der indvier munkene på deres vej mod Buddha-bevidsthed. Dakini er en nonne som udfører bodsøvelser, oftest på ligbrændingspladserne, og som hjælper de søgende med at overvinde den første og sidste lyst ved at indføre dem i den tantriske seksuelle yoga.

Yoginien er ifølge den klassiske definition en kvindelig aspirant i tantrisk yoga.

I bogstavelig forstand betyder yogini en dygtig og talentfuld kvinde som har arvet eller erhvervet sine evner gennem yoga.

Det kosmiske moderskød (Maha-Maya)

Hendes væsen er dynamisk kraft; med denne kraft undfanger hun i dyb ekstase det kosmiske æg, Brahmanda, som også er hende selv. Fra ægget udfolder hun sig med den samme kraft og tilskyndelse til hele universet. I sin hengivelse bliver hun lidenskaben i alle livets handlinger. I sin kærlighedsleg frigør hun enhver til frit at danse livets dans. For så til sidst i sin omsorgsfulde kærlighed til alt det skabte som er hende selv, atter at indånde det, og lade det folde sig sammen og indesluttes i det kosmiske moderskød. Alt bliver igen til et.

Myte og metafysik

Det kvindelige princip er fremstillet og hyldet i mange billeder, navne og former i næsten alle kendte kulturer. I den tantriske tradition blev det imidlertid et levende fænomen. Tantra er en vel tilrettelagt vej hvor hun, yoginien, antager mange identiteter − fra den forfærdelige Kali til elskelige Lalita.

For at levendegøre hende på symbolsk vis blev et billede af yonien (vulvaen) hugget i sten eller skåret i træ, og det blev yoginiens sindsbillede. Tantriske mestre tegnede også geometriske former (kraftdiagrammer) som igen skulle symbolisere det dominerende kvindelige princip. Yonien blev tegnet som en trekant med spidsen nedad.

Tilbedelse af Yonien

Oprindelsen til det ovenfor beskrevne fænomen ligger i selve tilbedelsen af det kvindelige kønsorgan. En sund, ung og smuk kvinde, smykket på en passende måde, overdådigt parfumeret og indviet gennem meditation og yoga, blev i sig selv genstand for tilbedelse, med sin yoni (kønsorganet) som symbol for Det kosmiske moderskød. En tilstand af uendelig lyksalighed blev opnået gennem en gradvis forstærket kærlighed, først rettet mod et andet menneske i fysisk kærlighed, og så overført til den transcendente tilstand som menneskelig kærlighed blot er en afspejling af.

Et hvilken som helst symbol er blot et symbol for noget andet, og dette ‚andet’ er Den Inderste Virkelighed. Et symbol eller en forestilling skabes som et af midlerne der indgår i processen at opleve denne Virkelighed. Ved påkaldelse og meditation vækkes dette symbol til live. Yogien eller yoginien når i sin sadhana ud over det hørte (mantraet) og det sete (yantraet) og opløser sig selv såvel som symbolet for at favne og blive ét med lyksaligheden. Symbolet bliver således ladt tilbage og bliver til en museumsgenstand. Påkalderen og den påkaldte smelter sammen i én bevidsthed − efterladende et relikvie.

Udover i Hinduismen og Buddhismen er disse relikvier tillige fundet i andre gamle kulturer, hvorend det kvindelige princip blev fremstillet som en gudinde − hun kaldtes ofte modergudinden eller Moder Jord.

„Dalens ånd kan aldrig dø,
det er Kvinden − den første moder,
hendes port er roden for himlen og jorden,
det er et slør, knap synligt, brug det...
det vil aldrig fejle”.
(Tao)

Intuition og instinkt

Yoginien er instinktivt dynamisk, en mester i yogaens kunst, eksoterisk (krop, sanser og sind), såvel som esoterisk (bevidstheden). Hun besidder styrken til at indvie, oplyse og frigøre andre.

Det er almindelig kendt at kvinder som regel er mere intuitive end mænd. Psykologer bekræfter at kvinden er mere intuitiv, og begrunder det med at en mor skal kunne beskytte sit barn.

Kvindeligt instinkt

Jeg har en ven som er meteorolog i Los Angeles. Han fortalte mig engang om sine iagttagelser: Der er ingen seismograf som helt nøjagtigt kan fastsætte tidspunktet for et kommende jordskælv. Men gennem årene har han erfaret at kvinder kan fornemme faren ved et kommende jordskælv lige før det finder sted. Måske er den enkelte kvinde sig det ikke helt bevidst, men intuitivt handler hun før en mand ville gøre det.

Min egen erfaring og iagttagelse bekræfter det samme. Og ser vi lidt længere bort så må jeg konstatere at hundyr, f.eks. hos hunde og katte reagerer intuitivt over for kommende farer et kort øjeblik før handyret gør det.

I Yoga kan man let drage en parallel til den kendsgerning at Ajna Chakra hos mange kvinder er stærkere vibrerende og lettere at kommunikere med end det er tilfældet hos de fleste mænd. Det er vel også alment kendt at kvinder kan klare mere fysisk smerte end mænd. Det er fordi hun fra naturens side er bygget til at kunne være med barn og gennemleve smerterne ved en fødsel. Kvinden har en vis indbygget modstandskraft mod disse smerter, som gør at hun også har udholdenhed over for andre fysiske smerter. Høj levealder bekræfter også denne karakteristik. Gennemsnitligt lever kvinden 5-7 år længere end manden, under de samme betingelser.

Dynamik

På grund af kvindens menstruations- og ægløsningscyklus er hendes biokemiske energiomsætning mere foranderlig og dynamisk end mandens. Denne gentagne biokemiske ændring i kroppens stofskifte og udskilningsproces skaber tilsvarende periodiske psykiske tilstande med høj eller lav intensitet. Hele hendes periodiske psykisk-fysiske tilstand svarer til naturens dynamiske processer, såsom planeternes bevægelser og månens faser. Det vil sige at kvindens psyke er cyklisk på grund af menstruations- og ægløsningsrytmen som også indvirker på hendes psykisk-fysiske aktivitet, mens mandens psyke i denne henseende er lineær og statisk.

Opdagelse af kroppen

Tantra har til enhver tid taget hensyn til menneskets fysiske og psykiske behov og gjort dem til en del af den åndelige stræben – og præcise og virkningsfulde metoder er på dette grundlag blevet udviklet for den der ønsker at arbejde med sig selv. Kvinden og manden, hver med deres særpræg, med deres kroppe og sind, deres længsler og håb, blev vigtige bestanddele i det tantriske yogaritual. Det at kvinden og manden sammen blev aktive deltagere i brugen af disse metoder som baner vejen til frihed og oplysning, gjorde at der gennem Tantra-yoga blev skabt nye muligheder som sikrer at ritualerne lykkedes.

Yoginien havde ikke plads i præsternes ritualer, men her blev hun uundværlig. Metoderne og den stærke bevidsthed som ritualerne fremkaldte gjorde enhver handling i livet til yoga.

Dobbelt omfavnelse

Linga-Yoni, Yub-Yab og Yin-Yang foreningen symboliserer opnåelsen af yoga gennem bhoga (aktiv og bevidst nydelse). Modsat munkenes religiøse systemer skabte Tantra situationer hvor to (yogien og yoginien), i stedet for én, samtidigt kunne opleve lyksalighed.

Normalt opleves en trancetilstand og evnen til at give sig fuldstændig hen kun et ganske kort øjeblik i enhver orgastisk ekstase. Men med den rette vejledning og indvielse af guruen bliver sindets fire elementer, tillige med hormonerne (egl. kærlighedssafterne), følelserne, lidenskaben (farve) og kropsorganerne − Rasa, Ragea, Ranga og Anga − accepteret, aktiveret og højnet, så der til sidst, uden de begrænsende hæmninger, opnås en tilstand af fuldstændig bevidsthed, individuelt og kollektivt, i Chakra-Puja ritualet.

Social betydning

Med forestillingen om yoginien gjorde Tantra opmærksom på de dynamiske kræfter som findes i kvinden. Den form for sondring mellem mand og kvinde som er påtvunget af den mandsorienterede sociale struktur og af det indiske religiøse system blev derved sat ud af spillet.

Ideer om at kvinder f.eks. er urene under menstruationen blev latterlige i lyset af, at det netop er i denne periode at strømmen af psykisk energi i kroppen når sit højdepunkt. Netop denne periode er da også anset som den bedste for udførelsen af de tantriske meditationer og ritualer.

Under invokationen i et bestemt ritual, når sindet åbnes til fuldstændig medlevelse, tages lidt menstruationsblod og lidt sæd som offer til kvinden og hendes kraft. Brahminer og andre såkaldt ‚værdige’ aspiranter (deriblandt er ingen kvinder) havde mærker i panden som var lavet af safran og sandeltræspasta. Tantrikeren derimod tog dette blod og satte et mærke på sin pande under ceremonien.

Det at kvinden skulle respekteres som en der kan vejlede eller indvie andre i udvidelse af bevidstheden var utænkeligt i et brahminsk samfund som var præget af victoriansk puritanisme og moral. Det blev her gjort muligt ved at yoginien som den kvindelige indviede blev ligestillet med sin mandlige partner i enhver henseende, uafhængig af sin sociale eller religiøse status. Visse tantriske tekster hævdede endog at det var bedre at modtage indvielse af en yogini end af en yogi.

Fra tid til anden har der været nogle sideløbende ‚traditioner’, hvor man har brugt mystiske formularer fra den almindelige okkulte tradition og alkymi, nogle så udspekulerede at det blev til grov magi og heksekunster. Sådanne ting er blevet brugt og misbrugt under navnet Tantra. Men ingen af dem har besiddet de systematiske og dybtgående tantriske yogametoder.

Den fysiske tilstedeværelse

Det at mennesket har forestillet sig eksistensen af en guddom har fået det til at søge efter oplysninger og erkendelse alle mulige andre steder end ud fra sig selv. Dette har skabt en holdning som afviser virkeligheden, ‚det som er’, sådan som vi oplever den, til fordel for drømme og fjerne åndelige verdener.

Disse forestillinger og drømme besnærer os så meget, at vi til sidst lader os hypnotisere deraf til at tro, at de er mere virkelige end den virkelighed, vi oplever her og nu. Denne forvirrede og angste flugt fra selve livet har skabt et overmål af moralske systemer − en både puritansk og intellektuel jungle − som udelukker det almindelige søgende menneske. I den tantriske tradition forestiller man sig ikke yoginien og yogien som fjerne højere væsener, tværtimod, de er fysiske væsener, levende mennesker. Dramaet (ritualet) udspilles under den forudsætning at ‚det som er’ accepteres snarere end afvises.

For mig at se findes i ethvert menneske en trang til at virkeliggøre hele sig selv, ligegyldigt hvor fjernt denne mulighed måtte synes. Nogle er mere tilbøjelige til at åbne sig for denne trang end andre. Det siges at være karmisk betinget. Men de tantriske mestre har prøvet at slå bro over denne karmiske kløft ved at fremlægge hidtil ukendte og universelle metoder og ved at genopdage ‚nye’ emner, ting som er praktisk anvendelige hvor som helst og for enhver, uanset kaste eller tro, farve eller kultur, social eller religiøs arv, personlige særpræg eller karmiske rester.

Yoginien afstedkommer ved sin fysiske tilstedeværelse i ritualet en oplevelse for både yogien og sig selv.

Guddommelig libido

Al energi er grundlæggende den samme oprindelige energi. Vi oplever den i dens mange fremtrædelsesformer, fra seksuel til psykisk energi.
Wilhelm Reich kaldte den Orgon energi, og i okkultismen kaldes den Odisk energi. Freud kaldte den Libido, som en energi der er både aktiv og reaktiv. Det er en energi-spænding som findes i alle aktiviteter på alle planer.
En fysiker må have to poler for at kunne konstatere tilstedeværelsen af en energistrøm eller et energifelt. I tantrisk fysik kaldes den for Shakti eller den kvindelige energi, der ved sin bevægelighed er en modsætning til Shiva, den mandlige energi, som er stillestående. Strømmen af Shakti (prana eller vitalenergi) er såvel årsagen til som virkningen af hele skabelsen, og omfatter dens begyndelse, dens vedbliven og dens opløsning.

Yogini, Devdasi, Shodasi, Domini og Duti er forskellige navne hun kaldes i ritualet (kvindelig yogi, en guds ægtefælle, en 16-årig* ung kvinde eller 16 variationer af lyst ( Kama), en kasteløs kvinde, et kvindeligt sendebud). Disse aspekter repræsenterer alle den oprindelige energi der kan opleves både seksuelt og psykisk af den aktive deltager i ‚det som er’, i det at forandres og i det at være.

* I Indien, før 1949, var den seksuelle lavalder 12 år. I 1949 blev den hævet til 15, i 1982 til 16 og i 2013 til 18 år.

Det som bevæger sig, er Hende,
Det som ikke bevæger sig, er også Hende,
Det som er, er Hende.
(Sohan Qadri)

__________

Se også interview med Sohan Qadri: Du må lade dig sluge helt…

og Sohan Qadri's bog med sutras og indsigter: Wonderstand

---

Illustrationer: Portrættet af Sohan Qadri er fotograferet af Swami Janakananda i 1977. Fotografi af tempeldør taget af Torben Huss. Brahmanda er fotograferet af Swami Janakananda. Yoginien under overskriften „Myte og metafysik ” og yonien under „Tilbedelse af Yonien” er fra bogen „Yogini, cult and temples, a tantric tradition” af Vidya Dehejia, National Museum New Delhi. Under overskriften „Opdagelse af kroppen ” er skulpturen fra et tempel i Kajuraho fotograferet af Swami Janakananda. Under overskriften „Social betydning” Tara en kvindefigur fra Filippinerne, Chicago South East Asia Museum. Maleriet til sidst: „A personal deity for meditation” af Sohan Qadri 1976.